Update på en jobsamtale..

Ja, desværre fik jeg ikke stillingen. Og hvad værre var at jeg VIRKELIG havde den gode mavefornemmelse da jeg gik dera. Så det slog selvfølgelig hårdt. 

Men det jeg vil frem til er egentligt det lederen sagde i telefonen. Hun fortalte at jeg havde en rigtig god ansøgning, den fik mig til samtalen. De havde haft en god oplevelse med mig under samtalen. De havde valgt fem ud af ca. 50 og jeg var den første idag. 

Op til afsendelse af ansøgningen havde jeg aflagt dem et spontant besøg dagen før ansøgningsfristen hvor lederen havde vist mig rundt selvom hun egentligt ikke havde tid, og det var jeg jo virkelig glad for. Jeg forventede det ikke, men ville bare gerne se institutionen inden jeg skrev så det var ikke med henblik på rundvisning men bare lige at se inst. og personalet sådan hurtigt. 

Hun siger så i samtalen at hvis hun skulle give mig et godt råd ville det være at ringe og aftale tid og ikke bare dukke op. Hun siger så tilføjede at hun selvfølgelig kunne have sagt nej. Og jeg sidder så bare med den følelse at havde jeg ikke dukket op og vist interesse så havde jeg måske ikke været til jobsamtale idag... Og taget i betragtning af at det var den sidste dag inden ansøgningsfristen og jeg sendte ansøgningen 3-4 timer senere og alligevel kommer i betragtning til jobsamtale, så er det at jeg har mødt op spontant ikke været så slemt siden de alligevel ville se mig... og så syntes jeg ikke rigtig at jeg kan bruge det "gode" råd til noget... 

Kan I følge mig? 

Jeg ved godt det afhænger af institutionens temperament , men i disse tider hvor der er massivt rift om stillingerne så må man gære hvad man kan for at skille sig ud. Og havde det været så slemt så havde de vel ikke indkaldt mig til samtale...  Så kunne de jo bare have afvist mig eller altså lade være at tage min ansøgning i betragtning.. 

MortilElias2010 skriver:

Ja, desværre fik jeg ikke stillingen. Og hvad værre var at jeg VIRKELIG havde den gode mavefornemmelse da jeg gik dera. Så det slog selvfølgelig hårdt. 

Men det jeg vil frem til er egentligt det lederen sagde i telefonen. Hun fortalte at jeg havde en rigtig god ansøgning, den fik mig til samtalen. De havde haft en god oplevelse med mig under samtalen. De havde valgt fem ud af ca. 50 og jeg var den første idag. 

Op til afsendelse af ansøgningen havde jeg aflagt dem et spontant besøg dagen før ansøgningsfristen hvor lederen havde vist mig rundt selvom hun egentligt ikke havde tid, og det var jeg jo virkelig glad for. Jeg forventede det ikke, men ville bare gerne se institutionen inden jeg skrev så det var ikke med henblik på rundvisning men bare lige at se inst. og personalet sådan hurtigt. 

Hun siger så i samtalen at hvis hun skulle give mig et godt råd ville det være at ringe og aftale tid og ikke bare dukke op. Hun siger så tilføjede at hun selvfølgelig kunne have sagt nej. Og jeg sidder så bare med den følelse at havde jeg ikke dukket op og vist interesse så havde jeg måske ikke været til jobsamtale idag... Og taget i betragtning af at det var den sidste dag inden ansøgningsfristen og jeg sendte ansøgningen 3-4 timer senere og alligevel kommer i betragtning til jobsamtale, så er det at jeg har mødt op spontant ikke været så slemt siden de alligevel ville se mig... og så syntes jeg ikke rigtig at jeg kan bruge det "gode" råd til noget... 

Kan I følge mig? 

Jeg ved godt det afhænger af institutionens temperament , men i disse tider hvor der er massivt rift om stillingerne så må man gære hvad man kan for at skille sig ud. Og havde det været så slemt så havde de vel ikke indkaldt mig til samtale...  Så kunne de jo bare have afvist mig eller altså lade være at tage min ansøgning i betragtning.. 

