Han vil have sin far

Hej, jeg ved ikke om denne ligger rigtigt, og jeg er ano dels 'beskytte' min drengs far og min kæreste og dels fordi det er nogle tabu-lagte følelser for mig jeg kommer ud med..

Min drengs far og jeg gik fra hinanden da min dreng var 1½ år. Han er nu 4½. Vi har en 10/4 ordning (det er dog oftest 11/3 eller 12/2 i realitet - tit fordi far skal noget andet). Kæresten og jeg (og min dreng) har boet sammen alle tre i 1½ år nu. Min kæreste elske rmin søn og omvendt. 

Sagen er den at min dreng meget ofte siger; 'jeg savner far' og 'hvornår skal jeg hjem til far?' .. gerne flere gange om dagen.. og han bliver ked af det... 

Min dreng har altid været meget knyttet til sin far. Han er utroligt glad for ham, og det er godt. Men ofte har far ikke tid og han er et enormt rodehoved - jeg er faktisk nærmest bange for min søns helbred når han er der. Det er en teenage-svinesti. Og så har han meget svært ved struktur (han har ADD). De laver ikke andet end at spille computer-spil eller playstation når han er der. Han tager ham aldrig med nogen steder hen. Og det er ikke fordi jeg vil blande mig i deres tid sammen, for jeg kan jo alligevel ikke gøre noget.. Men min dreng savner ham.

Ofte når jeg er sammen med dem (både min dreng og hans far) så har far meget svært ved at sætte grænser og så bliver han meget meget let stresset og farer forvildet rundt og bliver gal fordi han stresser. Sidst jeg hentede min dreng og han var evd at tage sko på, og er ved at fortælle mig om et spil så spørger han sin far om han kan få noget vand - og så går far helt i baglås, farer rundt og siger 'ååh, ja.. jamen...nej, aarh, tag nu sko på.' og vimser rundt. Jeg bliver helt rundforvirret og kankun forestille mig at min dreng gør det samme, så jeg siger 'det er bare et glas vand, tag det med ro'. 

Men min dreng fortælle rmig i dag at han så godt kan lide at være hos far fordi far spiller med ham. Han kan også spille herhjemme, men jeg kan ikke finde ud af det og derfor spiller han gerne alene (jeg sidder der dog). 

Jeg kan ikke helt forstå hvad det er et udtryk for når han så ofte siger at han savner sin far - er det bare fordi han lige nu er gal på mig og så hellere vil være ved far? og at han i øvrigt kan finde på at sige det samme hos far? Er det fordi han ikke får nok af sin far? Burde far tage sig mere tid til ham? Er det fordi han reelt set helst vil være hos far og ikke her?

Hvad kan jeg gøre skal jeg lade som ingenting eller skal jeg ændre på noget jeg gør mon? Det er self lidt svært at svare mig på ud fra det her.. så i må gerne spørge ind.. Undskyld det blev så langt. 

På forhånd tak.

Anonym skriver:

Hej, jeg ved ikke om denne ligger rigtigt, og jeg er ano dels 'beskytte' min drengs far og min kæreste og dels fordi det er nogle tabu-lagte følelser for mig jeg kommer ud med..

Min drengs far og jeg gik fra hinanden da min dreng var 1½ år. Han er nu 4½. Vi har en 10/4 ordning (det er dog oftest 11/3 eller 12/2 i realitet - tit fordi far skal noget andet). Kæresten og jeg (og min dreng) har boet sammen alle tre i 1½ år nu. Min kæreste elske rmin søn og omvendt. 

Sagen er den at min dreng meget ofte siger; 'jeg savner far' og 'hvornår skal jeg hjem til far?' .. gerne flere gange om dagen.. og han bliver ked af det... 

Min dreng har altid været meget knyttet til sin far. Han er utroligt glad for ham, og det er godt. Men ofte har far ikke tid og han er et enormt rodehoved - jeg er faktisk nærmest bange for min søns helbred når han er der. Det er en teenage-svinesti. Og så har han meget svært ved struktur (han har ADD). De laver ikke andet end at spille computer-spil eller playstation når han er der. Han tager ham aldrig med nogen steder hen. Og det er ikke fordi jeg vil blande mig i deres tid sammen, for jeg kan jo alligevel ikke gøre noget.. Men min dreng savner ham.

