Mor til Frederic skriver:
Skal vi ikke blive enige om at vi har været lige gode til at glemme at skrive?
Ja, sø føler man at man endelig er blevet hørt. Kan huske de aff prøver, dem har vi også lavet en del af. Men hellere dem end urin prøver..
Det gør jeg skam også, det bliver jeg nød til
.. For ved jeg bonger mig selv endnu mere oveni, hvis sp ikke er tilfreds... Både sp - terapi jytte - mig selv og manden, ved at spiseproblemet er vent tilbage - men det var vi alle forberedt på at den kunne... Men ikke at den evt også skulle ødelægge det at lillepigen ikke vokser, tænker jo bare at så må kroppen tære af depoterne... Sp mener at hun skal have lov at ligge så længe som overhovedet muligt ved amning og helst en time, da hun oveni også er en langsom spiser der tager mange hvile mellem...
Hjælpen stopper ikke forløbig, det er der lange udsigter til. Men det er hårdt at skulle kæmpe med de ting og så oveni dét igen at hun ikke tager nok på... Men elsker hende og kan sidde en hel sove periode med hende på armen, istedet for at lægge hende fra mig. Det positive ved at have folk i hjemmet så mange gange hver uge, gør at der altid er rent...
Håber da at du også for lidt hjælp til dig selv?
Jo, lad os det

Ja, det er klart bedre end urinprøver, men noget så svært når knægten INTET spiser

Det kan jeg godt forstå, krydser fingere for at sp kun kan finde en masse positivt

Årh altså hvor er det noget møg, men så vidt jeg ved så tager kroppen fra de depoter du har sådan at lillefisen får det hun skal bruge, men klart den ikke kan tage noget hvis der intet er

Men godt de alle er obs på det, så kan de forhåbentlig hjælpe og støtte dig på rette vis

Charlie brugte også en lang periode hvor han nærmest lå konstant med patten i munden fordi han små spiste/hyggede.
Det var ret hårdt.
Godt du kan finde noget positivt i alle de besøg-rent hjem. Og dejligt du har en mand der støtter op om dig.
Håber at det hele kommer til at gå stille og støt frem af

Jeg får ikke som sådan noget hjælp, jeg har min sp og nogle familieteraputer jeg kan tale med, men de roser altid og siger blot at jeg skal lære at jeg ikke behøver være perfekt

Og det er svært for mig ikke konstant at stille enormt høje krav til mig selv og min måde at være sammen med Charlie på.
Men hey, de siger at han er fyldt op af kærlighed, forståelse og rumlighed, jeg glemmer bare mig selv fordi jeg altid sætter ham først, det kan da ikke være helt skidt for ham i det mindste.