Råd søges .. Det er håbløst :/

Godaften alle jer derude

Jeg står i mit livs krise, kan man vist roligt sige .. :/ Jeg ved hverken hvor jeg skal starte eller begynde .. men håber alligevel det lykkedes for mig, og at i vil læse med ..

For at starte fra en ende, så er jeg 21 lige om snart . Danner par med XX som er 24 og vi har dannet par i 2 år og 6 måneder .. Vi har været gået fra hinanden i 6 måneder udover ..

Jeg har lige været til lægen for 2 gang og det er nu konstateret at jeg lider stramt af OCD (tvangstanker og handlinger).. Jeg tænker meget over døden, tanken om at miste.. Og især ikke at sårer mine forældre. Udover det har jeg meget let til tårer, føler min fremtid er håbløs og så hører jeg stemmer . (skizofrene træk).. Jeg har det med at please mig sig, det vil sige jeg gør alt for at andre har det godt før jeg tænker på mig selv. Jeg gør alt for ikke at sårer mine forældre osv. Men min mor og jeg har da haft vores vildeste ture. (negativt)

Så jeg står med lort til halsen kan jeg vist godt tillade mig at sige .

Jeg arbejder i et vikar firma i hjemme plejen og har søgt om at komme på uddannelse til social og sundhedsassistent til august . Jeg venter svar på om jeg er optaget en af de nærmeste dage .. Men hvis ikke jeg bliver opdaget skal jeg aftjene værnepligt i millitæret i 4 mdr. (hvilket jeg enlig godt kunne tænke mig, bare og komme væk fra alt herhjemme).

Og nu har min kæreste og jeg snakket sammen om at vores forhold er blevet for venne agtigt. Jeg har bare ikke lyst til noget af det der ligner sex og nusse. Det er snart 6 uger siden sidst. Jeg elsker ham over alt på jorden, men følelserne er bare underlige. Ved slet ikke hvad jeg skal stille op? Jeg vil ham alt det bedste i livet, men jeg har bare ikke lyst til at gøre alt det kærester gør.  

Tak for at have læst med…

Hvad er jeres råd og mening ?

Mange Hilsner den fortvivlede og triste ..

Anonym skriver:

Godaften alle jer derude

Jeg står i mit livs krise, kan man vist roligt sige .. :/ Jeg ved hverken hvor jeg skal starte eller begynde .. men håber alligevel det lykkedes for mig, og at i vil læse med ..

For at starte fra en ende, så er jeg 21 lige om snart . Danner par med XX som er 24 og vi har dannet par i 2 år og 6 måneder .. Vi har været gået fra hinanden i 6 måneder udover ..

Jeg har lige været til lægen for 2 gang og det er nu konstateret at jeg lider stramt af OCD (tvangstanker og handlinger).. Jeg tænker meget over døden, tanken om at miste.. Og især ikke at sårer mine forældre. Udover det har jeg meget let til tårer, føler min fremtid er håbløs og så hører jeg stemmer . (skizofrene træk).. Jeg har det med at please mig sig, det vil sige jeg gør alt for at andre har det godt før jeg tænker på mig selv. Jeg gør alt for ikke at sårer mine forældre osv. Men min mor og jeg har da haft vores vildeste ture. (negativt)

Så jeg står med lort til halsen kan jeg vist godt tillade mig at sige .

Jeg arbejder i et vikar firma i hjemme plejen og har søgt om at komme på uddannelse til social og sundhedsassistent til august . Jeg venter svar på om jeg er optaget en af de nærmeste dage .. Men hvis ikke jeg bliver opdaget skal jeg aftjene værnepligt i millitæret i 4 mdr. (hvilket jeg enlig godt kunne tænke mig, bare og komme væk fra alt herhjemme).

Og nu har min kæreste og jeg snakket sammen om at vores forhold er blevet for venne agtigt. Jeg har bare ikke lyst til noget af det der ligner sex og nusse. Det er snart 6 uger siden sidst. Jeg elsker ham over alt på jorden, men følelserne er bare underlige. Ved slet ikke hvad jeg skal stille op? Jeg vil ham alt det bedste i livet, men jeg har bare ikke lyst til at gøre alt det kærester gør.  