Ofte når jeg er sammen med dem (både min dreng og hans far) så har far meget svært ved at sætte grænser og så bliver han meget meget let stresset og farer forvildet rundt og bliver gal fordi han stresser. Sidst jeg hentede min dreng og han var evd at tage sko på, og er ved at fortælle mig om et spil så spørger han sin far om han kan få noget vand - og så går far helt i baglås, farer rundt og siger 'ååh, ja.. jamen...nej, aarh, tag nu sko på.' og vimser rundt. Jeg bliver helt rundforvirret og kankun forestille mig at min dreng gør det samme, så jeg siger 'det er bare et glas vand, tag det med ro'. 

Men min dreng fortælle rmig i dag at han så godt kan lide at være hos far fordi far spiller med ham. Han kan også spille herhjemme, men jeg kan ikke finde ud af det og derfor spiller han gerne alene (jeg sidder der dog). 

Jeg kan ikke helt forstå hvad det er et udtryk for når han så ofte siger at han savner sin far - er det bare fordi han lige nu er gal på mig og så hellere vil være ved far? og at han i øvrigt kan finde på at sige det samme hos far? Er det fordi han ikke får nok af sin far? Burde far tage sig mere tid til ham? Er det fordi han reelt set helst vil være hos far og ikke her?

Hvad kan jeg gøre skal jeg lade som ingenting eller skal jeg ændre på noget jeg gør mon? Det er self lidt svært at svare mig på ud fra det her.. så i må gerne spørge ind.. Undskyld det blev så langt. 

På forhånd tak.

nu må du ikke tænke bål og brænd - men det lyder for mig som om du har en lille kærlig omsorgsfuld let forvirret dreng der har for meget på sine skuldre... Har du snakket med institutionen om hvordan de oplever ham efter sammenvær med far?

Kunne det være en ide måske at aftale at far kommer og spiser hos dig/jer en gang om ugen ? ikke en aftale din søn skal være bekendt med for så kan han ikke blive skuffet hvis far ikke overholder den men således at du, din partner og din eks har en aftale om at han spiser hos jer. Så er han ikke alene med jeres søn, derved kan han måske have mere overskud til andet end bare at spille?

Carl-Emil's mor skriver:

nu må du ikke tænke bål og brænd - men det lyder for mig som om du har en lille kærlig omsorgsfuld let forvirret dreng der har for meget på sine skuldre... Har du snakket med institutionen om hvordan de oplever ham efter sammenvær med far?

Kunne det være en ide måske at aftale at far kommer og spiser hos dig/jer en gang om ugen ? ikke en aftale din søn skal være bekendt med for så kan han ikke blive skuffet hvis far ikke overholder den men således at du, din partner og din eks har en aftale om at han spiser hos jer. Så er han ikke alene med jeres søn, derved kan han måske have mere overskud til andet end bare at spille?

Tak, tror du har ret i det du skriver. Og ideen er god - vi spiste engang imellem aftensmad sammen med hans far da jeg (og drengen) boede alene - eller vi tog på legepladsen sammen en times tid. Det gør vi ikke mere af to årsager - den ene er vores "nye" kærester og min kæreste ville ikke være begejstret for tanken om at have min eks siddede ved aftensmaden, hvilket jeg da godt kan forstå.. og den anden del er at vi bare ikke tager os tid til at tage ud sammen. Han er arbejdsløs og sidder hjemme men har aldrig tid (hvilket jo undrer mig). Så efterhånden har jeg ikke lyst til at gøre det mere. Men vore dreng synes nu det er så dejligt når vi er sammen. 

Anonym skriver:

Hej, jeg ved ikke om denne ligger rigtigt, og jeg er ano dels 'beskytte' min drengs far og min kæreste og dels fordi det er nogle tabu-lagte følelser for mig jeg kommer ud med..

Min drengs far og jeg gik fra hinanden da min dreng var 1½ år. Han er nu 4½. Vi har en 10/4 ordning (det er dog oftest 11/3 eller 12/2 i realitet - tit fordi far skal noget andet). Kæresten og jeg (og min dreng) har boet sammen alle tre i 1½ år nu. Min kæreste elske rmin søn og omvendt. 

