Tror i man kan det? Og hvordan? Hvis den lige så langsomt er blevet nedbrudt af det faktum, at ens kæreste ikke har bidraget til hjemmet, pasning af barn og til familielivet i al almindelighed? Hvis man har brugt måned efter måned indebrændt af bitterhed over, at det ikke var sådan ens liv skulle være. Når han så mange gange har lovet, at nu ændrede han sig uden at gøre det, så tilliden til hans ord efterhånden er svunden ind.
Jeg har ikke lyst til sex med ham. Jeg savner ham ikke specielt når han er på arbejde, og jeg glæder mig ikke til weekenderne, fordi jeg ved, at de ikke bringer noget særligt andet at han sidder ved computeren igen.
Han har nu lovet, igen, at ændre sig, men jeg har mistet tilliden til hans ord. Hvis han rent faktisk ændrer sig denne gang, viser sig som en mand, kæreste og far og lever op til sit ansvar, hvad skal jeg så gøre for at genfinde den kærlighed til ham, som langsomt er svunden ind? Jeg tror den er derinde et sted, men det vil kræve arbejde at finde den frem igen, og det er han selv skyld i..
Anmeld