hvorfor tænker jeg sådan? :´(

hvert minut min kæreste ikke er hos mig, der frygter jeg at han er sammen med en anden.. selv hvis han bare lige skal ned med hunden....     for tiden bor jeg hos hans mor fordi vi skændes hele tiden, så nu leder jeg(og vores søn Liam) efter vores egen lejlighed, i håb om at vores forhold bliver bedre, men mine tanker kredser konstant omkring ham, for frygten for at han er sammen med en anden når jeg ikke er der gnaver dybt i mit inderste..   

han sagde tidligere at han skulle ud og spise med en kammerat, hvilket er fair nok, hvis det rent faktisk er sandt.. men så for lidt siden dda jeg ville ringe for at sige godnat, så tog han ikke sin telefon, og det gør mig sgu kun mere nervøs...

mit selvværd er helt i bund af mange årsager, især min krop, og jeg er så bange for at han kunne finde på at være sammen med en anden, en slank kvinde der kan give ham det han helst vil ha i sengen men som jeg bare ikke kan gå med til... jeg er bange for at han ikke føler jeg er nok, at jeg ikke længere er pæn nok til ham, at jeg bare er hans søns mor...

jeg er så frustreret og frygteligt ked af at jeg ikke bare kan stole på ham...

mika

først et kæmpe

jeg kan nok ikke give dig nogle gode råd eller positive ting som sådan, men du får alliegevel min historie...

Jeg ahr haft det nøjagtig som du beskriver det med ALLE mine x-kærester (ja der er mange)

HVER gang er det lige nøjagtig de tanker, den mistillid der har gjort, at de forhold er gået i stykker.

Jeg er nu i forhold med min dejlige kæreste, vi har lige købt hus og skal 1-7 flytte i vores nye hus vi har købt sammen.

for første gang i mit liv har jeg fundet en mand jeg stoler på... Jeg ved ikke hvorfor, for på det område er han ikke anderledes end de andre jeg har været sammen med. (jeg har kun haft en kæreste der har været mig utro og det var en kæreste jeg var sammen med da jeg var 13)

Jeg forstår ikke hvad det er med min kæreste. Jeg elsker ham over alt på jorden, kunne ikke forestille mig et liv uden ham, jeg skal giftes med ham. han skal være faderen til mine børn  (hvis det nogensinde lykkedes)

og alligevel er det lykkedes mig at finde en jeg stoler på... jo tankerne kommer da, når han er på herretur en hel weekend med gutterne, men det er i sekunder.

så mit eneste "råd" er nok at du er nød til at få styr på dine tanker, ellers ender det galt... psykologhjælp, snak med din kæreste... men gør noget, for ingen af jer kan leve med det som det er...

håber det bedste for jer

først og fremmest skal du have et

Du kan ikke tvinge nogen til at elske dig, være dig tro eller forblive sammen med dig hvis det ikke er det din kæreste ønsker.

Jeg tror din kæreste er ude med en kammerat, men måske er han lidt træt af at blive kontrolleret og derfor har han ikke taget sin tlf.? Måske sidder de og får sig en øl, hører musik og ikke lige tænker på at tjekke sin tlf.
Når jeg er ude med mine veninder har jeg sjældent min tlf på mig, netop fordi jeg nu er sammen med dem og gerne vil være nærværende. Jeg tror ikke du har noget at være nervøs for.

Jeg tænker du ville have rigtig meget gavna f at få lidt hjælp til at få et fundamentalt positivt selvværd på benene igen. Hvis ikke psyk er sagen findes der mange selvhjælps bøger man enten kan låne på biblo eller købe billigt.

HVad er det ved din krop du ikke kan lide? Jeg vejer selv 10 kg for meget og jeg lover dig for min krop ikke ser ud som for ti år siden , men jeg har alligevel endelig lært (har taget 7 år) at accepterer de ekstra kg. Jeg har endda ifm at have acceptereret min krop som den er, fundet motivationt il at dyrke motion hvilket jeg får det så meget bedre af. Så fat løbeskonene og benyt dig af at farmor måske vil se efter liam. Man får det SÅ meget bedre efter en tur ude i det fri hvor man kan give frit løb for sine tanker.

Aller først kæmpe  til dig. Jeg har selv haft det på samme måde, specielt under min graviditet. 

Har du snakket med ham om det? Måske det kunne hjælpe. Jeg fortalte min kæreste om mine tanker - at jeg var bange for at han ville finde sig en eller anden smækker slank pige som bare var med på det hele. 

Og jeg fandt bare ud af, at han overhovedet ikke er interesseret i andre piger, at han elsker og min krop. Og det gav mig et selvtillids boost. Så måske du kan snakke med din kæreste om det, og eventuelt finde ind til kernen - hvorfor du er så usikker. Igen  herfra

Kris89 skriver:

først et kæmpe

 

jeg kan nok ikke give dig nogle gode råd eller positive ting som sådan, men du får alliegevel min historie...

Jeg ahr haft det nøjagtig som du beskriver det med ALLE mine x-kærester (ja der er mange)

HVER gang er det lige nøjagtig de tanker, den mistillid der har gjort, at de forhold er gået i stykker.

