Kan ikke mere!

Skriver som anonym da jeg ikke har lyst til at stå frem..

For at gøre en kort fortælling lang, så har min far brugt mig som boksepude da jeg var barn, ofte kunne jeg ikke komme i skole fordi jeg var gul og blå rundt på kroppen

Jeg har aldrig fortalt det til nogen, da jeg synes det er et meget svært emne at åbne op for, og jeg skammer mig..

Men nu da jeg har været sammen med min kæreste i knap 5 år og har to børn sammen, valgte jeg at fortælle det til ham.. Jeg har åbnet op om ALT for ham.. fortalt hvor tit jeg græd mig selv i søvn og at jeg troede det var min skyld.. Han har været fuldt forstående og har støttet mig siden jeg fortalte det..

Her til morgen går det så galt!

vores ældste barn vil ikke spise sin morgenmad så han bliver sur.. Den yngste kommer så kravlende ud i køkkenet hvor jeg står og vasker op.. Da jeg har sar noget ind i et skab og vil lukke det efter mig, falder den lille i sin kravlen, og straks bebrejder han mig og siger det var min skyld fordi jeg lukkede den låge barnet støttede sig til.. Og det passer bare IKKE! jeg kigger da efter om mit barn har fat i lågen inden jeg lukker den, når nu jeg kan se barnet er lige ved siden af?!

Han tror ikke på mig og begynder at råbe op om at jeg bare er ligeglad osv...

Jeg bliver selvfølgelig sur over hans opråben, og siger at eftersom det var MIG der lukkede lågen, ved jeg jo hvad der skete..

Så begynder han på at han sagtens kan følge min far i at slå mig.. at han har haft sin ret til det..

Jeg er så ødelagt!

Hold da op hvor er det bare tarveligt af din kæreste!!! 

Her åbner nu op for noget meget meget personligt og noget som gør ondt indeni dig!!! Og så bruger han det imod dig! 

Tag en alvorlig snak med ham og fortæl ham at du føler dig dybt såret og at dine følelser bliver "misbrugt" 

Tusind tanker fra mig 

Det eneste råd jeg kan give dig er at få snakket med ham om alle de ting. for han skal ikke bruge dig som boksepude fordi du har fortalt sandheden omkring alle de ting du har oplevet i din barndom det er meget forkert af ham....

 sender dig en kæmpe krammer og ved hvor ondt det gør på en selv

føj et slag i ansigtet, , jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige til dig

 

men en lille krammer

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive til dig! Er dybt chokeret over, at din kæreste kan finde på at sige sådan noget til dig!

At bruge imod dig, at du har åbnet dig og fortalt om noget så forfærdeligt du har oplevet, det er bare fuldstændig uacceptabelt! Jeg kan slet ikke finde ord for det!

Jeg synes du skal sætte dig ned og fortælle ham hvad du skriver her, og evt. overveje, om han skal læse det og de svar du har fået!

Jeg synes det lyder til, at han har brug for hjælp til at tackle det du har været udsat for!

Kæmpe

Anonym skriver:

Skriver som anonym da jeg ikke har lyst til at stå frem..

For at gøre en kort fortælling lang, så har min far brugt mig som boksepude da jeg var barn, ofte kunne jeg ikke komme i skole fordi jeg var gul og blå rundt på kroppen

Jeg har aldrig fortalt det til nogen, da jeg synes det er et meget svært emne at åbne op for, og jeg skammer mig..

Men nu da jeg har været sammen med min kæreste i knap 5 år og har to børn sammen, valgte jeg at fortælle det til ham.. Jeg har åbnet op om ALT for ham.. fortalt hvor tit jeg græd mig selv i søvn og at jeg troede det var min skyld.. Han har været fuldt forstående og har støttet mig siden jeg fortalte det..

Her til morgen går det så galt!

vores ældste barn vil ikke spise sin morgenmad så han bliver sur.. Den yngste kommer så kravlende ud i køkkenet hvor jeg står og vasker op.. Da jeg har sar noget ind i et skab og vil lukke det efter mig, falder den lille i sin kravlen, og straks bebrejder han mig og siger det var min skyld fordi jeg lukkede den låge barnet støttede sig til.. Og det passer bare IKKE! jeg kigger da efter om mit barn har fat i lågen inden jeg lukker den, når nu jeg kan se barnet er lige ved siden af?!

Han tror ikke på mig og begynder at råbe op om at jeg bare er ligeglad osv...

Jeg bliver selvfølgelig sur over hans opråben, og siger at eftersom det var MIG der lukkede lågen, ved jeg jo hvad der skete..

Så begynder han på at han sagtens kan følge min far i at slå mig.. at han har haft sin ret til det..

Jeg er så ødelagt!

puha - det kan han godt nok bare IKKE være bekendt at sige... 

jeg håber at han har en rigtig rigtig dårlig smag i munden, og kommer og giver dig jordens største undskyldning! 

Alle kan sige dumme grimme ting i raseri øjeblikket, men når det er noget SÅ personligt er det godt nok lige grov nok... 

Håber i finder ud af det, og at du får forklaret ham at han ALDRIG skal sige sådan til dig igen! 

Føj, hvor kan jeg godt forstå, at du er ked af det.

Uanset hvis skyld det var - sådan noget sker, børn slår sig.
Man kan godt i et øjebliks forskrækkelse komme til at bebrejde hinanden, men det der er langt over grænsen - det kan han simpelthen ikke være bekendt. (Han siger jo også dybest set, at det er ok at slå børn, hvis de bare selv fortjener det...!!??) 

Du er nødt til at få sagt til ham, at det der, det er simpelthen bare ikke i orden at sige til dig. - Det er jo næsten lige så slemt, som hvis han selv slog dig.

Håber I får snakket om det - og at han får sagt undskyld!  

Helt ærligt: Kæft en idiot....

Håber virkelig han undskylder over for dig, for det han fik fyret af der var ingen steder fair!

Ja for søren, det er meget, meget vigtigt, at han får sagt undskyld, og at han mener det.

Og så er min ydmyge holdning, at hvis han nogensinde siger noget lignende, så er det bare med at komme væk fra ham! Du har ikke fortjent at blive verbalt misbrugt - og hvis han kan sige sådan noget, hvor lang tid går der så, før han også begynder at slå? Ikke bare for din egen skyld men især for dine børns skyld!