Kære ******
6 år er der gået og mit savn og min kærlighed er uændret.
Folk der siger at jeg "bare" skal ligge min tid med dig bag mig er folk der ikke forstår tabet af deres livs kærlighed. Jeg ved at vi var for unge,jeg ved a vi var naive,men ved du hvad. Jeg elsker at mindes at jeg læste lektier mens du tog kørekort. Jeg elsker at mindes dit ansigt da du killede mig på maven! Jeg elsker at gå i dvale og huske hvordan vi spontant havnede i jylland og kom hjem med en kat. Du blev sur fordi katten kun kunne lide mig go derfor fik vi en mere. Jeg husker hvor eget jeg grinte og hvor pinligt berørt jeg blev da din far så os dyrke sex. Jeg vil aldrig glemme glæden ved synet af de 2 første streger da jeg fortalte dig at du skulle være far. Eller dit ansigt og de ord du sagde da jeg fortalte dig om graviditeten på mac donalds!
Du skiftede biler som jeg gik i bad. Den spontante tur hjemmefra for at undgådin irriterene mor. Eller da jeg gemte mig i en busk tæt ved hendes hjem mens jeg ventede på dig i januar måned da vi ikke brød os om adskillelsen.
Du knuste mig virkelig da du smed mig ud som en tom tuborg..
Men du varmede mit hjerte på samme tid. I 72 dage græd jeg hver aften pga savnet til dig. Det havde du nok ikke troet hva. Jeg lå på et lille værelse og lyttede til the voice hvor maria lucia havde slået igennem ed "taking back my heart".
Jeg mindes da vi fandt sammen igen. Jeg husker at livet føles vidunderligt igen. Jeg husker lyden af døren jeg lukkede da du sagde farvel. Jeg husker hvilken bil du holdte i på p pladsen den sidste gang jeg så dig i 2 år. Jeg husker hvordan det underede mig at du ikke bare kørte hjem som du plejede en at noget virkede helt galt.
Den dag kørte du,og du kom aldrig tilbage! Du efterlod mig med vores søn. Alene om et ansvar jeg ikke havde valgt at være alene om,i et liv jeg ikke ville have valgt hvis jeg havde haft valget. Hvordan kunne du gøre det mod mig?
2 år skulle der gå før du ringede. Dog med hemmeligt nr som irriterede mig enort da jeg så gerne ville have et nummer på dig! du spurgte om at se din søn og det gav jeg dig lovtil. Du lovede mig at det ikke var en engangsforestilling men at du blev en de af vores søns liv som du burde have været hele tiden! Men du forsvandt,og tilbage sidder jeg skuffet og undre mig over det liv du tvang mig til. Jeg ville ikke være alene om så stort et ansvar! Vores barn har specielle behov. Vidste du det?
3 år yderligere passerede forbi,og igen kom et opkald. Et længeventet opkald. Jeg frøs ti is da jeg hørte din stemme. Du fortalte hvorfor osv og pludselig forstod jeg din beslutning. Jeg fortalte hvor vidunderlig vores søn er blevet og at han nu har en skøn papfar. Her blev du jaloux og jeg undre mig over hvorfor? Kunne du ikke bare gro nogle nosser og tage din del af det her? Ihhhhhh!
Nu er vores søn så gammel at han forstår at du mangler,og spørger hvorfor du ikke gider ham. Hvad skal jeg svare ham? Han har lavet en tegning af dig og ham der holder hinanden i hånden. Jeg hader at jeg stadig elsker dig! Så sent som i går drømte jeg om dig. det virker som om vi aldrig fik afsluttet det vi havde. Vores søn vil have jeg skal skrive et brev til dig fra ham,hvilket jeg gør,men jeg tænkte at jeg ville udnytte min eneste mulighed for at komme med mine ord først i brevet,og jeg starter med at skrive: " 6 år er der gået og mit savn og min kærlighed er uændret...
