Hvorfor bliver man ved med at blive skuffet.. (lidt langt)

Er gravid 28+2 idag. Og vi glæder os rigtig meget til at få vores lille dreng.

Alle omkring os er også glade på vores vejne, bare lige med undtagelse af min far. Ved ikke hvorfor han ikke kan vise han glæder sig. Det er hans første "rigtige" barnebarn. Hans kæreste har et barnebarn på 12 - og han kom først ind i hendes liv for ca. 3 år siden. Han taler stolpe op og stolpe ned om hendes barnebarn. Kæresten viser så at hun glæder sig til at der kommer en lille ny.

Når snakken kommer ind på vores kommende barn, går han gerne ind efter et blad, for at sidde sig til at læse eller tænder for tv'et. Hvilket gør mig ked af det.

Planen har hele tiden været den at jeg skulle føde på et andet hospital, her i regionen (ca. 1,5 times kørsel, fra hvor vi bor) Har så idag fået afvide at jeg sagtens kan føde her i byen, hvilket jeg bliver super glad for. Så ville min far, kæresten og svigermor også have mulighed for at komme på barselsbesøg hurtigere.

Jeg skriver så til ham idag, at jeg skal føde her i byen, det er jeg super glad for - så kan de også være tættere på når han kommer ud.

Svarret jeg får tilbage er: "det lyder godt".

Ved ikke hvad jeg havde forventet, men nok lidt mere end det. Tænker så på om han ikke glæder sig til at blive bedstefar. Ved godt han er en mand, og de er anderledes end os kvinder. Men kan se på min mors mand, hvor meget han glæder sig og går op i hvad jordemoderen sagde osv. Min egen far ikke på et eneste tidspunkt sagt "at han glæder sig" eller noget i den stil.

Min mand bliver mere og mere irreteret på min far, for han kan se hvor meget det skuffer mig. Har så lovet ham idag, at hvis han ikke viser mere interesse for barnet når det er født, er jeg nød til at tage en snak med ham.

Ved ikke om min fars tanker har noget at gøre med, at min lillebror blev født mulithandicappet. Jeg er testet og har ikke det gen der gjore at han blev handicappet.

Alle scanninger er fine, og alt tyder på vi får en velskabt lille en. Så hvorfor kan han ikke bare vise han er bare lidt glad..

Undskyld længden.... Skulle bare lige af med det.

Det lyder præcis som min far .. 

- Da jeg var gravid, havde en af mine søskende en kæreste med et barn som min far var helt vildt glad for og altid snakkede om osv. 

Men det var en helt anden sag når det kom til min søn, han gad ikke rigtig snakke om det og som du skriver sagde han heller aldrig at han glædet sig .. 
Men da jeg så fødte min søn, var min far så ovenud lykkelig og glad og han ringede til os flere gange om dagen for at hører hvordan det gik 
Nu er min søn 2½ og min far ringer stadig dagligt for at hører hvordan han har det. 

Så jeg tror bare at nogle af de mænder' lige har brug for lidt (meget) mere tid til at vende sig til forandringer 

 

 

Anonym skriver:

Er gravid 28+2 idag. Og vi glæder os rigtig meget til at få vores lille dreng.

Alle omkring os er også glade på vores vejne, bare lige med undtagelse af min far. Ved ikke hvorfor han ikke kan vise han glæder sig. Det er hans første "rigtige" barnebarn. Hans kæreste har et barnebarn på 12 - og han kom først ind i hendes liv for ca. 3 år siden. Han taler stolpe op og stolpe ned om hendes barnebarn. Kæresten viser så at hun glæder sig til at der kommer en lille ny.

Når snakken kommer ind på vores kommende barn, går han gerne ind efter et blad, for at sidde sig til at læse eller tænder for tv'et. Hvilket gør mig ked af det.

Planen har hele tiden været den at jeg skulle føde på et andet hospital, her i regionen (ca. 1,5 times kørsel, fra hvor vi bor) Har så idag fået afvide at jeg sagtens kan føde her i byen, hvilket jeg bliver super glad for. Så ville min far, kæresten og svigermor også have mulighed for at komme på barselsbesøg hurtigere.

Jeg skriver så til ham idag, at jeg skal føde her i byen, det er jeg super glad for - så kan de også være tættere på når han kommer ud.

Svarret jeg får tilbage er: "det lyder godt".

Ved ikke hvad jeg havde forventet, men nok lidt mere end det. Tænker så på om han ikke glæder sig til at blive bedstefar. Ved godt han er en mand, og de er anderledes end os kvinder. Men kan se på min mors mand, hvor meget han glæder sig og går op i hvad jordemoderen sagde osv. Min egen far ikke på et eneste tidspunkt sagt "at han glæder sig" eller noget i den stil.

Min mand bliver mere og mere irreteret på min far, for han kan se hvor meget det skuffer mig. Har så lovet ham idag, at hvis han ikke viser mere interesse for barnet når det er født, er jeg nød til at tage en snak med ham.

Ved ikke om min fars tanker har noget at gøre med, at min lillebror blev født mulithandicappet. Jeg er testet og har ikke det gen der gjore at han blev handicappet.

