Barbamama skriver:
Jeg kan ikke åbne linket. Hvad står der??
1. Skal solcremen fra sidste år kasseres? Nej, ikke nødvendigvis.
Mange tror, at solcremen kun kan holde en sæson, men det er ikke rigtigt: De fleste typer solcreme har en holdbarhed på 2 år. Tjek holdbarhedsdatoen på flasken, hvis du er i tvivl.
Solcremen kan dog med tiden nedsætte sin virkning, Holdbarheden afhænger dog af, at du opbevarer din solcreme ved mindre end 25 graders varme. Ligger den og koger på stranden eller i handskerummet på bilen, forringer det med tiden solcremens virkning.
Læs: Av - sygemeldt fem dage med solskoldning
2. Hvor høj en faktor skal jeg bruge? Kræftens Bekæmpelse anbefaler faktor 15 som en god allround-beskyttelse til de fleste. Der er ikke nogen grund til at gå højere op i faktor, medmindre der er særlige omstændigheder.
- Det koster en del mere og giver mere kemi at putte mere faktor i, og det betaler du for som forbruger. Men det er kun relativt få procents bedre beskyttelse, man vinder ved at tage en højere faktor, så derfor vil en faktor 15 være passende for de fleste danskere herhjemme, siger Anja Philip til ekstrabladet.dk.
Hvis man tager på ferie sydpå eller til tropiske lande, hvor solens stråler brænder mere end herhjemme, så skal man dog gøre alt hvad man kan for at bremse strålingen, og vælge en høj faktor, understreger Kræftens Bekæmpelse.
Læs Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens råd om rigtig solbeskyttelse
3. Hvad står faktor-tallet for? Faktor-tallet angiver, hvor meget længere man (i princippet) kan opholde sig i solen uden at blive forbrændt.
Hvis din hud uden solcreme kun kan holde til 10 minutter i solen uden at blive forbrændt, så kan du med solcreme holde til 15 gange så lang tid.
Hvor godt du er beskyttet afhænger dog blandt andet af UV-indekset på dagen og hvor tykt et lag solcreme du har smurt på. Hvilket bringer os til...
Læs: Solcreme-faktor giver falsk tryghed
4. Beskytter faktor 30 dobbelt så godt som faktor 15?
Nej. En faktor 30 filtrerer ikke dobbelt så mange UV-stråler fra som en faktor 15, kun en lille smule flere.
- Hvis du har en faktor 15, og forudsat at du har taget nok på og fordelt den jævnt, så forhindrer den cirka 93 procent af strålingen i at gå igennem. Hvis du ser på en faktor 30, så stopper den kun 2,5 procent mere stråing i at komme igennem. Så du vinder altså kun nogle få procent mere beskyttelse for den højere pris, du betaler for den højere faktor, siger Anja Philip.
Det er derfor bedre at bruge et ordentligt lag af flaske med lavere faktor end at invesetere i en dyr creme med høj faktor, som man så prøver at spare på - og derfor smører alt for tyndt på.
Se her, hvor effektiv solcremen er med forskellige faktor-tal
5. Hvor meget solcreme skal man bruge? En voksen skal bruge cirka 40 gram solcreme til hele kroppen. Det svarer til en stor håndfuld - og det betyder, at man ikke kan få mere end 5-6 strandture ud af en flaske solcreme på 200 milliliter.
Til et barn skal man bruge cirka 20 milliliter solcreme, cirka hvad de svarer til en barne-håndfuld, anbefaler Kræftens Bekæmpelse.
Bruger du mindre solcreme end det, så nedsætter det beskyttelsen voldsomt: Smører man sig for eksempel med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
6. Hvor tidligt på året skal solcremen frem? Når UV-indekset når over 3, så bør man ifølge Kræftens Bekæmpelse ikke opholde sig mere end 15-20 minutter i solen uden at bruge solcreme.
På en klar dag kan UV-indekset godt være højt, selv om temperaturen ikke er det. Du kan se de daglige tal for UV-indekse på DMI's hjemmeside: Tjek UV-indekset her