Skal jeg gå tilbage til mit barns far?

For tre måneder siden slog jeg op med min kæreste gennem syv år. Vi har en datter sammen der lige er fyldt to. Vores forhold havde længe været virkelig dårligt og jeg har været ked af det dagligt stort set siden vi fik vores datter. Han har arbejdet utroligt meget og selv når han var hjemme var han mentalt ikke til stede. Samtidig brugte han en ret stor del af den tid han ikke arbejdede på at være sammen med sine venner.

Jeg forsøgte i lang tid at tale med ham om det, forsøgte at få ham med til parterapi og gjorde virkelig alt hvad der stod i min magt for at redde vores forhold. Til sidst gav jeg op og langsomt holdte jeg nok bare op med at elske ham. Og i februar slog vi så op... Det var virkelig svært og det var virkelig hårdt at tage den beslutning, men jeg kunne bare ikke være i det mere. Så nu bor jeg alene med vores datter, som dog er hos sin far 5 ud af 14 dag.

Min eks har hele tiden været rigtig ked af det. Han har gentagne gange sagt at han stadig elsker mig, og vil gøre alt for at få vores familie tilbage. Han har endda fået nyt job og arbejder nu slet ikke så meget længere. Men jeg hver gang sagt til ham, at det kunne jeg ikke. At jeg var ked af det, men det var for sent, for jeg elsker ham ikke mere. Og ærligt så ved jeg ikke om jeg tør gå ind i det igen, for han sårede mig virkelig utroligt meget i virkelig lang tid.

Nu har jeg så mødt en nu sød fyr. Han er der for mig og jeg er slet ikke i tvivl om, at han vil mig. Jeg havde ikke sagt noget til min eks, da det jo indtil videre "bare" er en fyr jeg har set. = vi er ikke kærester, men det skyldes nok mest at jeg har sagt, at jeg ikke er klar til rent faktisk at kalde det det endnu. Men min eks finder så ud af det og gør helt amok. Vi havde ellers været meget forsigtige, men min eks har overvåget mig en del, kommet uanmeldt på besøg, gået tilfældigt forbi der hvor vi bor osv.

Men som sagt gik han amok. Han truede først med at flytte til udlandet for at komme væk, men det opgav han heldigvis hurtigt igen. Efterfølgende sagde han at det bare var noget han sagde for at gøre mig ked af det... og det lykkedes da virkelig. Var specielt ked af det på min datters vegne, for hun elsker jo sin far. Jeg lovede ham at holde op med at se den nye fyr, hvis han blev, hvilket jo selvfølgelig var dumt. Specielt fordi jeg ikke overholdte det

Da min eks fandt ud af det for anden gang gik han endnu mere amok. Den her gang ville han i statsamtet og have at vores datter skal bo hos ham, og han sagde flere gange at han var så bange for at jeg ville flytte væk med hende for at bo med ham den nye fyr, som bor en time fra os. Han sagde også at han mente jeg var en dårlig mor, for jeg vidste jo at hvis jeg var sammen med ham, så ville det gå ud over vores samarbejde og dermed vores datter. Så han følte at jeg prioriterede forkert, hvilket var en af grundene til at han nu mente at vores datter burde bo hos ham.

Jeg sagde selvfølgelig hver gang, at det slet ikke kunne komme på tale, og at hvis han virkelig mente det, så måtte han tage den i statsforvaltningen, for det gik jeg aldrig med til. Der var jo en grund til at vi for 3 måneder siden blev enige om at hun skulle bo hos mig... Og det var vi vel og mærke HELT enige om.

Men samtidig med at han har sagt alle de her ting, så har han også hele tiden tigget og bedt om, at jeg ville give ham en chance til. En chance for at vise at han kan ændre det og gøre det bedre. Og nu er jeg bare så forvirret.

Jeg ved jo godt, at jeg lige nu er smask forelsket i den nye fyr. Og jeg ved også godt at jeg ikke elsker min eks længere. Men jeg ved også at det bliver et helved for både mig, min eks og min datter hvis jeg fortsætter med at se den nye fyr... Og samtidig er jeg meget forvirret omkring hvorvidt jeg skal give min eks den chance. Jeg elsker ham ikke længere, men hvad nu hvis de følelser igen kunne blomstre op? så kunne vi få vores familie tilbage... og vores datter kunne få et liv med både sin mor og sin far tæt på sig... hvad nu hvis?

Men omvendt har jeg jo virkelig givet alt for at rede vores forhold. Så hvad skulle være anderledes nu? jeg er så bange for, at jeg ender med at blive mega såret igen. For hvad hvis jeg giver ham chancen og det ikke går? så skal vi igennem alt det her igen... Og hvad med den nye fyr... Det er jo i virkeligheden ham jeg har lyst til at være sammen med...

ihh... alle de tanker... håber i har nogle gode råd, for lige nu kan jeg slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre..

Der er en grund til du er gået fra din eks. Og den grund skal du holde fast i. Hvis det ikke gik for 3 måneder siden, hvorfor skulle det så gå nu?

 

Udover det, så skal han da bare tage at mande sig op, og tage ordentligt ansvar. Han ødelagde selv jeres forhold. I er ikke sammen længere og derfor kan du altså bestemme og agere som DU vil. Har du fundet en sød fyr du vil være kærester med, skal det da ikke være eksen der skal bestemme om du skal det. Vær ærlig overfor ham og sig at du ser denne fyr, og at det ikke er noget han skal blande sig i. I har hvert jeres liv nu. Og så må i være voksne nok til at behandle hinanden ordentligt overfor jeres datter. 