Sagen er den at min dreng meget ofte siger; 'jeg savner far' og 'hvornår skal jeg hjem til far?' .. gerne flere gange om dagen.. og han bliver ked af det... 

Min dreng har altid været meget knyttet til sin far. Han er utroligt glad for ham, og det er godt. Men ofte har far ikke tid og han er et enormt rodehoved - jeg er faktisk nærmest bange for min søns helbred når han er der. Det er en teenage-svinesti. Og så har han meget svært ved struktur (han har ADD). De laver ikke andet end at spille computer-spil eller playstation når han er der. Han tager ham aldrig med nogen steder hen. Og det er ikke fordi jeg vil blande mig i deres tid sammen, for jeg kan jo alligevel ikke gøre noget.. Men min dreng savner ham.

Ofte når jeg er sammen med dem (både min dreng og hans far) så har far meget svært ved at sætte grænser og så bliver han meget meget let stresset og farer forvildet rundt og bliver gal fordi han stresser. Sidst jeg hentede min dreng og han var evd at tage sko på, og er ved at fortælle mig om et spil så spørger han sin far om han kan få noget vand - og så går far helt i baglås, farer rundt og siger 'ååh, ja.. jamen...nej, aarh, tag nu sko på.' og vimser rundt. Jeg bliver helt rundforvirret og kankun forestille mig at min dreng gør det samme, så jeg siger 'det er bare et glas vand, tag det med ro'. 

Men min dreng fortælle rmig i dag at han så godt kan lide at være hos far fordi far spiller med ham. Han kan også spille herhjemme, men jeg kan ikke finde ud af det og derfor spiller han gerne alene (jeg sidder der dog). 

Jeg kan ikke helt forstå hvad det er et udtryk for når han så ofte siger at han savner sin far - er det bare fordi han lige nu er gal på mig og så hellere vil være ved far? og at han i øvrigt kan finde på at sige det samme hos far? Er det fordi han ikke får nok af sin far? Burde far tage sig mere tid til ham? Er det fordi han reelt set helst vil være hos far og ikke her?

Hvad kan jeg gøre skal jeg lade som ingenting eller skal jeg ændre på noget jeg gør mon? Det er self lidt svært at svare mig på ud fra det her.. så i må gerne spørge ind.. Undskyld det blev så langt. 

På forhånd tak.

Åhh det må skære i hjertet når din dreng siger sådan

Dog er jeg helt overbevist om at det er et udtryk for hans inderste følelser, som er at han gerne vil have sin far hos sig hele tiden, fordi han elsker ham. MEN det er ikke fordi han ikke kan lide dig mere, eller vil straffe dig. Det er blot et lille barns måde at fortælle om sine følelser på og det vil jeg stærkt anbefale dig at anerkende! Et barn der får lov at tale om sin far og også sine følelser i samme kontekst, tror jeg, bliver et barn der nemmere kan acceptere at mor og far ikke bor sammen. 

Når han fortæller dig dette, er det ikke ens betydende med at han ikke ønsker det samme med dig. Men et barns verden er meget sort og hvidt, så du behøver ikke tolke hans ord på kryds og tværs, for jeg tror det bare ganske enkelt betyder at han savner sin far. Så simplet er det og det er jeg da sikker på han gerne må. Så det kan du evt fortælle ham, det er okay at savne far og jeg er sikker på at far også savner dig!

Og mht at de sidder og spiller hele tiden, så må jeg fortælle at min kærestes søn på 10, har gjort det samme med hans far de sidste 4 år. Det er deres måde at tilbringe tid sammen på, hvilket man ikke bør blande sig i. Man kan sagtens tage en snak med faderen om hvad drengen ellers godt kunne tænke sig at lave med ham, men det er også det eneste du kan. Og når din søn bliver større kan det være det kommer helt af sig selv

Angelspot skriver:

Åhh det må skære i hjertet når din dreng siger sådan

Dog er jeg helt overbevist om at det er et udtryk for hans inderste følelser, som er at han gerne vil have sin far hos sig hele tiden, fordi han elsker ham. MEN det er ikke fordi han ikke kan lide dig mere, eller vil straffe dig. Det er blot et lille barns måde at fortælle om sine følelser på og det vil jeg stærkt anbefale dig at anerkende! Et barn der får lov at tale om sin far og også sine følelser i samme kontekst, tror jeg, bliver et barn der nemmere kan acceptere at mor og far ikke bor sammen. 