Alle scanninger er fine, og alt tyder på vi får en velskabt lille en. Så hvorfor kan han ikke bare vise han er bare lidt glad..

Undskyld længden.... Skulle bare lige af med det.

bare rolig, det skal nok komme... vi havde præcis samme problem med min kærestes far, han viste ingen int. overhovdet og ikke nok med det så var han heller ikke på barselsbesøg i de 8 dage vi var indlagt... han så først alexzander da han var 14 dAge gammel, på trods a at vi bor med et hus imellem oz  men da han så først havde været over og se alexzander, har vi ikke kunne slippe a med ham siden hehe... han er vildt stolt a ham og det er meget tydeligt at se...

vil lige sige også at min svigerfar ikke er min kærestes "rigtige" far (da han er død) men har været i min kærestes liv i mange mange år.. min svigerfar har også en datter fra et tidligere forhold, som har et barn (hans barnebarn) og vi var meget bekymret for at han ville gøre forskel, men det gør han på ingen måde

 

så jeg vil mene du skal slå koldt vand i blodet, er sikker på det nok skal komme...

god dag

Jeg tror altså det er meget normalt, det der. Altså, nu kan din far ikke sammenlignes med min bror.

Men min storebror var også: "Nå" "Okay" "Godt nok"

Men så snart fødslen var igang (min mor var med til fødslen) fik hun en sms HVER time! "Har hun født nu?" "Hvordan går det?" "Har hun ondt?" "Hvornår kommer baby ud?" OSV.

Jeg håber for dig, at I sidste ende din far viser at han faktisk er glad for det kommende barnebarn

Anonym skriver:

Er gravid 28+2 idag. Og vi glæder os rigtig meget til at få vores lille dreng.

Alle omkring os er også glade på vores vejne, bare lige med undtagelse af min far. Ved ikke hvorfor han ikke kan vise han glæder sig. Det er hans første "rigtige" barnebarn. Hans kæreste har et barnebarn på 12 - og han kom først ind i hendes liv for ca. 3 år siden. Han taler stolpe op og stolpe ned om hendes barnebarn. Kæresten viser så at hun glæder sig til at der kommer en lille ny.

Når snakken kommer ind på vores kommende barn, går han gerne ind efter et blad, for at sidde sig til at læse eller tænder for tv'et. Hvilket gør mig ked af det.

Planen har hele tiden været den at jeg skulle føde på et andet hospital, her i regionen (ca. 1,5 times kørsel, fra hvor vi bor) Har så idag fået afvide at jeg sagtens kan føde her i byen, hvilket jeg bliver super glad for. Så ville min far, kæresten og svigermor også have mulighed for at komme på barselsbesøg hurtigere.

Jeg skriver så til ham idag, at jeg skal føde her i byen, det er jeg super glad for - så kan de også være tættere på når han kommer ud.

Svarret jeg får tilbage er: "det lyder godt".

Ved ikke hvad jeg havde forventet, men nok lidt mere end det. Tænker så på om han ikke glæder sig til at blive bedstefar. Ved godt han er en mand, og de er anderledes end os kvinder. Men kan se på min mors mand, hvor meget han glæder sig og går op i hvad jordemoderen sagde osv. Min egen far ikke på et eneste tidspunkt sagt "at han glæder sig" eller noget i den stil.

Min mand bliver mere og mere irreteret på min far, for han kan se hvor meget det skuffer mig. Har så lovet ham idag, at hvis han ikke viser mere interesse for barnet når det er født, er jeg nød til at tage en snak med ham.

Ved ikke om min fars tanker har noget at gøre med, at min lillebror blev født mulithandicappet. Jeg er testet og har ikke det gen der gjore at han blev handicappet.

Alle scanninger er fine, og alt tyder på vi får en velskabt lille en. Så hvorfor kan han ikke bare vise han er bare lidt glad..

Undskyld længden.... Skulle bare lige af med det.

Heheh , det lyder som min far

Han har også været MEGA ligeglad .. Da jeg fortalte ham jeg var gravid sagde han : Nå , så skal man vel sige tilykke ? 

Jeg var ekstremt skuffet over hans måde og være på , men det hele ændrede sig da jeg havde født
Han kom hver dag for at se om vi nu havde det godt , og i dag ELSKER han Oscar over alt på jorden ...

Tror ikke mænd kan sætte sig ind i det at være gravid .. Desværre !  

Mine svigerforældre viste ikke kæmpe interesse under graviditeten, slet ikke svigerfar, omvendt viste min biologiske far hvor meget han glædede sig og da jeg havde født var det helt omvendt. Kan slet ikke styre svigerforældrene og de er simpelthen alletiders bedster for min søn og nu også min lille pige på 3 uger. Omvendt så jeg ikke meget til min biofar efter fødslen, og når det var, var det kun for at tage billeder eller video de kunne vise frem

Sikker på din far nok skal vise interesse især når den lille begynder at komme over baby stadiet hvor de får noget igen

Øv kan godt forstå, at du er skuffet!

Jeg håber så meget på, at det er fordi han er en mand og ikke kan sætte sig ind i det med babyer før de er der, og at han kommer til fornuft, så snart han holder den lille guldklump i armene