:´(

Øv med øv på

Laura er inde i en periode, hvor hun virkelig er ked  når jeg siger farvel i vuggestuen. Det har stået på i 3 dage nu (der har intet været i fridagene, udover hun er meget mor-glad og går og siger "mor" hele tiden).

Har været ude for et lille uheld igår, så kan næsten intet med min venstre hånd, og skal holde en i ro i 14 dag (ja go dav do - det er pænt meget svært) 

Tror vi er ramt ind i den der separationsangst-periode (når de rammer de 19 mdr.) 

Men vi synes hun skulle afsted imorges, da det er laaaaang tid siden hun har været sammen med alle vennerne dernede.. Dog ser jeg tiden lidt an, og henter hende tidligt i dag..

Andre som har oplevet dette??

Vi havde det samme med vores Victor... tror det er en meget normalt alder det sker i... Det er super hårdt når det står på...

MorDk skriver:

Vi havde det samme med vores Victor... tror det er en meget normalt alder det sker i... Det er super hårdt når det står på...

Det er nemlig super hårdt - det eneste positive er, at jeg går hjemme for tiden, så kan give hende korte dage (eller hjemmedage), så hun falder lidt så stille tilbage til hendes normale "jeg"

Det er tæske hårdt. Jeg kender det ikke som forældre, men som pædagogen på den anden side. Og det er hårdt at se et barn være så ked af at skulle sige farvel til mor.

Jeg vil forslå dig at snakke med personalet i vuggestuen om det, bare lige høre om de har nogle gode råd, de har jo med sikkerhed prøvet det før. Det kan være de har forslag til hvordan i bedst muligt om morgenen får dig ud af døren igen, inden hun bliver al for ked af det, evt. ved at være ekstra ekstra obs på at lede hendes opmærksomhed hen på noget andet.

Men ellers synes jeg du skal nyde dy har mulighed for at give henne nogle korte dage, hvor du allerede kan hente hende når hun har sovet til middag. Men tror samtidig det er vigtigt at hun kommer afsted

Håber snart den fase er ovre for jer begges skyld

christina92 skriver:

Det er tæske hårdt. Jeg kender det ikke som forældre, men som pædagogen på den anden side. Og det er hårdt at se et barn være så ked af at skulle sige farvel til mor.

Jeg vil forslå dig at snakke med personalet i vuggestuen om det, bare lige høre om de har nogle gode råd, de har jo med sikkerhed prøvet det før. Det kan være de har forslag til hvordan i bedst muligt om morgenen får dig ud af døren igen, inden hun bliver al for ked af det, evt. ved at være ekstra ekstra obs på at lede hendes opmærksomhed hen på noget andet.

Men ellers synes jeg du skal nyde dy har mulighed for at give henne nogle korte dage, hvor du allerede kan hente hende når hun har sovet til middag. Men tror samtidig det er vigtigt at hun kommer afsted

Håber snart den fase er ovre for jer begges skyld

 Tak for dit svar - dejligt at høre råd fra den "anden" side af

Skyndte mig også hurtigt at finde puslespillene frem, dem elsker hunMen hun vil slette ikke kigge på dem

Nemlig også planen - samtidig VIL vi også have hende afsted, for håber det hjælper hende til at vende sig til det igen  

Men glæder mig til at få den glade Laura tilbage, for jeg ved hun elsker hendes vuggestue

Har lige fået sms fra vuggestuen - det går fint med hende  Så nu kan mor her slappe lidt mere af.. Dog ser jeg frem til at hente hende tidligt

Nadia&Daniel skriver:

 Tak for dit svar - dejligt at høre råd fra den "anden" side af

Skyndte mig også hurtigt at finde puslespillene frem, dem elsker hunMen hun vil slette ikke kigge på dem

Nemlig også planen - samtidig VIL vi også have hende afsted, for håber det hjælper hende til at vende sig til det igen  

Men glæder mig til at få den glade Laura tilbage, for jeg ved hun elsker hendes vuggestue

 

Ja og det er et elelr andet sted det vigtigste, at du husker på at hun jo faktisk er rigtig glad for at være i vuggestuen

evt. kunne det være pædagogen som skyndte sig at finde puslespillet frem, så mor bliver "mindre" interessant. Det er ikke sikkert det gør nogen forskel.

Nadia&Daniel skriver:

Øv med øv på

Laura er inde i en periode, hvor hun virkelig er ked  når jeg siger farvel i vuggestuen. Det har stået på i 3 dage nu (der har intet været i fridagene, udover hun er meget mor-glad og går og siger "mor" hele tiden).

Har været ude for et lille uheld igår, så kan næsten intet med min venstre hånd, og skal holde en i ro i 14 dag (ja go dav do - det er pænt meget svært) 

Tror vi er ramt ind i den der separationsangst-periode (når de rammer de 19 mdr.) 

Men vi synes hun skulle afsted imorges, da det er laaaaang tid siden hun har været sammen med alle vennerne dernede.. Dog ser jeg tiden lidt an, og henter hende tidligt i dag..

Andre som har oplevet dette??

christina92 skriver:

Ja og det er et elelr andet sted det vigtigste, at du husker på at hun jo faktisk er rigtig glad for at være i vuggestuen

 

evt. kunne det være pædagogen som skyndte sig at finde puslespillet frem, så mor bliver "mindre" interessant. Det er ikke sikkert det gør nogen forskel.

 

Der var desværre kun en pædagog i dag (hertil morgen), og hun stod med en barnevogn og skulle have en til at sove. Så var lige nød til at gør det selv, dog tog pædagogen hende op, mens hun stod med barnevognen, så det gav mig frihed til at gå. Men har heldigvis fået en sms nu, om at hun har det fint

Tina&Martin skriver:

Jeg tror også vi har været der, men det ramlede ind med at hun kom retur fra gæste dp efter en hel måned, så pludselig græd hun hver morgen, men så snart vi lukkede døren kunne vi hører hun var glad og hentede hendes ynglingsbog på værelset.

Det skal nok gå over. Madeleine er også morsyg for tiden og hun er jo næsten 20 mdr.

Laura græder så tårene står ud - og kan høre det helt ud til hoveddøren Hun plejede (i starten) altid at blive glad efter 5 min. - men lige for tiden tager det længere tid..