Jeg er nu i forhold med min dejlige kæreste, vi har lige købt hus og skal 1-7 flytte i vores nye hus vi har købt sammen.

for første gang i mit liv har jeg fundet en mand jeg stoler på... Jeg ved ikke hvorfor, for på det område er han ikke anderledes end de andre jeg har været sammen med. (jeg har kun haft en kæreste der har været mig utro og det var en kæreste jeg var sammen med da jeg var 13)

Jeg forstår ikke hvad det er med min kæreste. Jeg elsker ham over alt på jorden, kunne ikke forestille mig et liv uden ham, jeg skal giftes med ham. han skal være faderen til mine børn  (hvis det nogensinde lykkedes)

og alligevel er det lykkedes mig at finde en jeg stoler på... jo tankerne kommer da, når han er på herretur en hel weekend med gutterne, men det er i sekunder.

så mit eneste "råd" er nok at du er nød til at få styr på dine tanker, ellers ender det galt... psykologhjælp, snak med din kæreste... men gør noget, for ingen af jer kan leve med det som det er...

håber det bedste for jer

arj hvor skønt at du har fundet MANDEN!

min sidste rigtige kæreste før jeg mødte min nuværende kæreste var en nar, han var mig utro gennem knapt 2 år, jeg fandt ud af at han var mig utro 7mdr før jeg gik fra ham, ja, jeg blev hos ham, for jeg havde ingen andre steder at tage hen, vi boede sammen... siden har det været korte forhold der aldrig er blevet til noget fordi jeg skubbede dem fra mig så snart jeg selv fik følelserne med i frygt for at det samme skulle ske igen... lige til jeg mødte joachim, han var bare skøn og lig med tryghed for mig fra dag et.. alligevel er noget gået galt og min spiseforstyrrelse er så småt vendt tilbage, har tabt 10 kg på lnapt halvanden måned uden at prøve, nu slasker alt bare på mig.. -.- hjælper ikke rigtigt på selvtilliden kan jeg hilse og sige....

tør næsten ikke søge psykolog hjælp, er i forvejen halvt under opsyn af kommunen pga min alder, tidligere hash forbrug og psykiske diagnoser... :/      det hele er bafre l*rt med l*rt på for tiden..

LuLy skriver:

Aller først kæmpe  til dig. Jeg har selv haft det på samme måde, specielt under min graviditet. 

Har du snakket med ham om det? Måske det kunne hjælpe. Jeg fortalte min kæreste om mine tanker - at jeg var bange for at han ville finde sig en eller anden smækker slank pige som bare var med på det hele. 

Og jeg fandt bare ud af, at han overhovedet ikke er interesseret i andre piger, at han elsker og min krop. Og det gav mig et selvtillids boost. Så måske du kan snakke med din kæreste om det, og eventuelt finde ind til kernen - hvorfor du er så usikker. Igen  herfra

han bliver bare skide sur, siger at han ikke vil ha andre fordi han elsker mig og fiser ud i køkkenet(hans space)... sådan gjorde min utro eks også, udover vi ikke havde køkken i den campingvogn vi boede i..

henh01 skriver:

først og fremmest skal du have et

Du kan ikke tvinge nogen til at elske dig, være dig tro eller forblive sammen med dig hvis det ikke er det din kæreste ønsker.

Jeg tror din kæreste er ude med en kammerat, men måske er han lidt træt af at blive kontrolleret og derfor har han ikke taget sin tlf.? Måske sidder de og får sig en øl, hører musik og ikke lige tænker på at tjekke sin tlf.
Når jeg er ude med mine veninder har jeg sjældent min tlf på mig, netop fordi jeg nu er sammen med dem og gerne vil være nærværende. Jeg tror ikke du har noget at være nervøs for.

Jeg tænker du ville have rigtig meget gavna f at få lidt hjælp til at få et fundamentalt positivt selvværd på benene igen. Hvis ikke psyk er sagen findes der mange selvhjælps bøger man enten kan låne på biblo eller købe billigt.

HVad er det ved din krop du ikke kan lide? Jeg vejer selv 10 kg for meget og jeg lover dig for min krop ikke ser ud som for ti år siden , men jeg har alligevel endelig lært (har taget 7 år) at accepterer de ekstra kg. Jeg har endda ifm at have acceptereret min krop som den er, fundet motivationt il at dyrke motion hvilket jeg får det så meget bedre af. Så fat løbeskonene og benyt dig af at farmor måske vil se efter liam. Man får det SÅ meget bedre efter en tur ude i det fri hvor man kan give frit løb for sine tanker.

well, vi ringer altid og siger godnat, lige meget hvad, jeg har aspergers syndrom(mild autisme) og adhd, har nogle faste ting jeg er nødsaget til for at få mit døgn til at hænge sammen, og det har han fuld forståelse for.....

har snakket med ham, ham og kammeraten havde fået nogle tøser at ta i tivoli med og se joey moe som han ikke ville med mig ind til......................................................hm......men han gider heller aldrig at lave noget med mig, men fiser altid rundt med alle andre, helst stangstiv...suk

well, jeg er gået fra størrelse 34-36 til 44-46 på 1 år, har strækmærker fra bryst til ankler, hænge bryster, jeg er 164cm høj og vejer 92 kg, kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft tøj på hvor jeg ikke bare lignede en skinke i et for lille net, min spise forstyrrelse fucker min krop helt op(den ene uge æder jeg som et dyr, den næste rører jeg næsten ikke mad, hvilket også har resulteret i udslæt over hele kroppen, hårtab, konstante toilet besøg og manglende energi.........  og så har jeg en kæreste der kommenterer ALT dårligt, men aldrig det positive, på trods af at han ikk eville behøve at sige så meget hvis han kun kommenterede det positive...   og så har jeg enda dårlig ryg og har fået strenge ordre fra lægen om at jeg ikk må begynde på nogen former for motion før jeg har været til fysioterapi, hvilket jeg ikke har råd til og kommunen ikke vil hjælpe med....