Når han fortæller dig dette, er det ikke ens betydende med at han ikke ønsker det samme med dig. Men et barns verden er meget sort og hvidt, så du behøver ikke tolke hans ord på kryds og tværs, for jeg tror det bare ganske enkelt betyder at han savner sin far. Så simplet er det og det er jeg da sikker på han gerne må. Så det kan du evt fortælle ham, det er okay at savne far og jeg er sikker på at far også savner dig!

Og mht at de sidder og spiller hele tiden, så må jeg fortælle at min kærestes søn på 10, har gjort det samme med hans far de sidste 4 år. Det er deres måde at tilbringe tid sammen på, hvilket man ikke bør blande sig i. Man kan sagtens tage en snak med faderen om hvad drengen ellers godt kunne tænke sig at lave med ham, men det er også det eneste du kan. Og når din søn bliver større kan det være det kommer helt af sig selv

Tak for dit gode svar.

Så vil jeg lige nævne, at når han udmelder at han savner sin far, så svarer jeg ofte; det kan jeg da godt forstå, han savner sikkert også dig. Og så er der ikke mere i det. Det er bare fori det er blevet oftere og oftere.. og nu gerne når han er ked af det. 

Jeg synes jeg rummer og omfavner hans måde at tænke på. Det er når jeg sidder her alene og tænker over det, at det gør ondt. Og bliver bange for at han en dag - når han er gammel nok - helst vil bo hos sin far. Men det kan jeg jo ikke vide..

Anonym skriver:

Tak, tror du har ret i det du skriver. Og ideen er god - vi spiste engang imellem aftensmad sammen med hans far da jeg (og drengen) boede alene - eller vi tog på legepladsen sammen en times tid. Det gør vi ikke mere af to årsager - den ene er vores "nye" kærester og min kæreste ville ikke være begejstret for tanken om at have min eks siddede ved aftensmaden, hvilket jeg da godt kan forstå.. og den anden del er at vi bare ikke tager os tid til at tage ud sammen. Han er arbejdsløs og sidder hjemme men har aldrig tid (hvilket jo undrer mig). Så efterhånden har jeg ikke lyst til at gøre det mere. Men vore dreng synes nu det er så dejligt når vi er sammen. 

Men måske alle parter kan gå lidt på kompromis så din dreng kan lomme ud af sin svære tid? tro mig jeg ville selv synes det var dybt underligt men alligevel handler det jo om at I som familie med påhæng skal løfte opgaven så vidt det er muligt sammen for jeres drengsskyld - især når far nu er god til at brænde af så vil det være en aha oplevelse for jeres søn der kunne give lidt ro i hans lilleSind. Hvad siger hans institution? Oplever de lignende tilfælde ?

Carl-Emil's mor skriver:

Men måske alle parter kan gå lidt på kompromis så din dreng kan lomme ud af sin svære tid? tro mig jeg ville selv synes det var dybt underligt men alligevel handler det jo om at I som familie med påhæng skal løfte opgaven så vidt det er muligt sammen for jeres drengsskyld - især når far nu er god til at brænde af så vil det være en aha oplevelse for jeres søn der kunne give lidt ro i hans lilleSind. Hvad siger hans institution? Oplever de lignende tilfælde ?

Institutionen oplever ham ikke som anderledes når han er hos far eller har været det. Det er sådan i løbet af "min tid" med ham, at han beretter at han savner far .. men hvis feks. at vi begge henter (både far og jeg) så bliver han forvirret og siger 'jeg skal hjem til far, ikke dig!' og at han bare vil hjem til far! Så siger jeg; det kan jeg godt forstå, i skal også hygge jer. Men av. 

Jeg synes også selv vi burde slå os lidt mere sammen hans far og jeg og lave et par småting sammen. Vi har i det hele taget et ganske godt samarbejde.. vi kan sagtens være sammen. Men jeg har bare efterhånden opgivet lidt ubevidst tror jeg.