Jeg har selv stået midt i det - her var det dog min mor, der gik fra min far. Som absolut ikke kunne accepterer at hun var sammen med en ny mand. Men det var ikke ham der skulle bestemme det. Det er det samme hos dig - det er absolut ikke eksen der skal bestemme hvem du skal være sammen med. 

Hej med dig.. 

Du lyder rigtigt forvirret og jeg forstår dig udemærket godt.. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal sige, men hvis jeg sad i dit sted så ville jeg nok, droppe ham den nye fyr, for din datter, x og din egen skyld. Jeg syntes at når du stadig tvivler lidt på om du skal gå tilbage til din x, så syntes jeg i skal prøve for jeres datters skyld at komme op på hesten igen, måske skal det ikke gå så hurtigt, men han lyder jo virkelig som en der har offret sig ufattelig meget for at få jer tilbage, og han virker da også ked af at i er skredet.. Jeg tror måske han har fået en lærestreg af at i er gået første gang og at du har været standhaftif og blive ved din mening, men hvorfor ikke prøve at forsøge med ham igen? i kan jo altid aftale at gi det en chance, og hvis det så ikke går så må i jo aftale af forblive venner for jeres datters skyld. Du har intet at miste ved at prøve, men derimod mister du lidt af at blive hos ham den nye.  & 7 år er ikke bare noget man smider væk, måske er kærligheden væk, men hvorfor så ikke prøve at få den tilbage igen? 

Puha... Du skal IKKE gå tilbage til din eks! Det er ikke dit behov, det er hans. Du skal ikke leve et liv hvor du er trist for at tilfredsstille hans behov. Bliv hos din nye kæreste og så må I få statsamtet til at hjælpe jer. Ellers kan din eks styre resten af dit liv. Det er jo slet slet ikke i orden!

Du skal blive hos ham, som du er smaskforelsket i. Din eks har haft sin chance, og der kommer intet godt ud af at være sammen med en, fordi det er praktisk og bedst for børn etc.

Lyt til dig selv og nyd din forelskelse!

Hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at vurdere om der er en fremtid for dig og den nye mand. Hvor skal I bo, vil han fx flytte til dig...hvordan har han det med at du har et barn. Forelskelse gør blind, men der bliver jo også en hverdag der, en dag om nogle år.
Jeg kan godt forstå dit dilemma. Fordi det kan jo også være din x er desperat fordi han ikke kan acceptere du har en ny, og egentlig bare ønsker at ødelægge dette, selvom det lyder jo virkelig til at han har gjort NOGET for at ændre på tingene. Kærligheden KAN opstå igen. Men jeg stemmer heller ikke for at man skal blive kun PGA børnene.
Det lyder godt nok heller ikke rart at han er gået amok på dig, er han truende fysisk el...?

Jeg vil ikke vurdere for dig HVAD der er rigtigt for dig. Men jeg håber du finder ud af det

Kan kun kort sig har været den igellem også og ret ud sagt ny dit singel liv lidt endnu det er kun 3 mdr side også brug ham fyren som en B ven eller mere men være ærlig overfor ham af i pt ikke skal være kæreste. 1 Din eks skal da slet ikke styr dit liv overhovede i er ikke samme mere. 2.du ELSKER HAM IKKE MERE DET MÅ HAN FORSTÅ. 3 jeres datter kommer før nået andet og det må han også forstå så må han ligge de følgelser han satdig har for dig på hylle selvom det er svært. 4 hvis du stadig elske ham bare en smule ville jeg være ret sikke på du ville give det en chance selv men se hvad du selv skrive igen og igen du elsker ham ikke ja det kan godt være jeres datter vokser o uden en mor og far der bor sammen men du blever nødtil af droppe den tanke for det er slet ikke godt hvis hun vokser op med en mor og far der bor sammen kun pga hende og du er tit ked og i f.eks er tit uvenner + du elsker ham ikke.. Husk på det kan hun også tag skade af og slemt + 1000 gang bedre med en mor og far der ikke bor sammen og kan super samme og din eks blever bare nødtil af forstå det er SLUT heller du holder fast ved det ind af gør andet som tingen er nu så kan det godt være om 1-2 år i finder lykken igen måske hver for sig eller hinanden igen men nej ikke nu du elsker ham ikke og den er meget vigtigt i det med af være samme med en den skal være der det er den vigstigste af alt og ikke fordi vi har et barn samme skal vi være sammen for altid den holde IKKE.

brug nogle mdr nu og nyd af du bor alene med din datte få en god hverdag og rammer for hende + af se sin far og udlad så af ses for meget med din eks pt.Så han kan komme op igen over dig.Det er mit bedste råd til dig.

Undskyld hvis der er mange stavefejl. Håber du kan læse det.

Mega

 Henriette

Du skal absolut ikke gå tilbage til din kæreste, for det ville være af de forkerte grunde.
Ydermere truer han dig og beskylder dig for at ødelægge jeres samarbejde, når det i virkeligheden er ham der gør det.
Han lyder som en, der skal have noget psykologhjælp. Det er da skræmmende, at han stalker dig.

Alene af overstående grunde ville jeg aldrig gå tilbage til ham. Han har hermed tabt mere end han har vundet.

Og nu skal du bare nyde forelskelsen med din nye kæreste. Om han er den rigtige eller ej vil tiden vise, men forspild ikke chancen og find ud af det.

Held og lykke