Tak for at have læst med…

Hvad er jeres råd og mening ?

Mange Hilsner den fortvivlede og triste ..

!

Det lyder godt nok ikke nemt!

Kommer du til at få noget hjælp fra lægen/psykolog/andre til at takle alt dette? Det lyder, som om det måske kunne være en god ide...

Jeg tror, det bedste du kan gøre, er at være fuldstændig ærlig med din kæreste, og så fortælle ham, at du virkelig elsker ham, men at du lige nu har behov for noget tid til at finde ud af, hvordan du skal håndtere dine følelser mm. Og så spørge ham, om han kan give dig den tid nu til at gøre det, selvom det betyder, at der måske ikke bliver noget særlig nus mm i den nærmeste fremtid?

Ønsker dig alt det bedste! Håber, det løser sig, selvom det er hårdt nu...

Du skal klart bede om at få noget behandling. Du fortjener et dejligt liv og det kan du sagtens få, men der skal arbejdes for det hos en psykolog.

Mht. kæresten så kender jeg jo ikke jeres forhold, jeg tror at enten så er du bare ikke romantisk forelsket i ham længere eller også er dine følelser bare sat på stand by fordi du ikke kan rumme andet end dig selv lige nu.

Du lyder som en der kunne have godt gavn af nogen gode besøg hos en psykolog. 

Du er måske allerede tilknyttet en? 

Nogen samtaler lyder i hvert fald som en god ide. 

Måske skal du være dig selv lidt, finde livsglæden og det der gør dig glad?

Tusind tak for jeres svar alle sammen . Jeg er lige blevet tilknyttet psykiatrien på Køge sygehus . Så har absolut brug for hjælp .

Syntes min kæreste fortjener bedre end mig lige nu 

Det bare hårdt at indse det hele .

Og vi har også bestilt sommerferie sammen til alanya til sommer sammen med mine forældre . :,/

Nogle der har flere gode råd ?

Jeg har glæder mig rigtig meget til den ferie vi skal på sammen til Tyrkiet, vi var der også sidste år . Det ville være hårdt at være der uden ham :/ Men det hjælper vel ikke noget hvis det ikke kan fungere på hjemme fronten PT ?

Hvad siger din kæreste til det hele ? Det lydesonor mig som m, roden ligger hos dig... Forstået på den måde, at det er dig der går med disse tanker og er opgivende, ikkr kn i henhold til jeres forhold, men i forhold til alt deromkring dig.

Når man befinder sig i en krise, depression mm. Kan man ikke finde den ekstra energi der skal til for at yde noget ekstra for dem omkring en. Man harsimpelthen ikke overskuddet til det.

Derfor bør du få noget hjælp til, at komme ud af den krise du befinder dig i. Håber du har en forstående kæreste der elsker dig ligeså højt, som du elsker ham , sm kan hjælpe dig om på den andendisse af dedele.

Jeg hæfter mig især ved denne sætning: "Synes min kæreste fortjener bedre end mig lige nu."

Når man er helt nede at skrabe bunden psykisk, følger ens selvværd og selvtillid oftest også med. Altså tænker jeg, om du måske i øjeblikket har så ringe selvagtelse, at du ikke føler dig god nok til ham og føler, du "bør sætte ham fri" eller noget i den retning?

Du vil ikke blive ved med at have det så skidt som du har det lige nu, du får jo også hjælp til at håndtere din krise. Det er helt okay at være nede at skrabe bunden, og din kæreste vil være der for dig. Du skal ikke føle skyld over for ham, han vil også have svære perioder ind imellem, det får vi allesammen.

Yderligere kan man som deprimeret også blive selvdestruktiv, og måske ubevidst forsøge at sabortere alt det gode i ens liv, fordi man ikke mener, man fortjener det.

Jeg ved jo ikke, om det hænger sådan sammen, men du bør nok føle efter og mærke, om du bare ser ham som en god ven eller om der er fortrængte følelser, der kan komme tilbage i takt med at du får det bedre.

Godt at du får hjælp; både OCD og skizofreni er da lidt af en mundfuld. Held og lykke med at blive hel igen, og husk de tre T'er: Ting Ta'r Tid.