Først: Jeg har IKKE brug for at blive dunket i hovedet! VED godt mine tanker er forkerte, men har bare brug for at få luft for dem og også understrege, at jeg aldrig ville være utro, aldrig!! For jeg elsker min kæreste..
Men før jeg mødte min nuværende kæreste har jeg kun haft forhold på max 6 mdr.. blanding af jeg før i tiden var meget jaloux (er jeg aldrig mere) og også at jeg var ung og hverken mig eller kæresterne egentlig ønskede at forpligte os yderligere.. Jeg har haft mange sexpartnere - Jeg var ikke billig, slet ikke, men jeg udforskede sex, prøvede forskellige ting uden forpligtelser og nød det.
Nu har jeg været sammen med min kæreste i flere år og sammen har vi et barn. Og jeg kan mærke at hverdagen virkelig er begyndt at indhente os, og når den gør det, kan jeg godt nogen gange få nogle forbudte tanker. Hvordan jeg savner det der med at være nyforelsket, og det hele er spændende.. Det der med at flirte, lære hinanden at kende, uvisheden og spændingen.. Det kommer jeg aldrig til at opleve igen! For har da planer om at min kæreste og jeg en dag skal giftes og have flere børn.
Og det med sex.. Jeg har ALTID elsket sex og "leget" meget med det. Og jeg synes bare vores sexliv er såååå kedeligt! Han er slet ikke med på at lege med det og have det sjovt! Jeg har taget snakket med ham en milliard gange, jeg har forsøgt at ligge op til frække lege, men hver gang bliver han bare pjattet og ender med den gode gamle missionær. Det er aldrig frækt og impulsivt.. Det skal altid planlægges, og når jeg så prøver at springe på ham bare lige bliver han forfjamsket: "Ej jeg har ikke været i bad i dag" eller "Skat,jeg har altså dårlig ånde" - Hold nu MUND og tag mig, altså!!!!
Vi har kun sex i sengen. Fordi han er bakteriefanatisk og mener det er for uhygiejnisk at tage mig op af køkkenbordet, eller tage en omgang inde i lænestolen. ARJ hvor er det bare anderledes end alt jeg har været vant til! SOm resultat har vi max sex et par gange om ugen, MAX!!! For jeg synes det er kedeligt og mister lysten.
Det er så slemt jeg er begyndt at drømme om andre om natten - Altså fx drømme om sex med mine x-kærester, og hvis jeg ser en lækker fyr kan jeg flygtigt blive ramt af tanken om hvor frækt det ville være at have sex med ham. Kan ikke lade være lige at lade fantasien køre et øjeblik. Igen: Jeg kunne ALDRIG drømme om at gøre det, men jeg tænker det, og det synes jeg klart er et problem!
Hvad skal jeg gøre nu der ikke rigtig kommer noget ud af at snakke med min kæreste om det? Vi har været sammen et par år, og hvis alt går som vi ønsker har vi MANGE år sammen endnu. Jeg kan altså ikke gå og have det sådan her resten af mit liv og fantasere om alle de fyre jeg KUNNE være sammen med og KUNNE have fræk sex med, fordi min kæreste er en dødbidder i sengen..