Er usikker på om jeg er single snart

Er meget i tvivl om jeg ender som single 

Kæresten og jeg havde nogle ting oppe og vende igår da jeg ikke syntes det er ok at han invitere gæster på mad ude. At informere mig på nogle måde og at når man har lavet en aftale syntes jeg ikke det er ok at man ikke overholder den 

Måske jeg bare er sippet men syntes bare det er træls når det er hver gang.

Nå men igår endte det så med han tog hjem til familien og han sagde han ville skrive men har kun fået en besked med hvad laver du og så et ok da jeg svarede.

Idag har jeg intet hørt fra ham  Jeg valgte at ringe til ham da jeg havde noget jeg syntes han skulle havde besked om, men han virkede ikke intrasseret i at snakke med mig og fik ikke afvide om han kom hjem idag heller 

Sidder med børnene og kan bare ikke svare dem på om han kommer idag eller ej, syntes det er så tarveligt af ham når der var aftalt at han skrev til mig når han viste om han kom hjem idag men intet svar.

Ved ikke helt hvorfor men skulle bare lufte mit hoved 

jeg ville ringe og spøre om han kommer for han er da far til børne er han ikke??? så kan man da ikke bare gå og tro du gør alt

fejl

B&J skriver:

fejl

Nej han er ikke far til børnene men de er meget knyttet til ham.

Har prøvet at ringe eller skrive men får intet svar og han tager ikke telefonen 

Anonym skriver:

Nej han er ikke far til børnene men de er meget knyttet til ham.

Har prøvet at ringe eller skrive men får intet svar og han tager ikke telefonen 

nåå okay ja så kan han mere tillade sig bare at gå sin vej... jeg syntes du skal stoppe med at kontakte ham så og lade ham være ind til han køler ned og hvis du ikke har lavet aftensmad til ham jamen så må han undvære hvis han kommer for han kan jo ringe eller skrive først...

lad ham være lidt tøse sur og nyd dine dejlige børn

Man har sku et ansvar for de børn man har sat i verden SAMMEN... så hjælper det da ikke at den ene part stikker halen mellem benene, så snart lokummet brænder og lader den anden stå uvidende og uafklaret og skal køre facadespil overfor børnene. 

Synes du skal ringe til ham, og spørge hvad han egentlig har tænkt sig. Og om han ikke føler sig bare en lille smule forpligtet overfor børnene?

Jeg har en ekskæreste som ALTID ''flygtede'' ud til sin mooooaaaar, når han kunne fornemme, at jeg havde noget at ''brokke'' mig over, og så kunne man ikke få svar på hvornår han havde tænkt sig at indfinde sig igen .... (som regel når han vidste jeg var faldet i søvn). En dag blev det for meget og sagde ham, at vælger du at blive hos din mor og ikke løse problemer HER og NU, så er jeg ikke at finde på adressen når du kommer hjem igen. Han troede den gik endnu engang - men der måtte han sande, at hans flugt fra problemerne, fik mig til at flygte fra ham. Det er ikke til at holde ud i længden, ikke at vide hvad ben man skal stå på. 

Synes du skal sætte ham stolen for døren og sige, at enten får i snakket ansigt til ansigt, eller så kan han blive hvor han er - for skal du lige overveje om du gider lege kærester, da det er respektløst at behandle dig sådan. 

B&J skriver:

nåå okay ja så kan han mere tillade sig bare at gå sin vej... jeg syntes du skal stoppe med at kontakte ham så og lade ham være ind til han køler ned og hvis du ikke har lavet aftensmad til ham jamen så må han undvære hvis han kommer for han kan jo ringe eller skrive først...

lad ham være lidt tøse sur og nyd dine dejlige børn

Har opgivet at få fat på ham men svært at forklare børnene at han ikke er her og jeg ikke ved óm han kommen.

Den mindste ser ham som far da hun aldrig har haft andre

Anonym skriver:

Har opgivet at få fat på ham men svært at forklare børnene at han ikke er her og jeg ikke ved óm han kommen.

Den mindste ser ham som far da hun aldrig har haft andre

jamen så må du fortælle lige nu han evt er på arbejde ind til du finder ud af hvordan og hvorledes for ja det er svært at forklare små børn at han er gået sin vej

M&F skriver:

Man har sku et ansvar for de børn man har sat i verden SAMMEN... så hjælper det da ikke at den ene part stikker halen mellem benene, så snart lokummet brænder og lader den anden stå uvidende og uafklaret og skal køre facadespil overfor børnene. 

Synes du skal ringe til ham, og spørge hvad han egentlig har tænkt sig. Og om han ikke føler sig bare en lille smule forpligtet overfor børnene?

Jeg har en ekskæreste som ALTID ''flygtede'' ud til sin mooooaaaar, når han kunne fornemme, at jeg havde noget at ''brokke'' mig over, og så kunne man ikke få svar på hvornår han havde tænkt sig at indfinde sig igen .... (som regel når han vidste jeg var faldet i søvn). En dag blev det for meget og sagde ham, at vælger du at blive hos din mor og ikke løse problemer HER og NU, så er jeg ikke at finde på adressen når du kommer hjem igen. Han troede den gik endnu engang - men der måtte han sande, at hans flugt fra problemerne, fik mig til at flygte fra ham. Det er ikke til at holde ud i længden, ikke at vide hvad ben man skal stå på. 

 

Synes du skal sætte ham stolen for døren og sige, at enten får i snakket ansigt til ansigt, eller så kan han blive hvor han er - for skal du lige overveje om du gider lege kærester, da det er respektløst at behandle dig sådan. 

Børne er ikke hans men den mindste ser ham som far da hun aldrig har haft andre.

Syntes bare det er svært da det somregl ender med at jeg overgiver mig

B&J skriver:

jamen så må du fortælle lige nu han evt er på arbejde ind til du finder ud af hvordan og hvorledes for ja det er svært at forklare små børn at han er gået sin vej

Desværre er den store meget bevist óm han ikke arbejder for tiden og han havde låget at hygge hjemme idag mens jeg handlede