Har vi et usundt forhold?

Kort fortalt har jeg to børn med to forskellige mænd. den ældste deler jeg 7/7 med hans far, den yngste har jeg altid, dog ser han sin far engang imellem, men det er ikke mere en 1-2 gange om måneden, og kun  meget sjældent med overnatning.

Min yngste søn er 6 år og går i 0. klasse, vi har et meget tæt forhold, da han jo kun har mig, og vi er sammen stort set altid. Vi laver alting sammen, sover sammen, og hygger os virkelig meget sammen.

Jeg bliver dog mere og mere opmærksom på om vores forhold er usundt mest for min søn, men også for mig. Han kan f.eks. finde på at vælge kammerater fra, for at være hjemme og hygge sammen med mig. Hvis der står nogle drenge udenfor døren og vil lege med ham, siger han ofte nej, og når jeg spørger hvorfor han siger nej, siger han det er fordi han hellere vil være sammen med mig.

Han har dog ikke noget problem med at lege hjemme ved andre, eller at have kammerater med hjem, det skal bare helst være planlagt, og det skal helst være mig der har planlagt det, altså ikke noget han selv tager initiativ til.

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg har svært ved at være væk fra ham, hvis han eks. skal sove hos sin farmor, så savner jeg ham så meget, at jeg næsten ikke kan nyde den tid jeg har alene.

Mon vores forhold er ved at blive usundt? Eller er vi bare meget stærkt knyttet?

Jeg vil ikke sige i har et usundt forhold.. Men jeg ville nok begynde at være lidt opmærksom på, at han siger nej til at lege med vennerne fordi han vil hygge med dig.

Ikke at det gør noget. Men i sidste ende, kan det jo være at de slet ikke gider spørge om han vil lege sammen mere og så har han kun dig

nogen børn er bare mere til hygge med forældrene end at lege med kammeraterne. Når han kommer hjem fra 0. klasse, hvor han har leget en hel dag, kan jeg godt forstå at han engang i mellem vælger hygge frem for leg.

Jeg tror I har et SUNDT og NÆRT forhold. Kan ikke se noget unaturligt ved det. Min datter vælger også sommetider kammerater fra for at være lidt herhjemme og jeg nyder det så længe jeg kan - for de bliver jo kun ældre

henh01 skriver:

nogen børn er bare mere til hygge med forældrene end at lege med kammeraterne. Når han kommer hjem fra 0. klasse, hvor han har leget en hel dag, kan jeg godt forstå at han engang i mellem vælger hygge frem for leg.

Jeg tror I har et SUNDT og NÆRT forhold. Kan ikke se noget unaturligt ved det. Min datter vælger også sommetider kammerater fra for at være lidt herhjemme og jeg nyder det så længe jeg kan - for de bliver jo kun ældre

Jeg er helt enig.Sein søn er ikke så gammel, og så længe han har venner, så ville jeg ikke være bekymret. 

Vh. Louise

henh01 skriver:

nogen børn er bare mere til hygge med forældrene end at lege med kammeraterne. Når han kommer hjem fra 0. klasse, hvor han har leget en hel dag, kan jeg godt forstå at han engang i mellem vælger hygge frem for leg.

Jeg tror I har et SUNDT og NÆRT forhold. Kan ikke se noget unaturligt ved det. Min datter vælger også sommetider kammerater fra for at være lidt herhjemme og jeg nyder det så længe jeg kan - for de bliver jo kun ældre

helt ening..

vi siger vel alle sammen også nej til samvær med venner og naboer sådan en eftermiddag kl 16 eller en weekend forde vi har brug for at lade op..

og at du savner ham er da skønt.. man skulle da gerne bare savne sine børn lidt når de væk fra en..

så du har en søn der lytter til egne behov og nyder dit samværd.. samtidigt med han godt kan lege med andre.. det er da skønt..

Hvad med den ældste søn? hvad siger han til jeres tætte forhold? savner du også ham når hen er væk 7/7?

Jeg tænker at jeres forhold måske er lidt usundt i forhold til at der også er en søskende, der gerne skulle føle sig lige så elsket af sin mor, som lillebror.

Ud over det, så er min søn også som du beskriver. (vi sover dog ikke sammen og jeg savner ham ikke når han er ude af døren). Men jeg ser intet galt i at han nyder at være hjemme, og foretrækker det frem for legekammerater. Jeg er bange for at de snart holder op med at spørger om han gider lege, men indtil videre holder de troligt ved.

henh01 skriver:

nogen børn er bare mere til hygge med forældrene end at lege med kammeraterne. Når han kommer hjem fra 0. klasse, hvor han har leget en hel dag, kan jeg godt forstå at han engang i mellem vælger hygge frem for leg.

Jeg tror I har et SUNDT og NÆRT forhold. Kan ikke se noget unaturligt ved det. Min datter vælger også sommetider kammerater fra for at være lidt herhjemme og jeg nyder det så længe jeg kan - for de bliver jo kun ældre

Præcis.

Jeg valgte også tit legekammerater fra, fordi jeg bare trængte til at hygge mig derhjemme.