Åhh kender fustrationerne ved at gå ledig.

Selvfølgelig er det skide ærgeligt du ikke fik det, men et klap på skulderen for at du bliver indkaldt til samtale.

Selve det at blive indkaldt til en samtale idag er MEGA godt klaret, når der er så stor rift om jobs.

Du er noget specielt, husk det

come2 skriver:

Åhh kender fustrationerne ved at gå ledig.

Selvfølgelig er det skide ærgeligt du ikke fik det, men et klap på skulderen for at du bliver indkaldt til samtale.

Selve det at blive indkaldt til en samtale idag er MEGA godt klaret, når der er så stor rift om jobs.

Du er noget specielt, husk det

Jeg er skam også utrolig glad og stolt over at have været til to jobsamtaler på tre uger. 

Spørgsmålet ligger i det "gode" råd hun gav mig. 

MortilElias2010 skriver:

Ja, desværre fik jeg ikke stillingen. Og hvad værre var at jeg VIRKELIG havde den gode mavefornemmelse da jeg gik dera. Så det slog selvfølgelig hårdt. 

Men det jeg vil frem til er egentligt det lederen sagde i telefonen. Hun fortalte at jeg havde en rigtig god ansøgning, den fik mig til samtalen. De havde haft en god oplevelse med mig under samtalen. De havde valgt fem ud af ca. 50 og jeg var den første idag. 

Op til afsendelse af ansøgningen havde jeg aflagt dem et spontant besøg dagen før ansøgningsfristen hvor lederen havde vist mig rundt selvom hun egentligt ikke havde tid, og det var jeg jo virkelig glad for. Jeg forventede det ikke, men ville bare gerne se institutionen inden jeg skrev så det var ikke med henblik på rundvisning men bare lige at se inst. og personalet sådan hurtigt. 

Hun siger så i samtalen at hvis hun skulle give mig et godt råd ville det være at ringe og aftale tid og ikke bare dukke op. Hun siger så tilføjede at hun selvfølgelig kunne have sagt nej. Og jeg sidder så bare med den følelse at havde jeg ikke dukket op og vist interesse så havde jeg måske ikke været til jobsamtale idag... Og taget i betragtning af at det var den sidste dag inden ansøgningsfristen og jeg sendte ansøgningen 3-4 timer senere og alligevel kommer i betragtning til jobsamtale, så er det at jeg har mødt op spontant ikke været så slemt siden de alligevel ville se mig... og så syntes jeg ikke rigtig at jeg kan bruge det "gode" råd til noget... 

Kan I følge mig? 

Jeg ved godt det afhænger af institutionens temperament , men i disse tider hvor der er massivt rift om stillingerne så må man gære hvad man kan for at skille sig ud. Og havde det været så slemt så havde de vel ikke indkaldt mig til samtale...  Så kunne de jo bare have afvist mig eller altså lade være at tage min ansøgning i betragtning.. 

spørgsmålet er nok mere ... gjorde du det samme det andet sted du var til samtale ?

hvis nej så er du fantastisk til at skrive ansøgninger der skiller sig ud

hvis ja ... så ser jeg et mønster - men du er stadig fantastisk til at skrive ansøgninger

Jeg kan til dels godt forstå hende .. hvis alle deres 50 ansøgere mødte op uanmeldt ville de jo ikke kunne lave andet end at vise rundt i en hel uge ... på den anden side havde du jo heller ikke forventet rundvisning ... men man bliver ret forstyrret af sådan et besøg og vil jo gerne gøre et godt indtryk ... hmmm .... 

tror jeg ville vælge at gøre det KUN hvor jeg virkelig ønskede jobbet eller virkelig var i tvivl om det var noget for mig

Jeg tror at det gode råd bare er, at næste gang du dukker uanmeldt op, så skal du gøre lidt mere ud af at spørger til om du forstyrre, og hvis de vil vise dig rundt, så sige at du meget gerne vil se stedet, men ikke vil forstyrre.

