Farvel - Nogen ideer?

Hej. Min datter bliver snart 3 år. Vi har et problem med at sige farvel til gæster.

Hvis vi har haft besøg / eller været på besøg hos nogen, vil min datter ikke sige farvel. Og det er lige meget om det er bedsteforældre, legekammerater, vores venner osv.

På den ene side vil jeg jo ikke tvinge hende til noget som hun ikke har lyst til, men samtidig synes jeg også det er vigtigt at hun lærer at sige farvel (for man ses jo igen). At man kan hygge/lege og have det sjovt en dag, men når dagen er omme skal man sige farvel.

Jeg har set "skræk-scenariet" hvor et barn aldrig har sagt farvel, og det forfølger dem jo langt op i årene.

Hvad ville i gøre?

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Mener du at hun bryder sammen og bliver ked af det når der er nogen der skal gå, eller at hun bare nægter at sige farvel?

Hvis det er det sidste, mener jeg at du skal respektere det, og så forestå som et godt eksempel, og sige pænt farvel på jeres begges vegne.

Min søn gider også meget sjældent sige farvel. Jeg tolker det mest som at han for længst er videre. Jeg siger så at jeg gerne lige vil sige farvel (fx i børnehaven), men lader ham gøre som han vil. Jeg tænker det kommer med tiden...

Men det kan godt være at jeg er helt galt på den...?

Hej. Tak for jeres svar

Vi bruger ikke kun ordet farvel (vi siger mojn) - eller vi ses.. Generelt er det bare det med at tage afsked..

Hun blir ked af det/skuffet.. Hun elsker jo at lege og hygge med de gæster vi har på besøg. Og hun synes bestemt ikke at det er sjovt at gæsterne tager hjem, for nu har de jo leget sammen hele dagen.

Men jeg respekterer det.. Og det kan jo også være alderen..

soejde84 skriver:

Hej. Tak for jeres svar

Vi bruger ikke kun ordet farvel (vi siger mojn) - eller vi ses.. Generelt er det bare det med at tage afsked..

Hun blir ked af det/skuffet.. Hun elsker jo at lege og hygge med de gæster vi har på besøg. Og hun synes bestemt ikke at det er sjovt at gæsterne tager hjem, for nu har de jo leget sammen hele dagen.

Men jeg respekterer det.. Og det kan jo også være alderen..

 

Så er det ikke som min søn - han virker ofte bare "ligeglad", og det er nok noget helt andet.

Jeg ved ikke hvad I skal gøre, men jeg håber I finder ud af det

soejde84 skriver:

Hej. Min datter bliver snart 3 år. Vi har et problem med at sige farvel til gæster.

Hvis vi har haft besøg / eller været på besøg hos nogen, vil min datter ikke sige farvel. Og det er lige meget om det er bedsteforældre, legekammerater, vores venner osv.

På den ene side vil jeg jo ikke tvinge hende til noget som hun ikke har lyst til, men samtidig synes jeg også det er vigtigt at hun lærer at sige farvel (for man ses jo igen). At man kan hygge/lege og have det sjovt en dag, men når dagen er omme skal man sige farvel.

Jeg har set "skræk-scenariet" hvor et barn aldrig har sagt farvel, og det forfølger dem jo langt op i årene.

Hvad ville i gøre?

soejde84 skriver:

Hej. Tak for jeres svar

Vi bruger ikke kun ordet farvel (vi siger mojn) - eller vi ses.. Generelt er det bare det med at tage afsked..

Hun blir ked af det/skuffet.. Hun elsker jo at lege og hygge med de gæster vi har på besøg. Og hun synes bestemt ikke at det er sjovt at gæsterne tager hjem, for nu har de jo leget sammen hele dagen.

Men jeg respekterer det.. Og det kan jo også være alderen..

 

Uhh jeg tror bare det er en periode. Vores store pige havde det på samme måde da hun var omkring 4 år tror jeg.

Hvor gammel er din datter?

Hej. Tak for jeres svar

Vi bruger ikke kun ordet farvel (vi siger mojn) - eller vi ses.. Generelt er det bare det med at tage afsked..

Hun blir ked af det/skuffet.. Hun elsker jo at lege og hygge med de gæster vi har på besøg. Og hun synes bestemt ikke at det er sjovt at gæsterne tager hjem, for nu har de jo leget sammen hele dagen.

Men jeg respekterer det.. Og det kan jo også være alderen..

 

Okay, kan se hun er 3 lige om lidt.

Kan godt være det startede i den alder her også.

Der er ikke sket noget der kan havde fremkaldt det?

Her tror vi det har været fordi vi først begyndte at have hende da hun var to (bor hos sin biomor, og de har ikke meget fam.)

Og så havde hun jo pludselig fået en stor familie her, og den havde hun ikke lyst til at sige farvel til når hun skulle hjem til sin mor.

Specielt hendes farmor ville hun ikke væk fra.

Men tror altså det er en periode i den alder hvor de har ´det sådan. Det skal nok blive bedre