Øv, øv... jeg har selv været der, og ved, at det er en hård beslutning at træffe. Man har bare ikke lyst til at gøre sine børn til skilsmissebørn! 
Da min eks og jeg gik fra hinanden i sin tid, blev han boende i huset. Vi fik to-tre forskellige ejendomsmæglere til at vurdere, hvad vi kunne få for huset, hvis det skulle skydes af her og nu - altså sælges hurtigt. Det gav os et tab, da vi havde brugt alt for mange penge på huset, halvdelen af det fik jeg med mig i form af et banklån.
Alt i huset blev delt. Møbler, børneværelse... alles. Vi satte en værdi på, hvad vi regnede med, at vi kunne få, hvis det skulle sælges i Gul&Gratis, og så delte vi, så vi fik for lige mange penge. Min eks fik flest ting, og jeg fik penge af ham, svarende til halvdelen af det, han havde fået mere. Aftalen var, at hvis der var noget, vi ikke kune blive enige om, så måtte det sælges.
På den måde skulle ingen af os starte helt fra bunden. Jeg manglede flest ting, men havde jo fået lidt penge med, og så lånte jeg ekstra i banken til det, jeg manglede. Jeg købte billigt og brugt, og skiftede så ud hen ad vejen, når jeg fik råd.
Mht. til deling af barn (to år dengang)... Han flyttede med mig, og var hos sin far hver anden weekend plus en dag i modsatte uge til at starte med. Det var fars ønske, at det ikke skulle være mere, af hensyn til hans arbejde. Vi har skruet gradvist op (fordi far fik mulighed og drengen savnede ham), og vi har ham nu hver en uge ad gangen - og det fungerer rigtig godt! Han er 9 år nu.
Første aften i den nye lejlighed kom far forbi, så vi var der begge to, da han skulle puttes, ligesom han havde været vant til.
Hvis du skal bo til leje kan du måske få boligsikring mm. alt efter hvordan din indkomst er, og hvor børnene skal bo.
Du kan også søge om enlig forsørgertillæg og børnepenge fra far (forudsat, at du har børnene boende). Hvis du ringer på kommunen og beder om at tale med en sagsbehandler, kan de hjælpe dig med, hvad og hvordan du skal søge.
Selvom det virker hårdt og uoverskueligt lige når man står i det, så kan det sagtens blive ok. Især hvis I kan snakke sammen, og begge to formår at huske på, at det vigtigste er, at gøre det bedst muligt for jeres børn. Det kræver nok, at man sluger nogle kameler hen ad vejen. 
Håber I finder ud af det.