Jeg synes ikke det lyder som et godt råd at ringe på forhånd og aftale tid! Det tror jeg de fleste steder ville blive rigtig trætte af, hvis folk begyndte på det.

-og til det med din mavefornemmelse, så kan den sagtens have været rigtigt!

Jeg har selv været med til at ansætte en del mennesker gennem årene, og det er sket et par gange at vi har siddet under samtalen og tænkt: Yes det skal være hende/ham vi skal have, og at der så efterfølgende er dukket et eller andet op, som har gjort at man har endevendt alle ansøgerne igen, og endt op med en helt tredie, end vi troede det skulle være til at starte med. Så din mavefornemmelse kan sagtens have været rigtig, der er bare dukket noget om, som du ikke er herre over!

serinasmor skriver:

spørgsmålet er nok mere ... gjorde du det samme det andet sted du var til samtale ?

hvis nej så er du fantastisk til at skrive ansøgninger der skiller sig ud

hvis ja ... så ser jeg et mønster - men du er stadig fantastisk til at skrive ansøgninger

 

Jeg kan til dels godt forstå hende .. hvis alle deres 50 ansøgere mødte op uanmeldt ville de jo ikke kunne lave andet end at vise rundt i en hel uge ... på den anden side havde du jo heller ikke forventet rundvisning ... men man bliver ret forstyrret af sådan et besøg og vil jo gerne gøre et godt indtryk ... hmmm .... 

 

tror jeg ville vælge at gøre det KUN hvor jeg virkelig ønskede jobbet eller virkelig var i tvivl om det var noget for mig

Det andet sted tog jeg kage med  og havde egentligt aftalt besøg, men det ændrede hun to timer før jeg skulle afsted dagen efter. Fik rådet til at tage afsted alligevel af en på jobcenteret og det gjorde jeg så. Blev ikke vist rundt men det var dejligt lige at se det i virkeligheden.  sendte så ansøgningen 2 dage senere. Har kun gjort det ved stillinger jeg VIRKELIG RIGTIG GERNE VILLE HAVE og som jeg havde super god mavefornemmelse omkring  Tog til infomøde også inden afsendelsen af ansøgningen. Tager den aldrig med på selve dagen. Blev valgt ud af 200, 19 kaldte de til samtale. 

Måske jeg skulle prøve næste gang at skrive en ansøgning og ikke dukke op spontant? 

Kan godt forstå hende, men syntes alligevel at det er et individuelt råd, afhængig af institutionen. Talte med den første institution idag om lederen havde gode råd til den jobsamtale jeg skulle til idag og hun nævnte ikke noget med at det var træls jeg var dukket op. Og deres institution var langt større.. Ja det er jo forskelligt men syntes nu af alle de råd hun kunne give mig, så var det et ret ubrugeæigt et. 

Øger bare super ærgerlig over at fordi jeg KUN sagde atvævre primærpædagog ville være en kæmpe udfordring med et smil på læben og ikke tilføjede "men en spændende en" at de blev i tvivl om den var for stor for mig... Opgaven og sådan så jeg det slet ikke. Jeg lagde vægt på at det var en kæmpe udfordrung ensbetydende med noget positivt men hvor jeg efterlod dem i tvivl. Det er jeg bitter over hvis det var det der skulle til. Var overhovedet ikke skræmt ved tanken men glædede mig helt vildt til at prøve! 

Mumto3 skriver:

Jeg tror at det gode råd bare er, at næste gang du dukker uanmeldt op, så skal du gøre lidt mere ud af at spørger til om du forstyrre, og hvis de vil vise dig rundt, så sige at du meget gerne vil se stedet, men ikke vil forstyrre.

Jeg synes ikke det lyder som et godt råd at ringe på forhånd og aftale tid! Det tror jeg de fleste steder ville blive rigtig trætte af, hvis folk begyndte på det.

-og til det med din mavefornemmelse, så kan den sagtens have været rigtigt!

Jeg har selv været med til at ansætte en del mennesker gennem årene, og det er sket et par gange at vi har siddet under samtalen og tænkt: Yes det skal være hende/ham vi skal have, og at der så efterfølgende er dukket et eller andet op, som har gjort at man har endevendt alle ansøgerne igen, og endt op med en helt tredie, end vi troede det skulle være til at starte med. Så din mavefornemmelse kan sagtens have været rigtig, der er bare dukket noget om, som du ikke er herre over!

Tak! 

Det gjorde jeg opmærksom på begge gange, at jeg ikke ville forstyrre men bare lige havde brug for at se bygningen og området sådan hurtigt. Altså i virkeligheden og bare ville sige Hej. Og tilbød det første sted at jeg kunne give en hånd med hvis de havde travlt. Tog kagen med som undskyldning for min forstyrrelse. Så de havde lidt lækkert til weekenden. Det var en fredag ogidet jeg gjorde var egentligt en udfordring for mit eget vedkommende da jeg ikke bryder kig om at være anmassened så det var en sejr for mig på en måde at jeg turde springe ud i det 

MortilElias2010 skriver:

Ja, desværre fik jeg ikke stillingen. Og hvad værre var at jeg VIRKELIG havde den gode mavefornemmelse da jeg gik dera. Så det slog selvfølgelig hårdt. 

Men det jeg vil frem til er egentligt det lederen sagde i telefonen. Hun fortalte at jeg havde en rigtig god ansøgning, den fik mig til samtalen. De havde haft en god oplevelse med mig under samtalen. De havde valgt fem ud af ca. 50 og jeg var den første idag. 

Op til afsendelse af ansøgningen havde jeg aflagt dem et spontant besøg dagen før ansøgningsfristen hvor lederen havde vist mig rundt selvom hun egentligt ikke havde tid, og det var jeg jo virkelig glad for. Jeg forventede det ikke, men ville bare gerne se institutionen inden jeg skrev så det var ikke med henblik på rundvisning men bare lige at se inst. og personalet sådan hurtigt. 

Hun siger så i samtalen at hvis hun skulle give mig et godt råd ville det være at ringe og aftale tid og ikke bare dukke op. Hun siger så tilføjede at hun selvfølgelig kunne have sagt nej. Og jeg sidder så bare med den følelse at havde jeg ikke dukket op og vist interesse så havde jeg måske ikke været til jobsamtale idag... Og taget i betragtning af at det var den sidste dag inden ansøgningsfristen og jeg sendte ansøgningen 3-4 timer senere og alligevel kommer i betragtning til jobsamtale, så er det at jeg har mødt op spontant ikke været så slemt siden de alligevel ville se mig... og så syntes jeg ikke rigtig at jeg kan bruge det "gode" råd til noget... 

Kan I følge mig? 

Jeg ved godt det afhænger af institutionens temperament , men i disse tider hvor der er massivt rift om stillingerne så må man gære hvad man kan for at skille sig ud. Og havde det været så slemt så havde de vel ikke indkaldt mig til samtale...  Så kunne de jo bare have afvist mig eller altså lade være at tage min ansøgning i betragtning.. 

Jeg forstår, hvad du mener, men jeg tror bare, du skal opfatte det som et godt råd fremadrettet lige at ringe først - og at det på ingen måde har været udslagsgivende iforhold til, at du ikke fik jobbet. Ud af de 50 ansøgere har I måske været 30, der var kvalificerede og ville kunne passe ind, og så er det marginaler, der gør udslaget for, hvem der får stillingen. 

Der går alt for mange kompetente ledige rundt, og det er faktisk rigtigt trist at vide, at man kunne ansætte de første 20, når der kun er en ledig stilling. Næsten værre end kun at modtage ansøgninger fra ikke- kvalificerede...