Update på: Skal/skal ikke, se min bio-far? hjælp...

Nu har jeg fået tænkt over de ting som mange af jer var så søde at skrive, til mig som svar.  Og besluttede mig idag, her til morgen at skrive til min bio-far.

Hej (navnet).
Du har vakt min nysgerrighed og undren, ved at skrive til mig. Nu hvor der er kommet lidt ro på i mit liv, og lidt mere styr på mine kommende eksamner, har jeg haft tid til at tænke.

 - Hvorfor fravlagte du mig dengang?
 - Hvorfor gik der så lang tid før du tog kontakt, hvis du virkelig gerne ville have mig som en del af din/jeres familie?
 - Hvor gamle er mine halvsøskende, og ønsker de overhovdet jeg skal være den del af din/jeres familie? (Det jo langt fra sikkert de ønsker jeg skal komme og blande mig i jeres liv, med min familie på slæb).
 
Lidt mere personligt har jeg også tænkt på om jeg en dag vil fortryde hvis jeg ikke mødte dig? (Hvilket jeg ikke aner endnu om jeg ville.)

Det er bare nogle af de ting jeg har tænkt på, håber du kan give mig nogle svar på disse spørgsmål der kører rundt hos mig lige nu.

Dette var hvad jeg fik skrevet og sendt til ham. Ville lige dele det med jer, for nu melder min nervøsitet sig...  Puhh det ikke sjovt at vente på svar.

Tak for alle jeres tanker, og råd til mig, det har været svært at tage denne beslutning at skrive til ham, men nu vil jeg, ud fra hans svar beslutte mig for om jeg ønkser at se ham, eller ej. Så tusind tak.

Anonym skriver:

Nu har jeg fået tænkt over de ting som mange af jer var så søde at skrive, til mig som svar.  Og besluttede mig idag, her til morgen at skrive til min bio-far.

Hej (navnet).
Du har vakt min nysgerrighed og undren, ved at skrive til mig. Nu hvor der er kommet lidt ro på i mit liv, og lidt mere styr på mine kommende eksamner, har jeg haft tid til at tænke.

 - Hvorfor fravlagte du mig dengang?
 - Hvorfor gik der så lang tid før du tog kontakt, hvis du virkelig gerne ville have mig som en del af din/jeres familie?
 - Hvor gamle er mine halvsøskende, og ønsker de overhovdet jeg skal være den del af din/jeres familie? (Det jo langt fra sikkert de ønsker jeg skal komme og blande mig i jeres liv, med min familie på slæb).
 
Lidt mere personligt har jeg også tænkt på om jeg en dag vil fortryde hvis jeg ikke mødte dig? (Hvilket jeg ikke aner endnu om jeg ville.)

Det er bare nogle af de ting jeg har tænkt på, håber du kan give mig nogle svar på disse spørgsmål der kører rundt hos mig lige nu.

Dette var hvad jeg fik skrevet og sendt til ham. Ville lige dele det med jer, for nu melder min nervøsitet sig...  Puhh det ikke sjovt at vente på svar.

Tak for alle jeres tanker, og råd til mig, det har været svært at tage denne beslutning at skrive til ham, men nu vil jeg, ud fra hans svar beslutte mig for om jeg ønkser at se ham, eller ej. Så tusind tak.

Jeg nåede ikke at svare i den anden tråd...  Men jeg synes det er et fint brev, du har skrevet.

Spændende at se, hvad han svarer - det må da næsten ikke være til at vente på.

Håber du får svar på alle dine spørgsmål...

Åhh søde du.. først rigtig meget held og lkke med brevet, jeg håber du får svar..

Vil bare lige tilføje at du skal passe på hvad du forventer, også selv om man tror man ikke forventer noget kan man hurtigtblive skuffet.. 

Jeg stod i samme situation da jeg var 16.. Sendte min far et brev og han ringede straks dagen efter.. vi fik kontakt og den holdte vi ca. 1 år.. Jeg tror vi glemte at få forventnings afstemt med hinanden.. 

Dog skal det siges at han var en lidt sær snegl, og bebrjedede mig at jeg ikke havde taget kontakt før, ikke ringede nok eller ikke besøgte dem nok.. (skal siges han ALDRIG ringede til mig, og besøgtre mig kun 1 gang i min lejlighed..!)

i vores tilfælde havde vi nok begge bare behov for lige at se hinanden og det var det.. vi har idag ingen kontakt.. 

Så alt i alt vil jeg sige at du skal passe på dig selv og være forberedt på at det måske ikke lever op til dine forventninger 

Anonym skriver:

Nu har jeg fået tænkt over de ting som mange af jer var så søde at skrive, til mig som svar.  Og besluttede mig idag, her til morgen at skrive til min bio-far.

Hej (navnet).
Du har vakt min nysgerrighed og undren, ved at skrive til mig. Nu hvor der er kommet lidt ro på i mit liv, og lidt mere styr på mine kommende eksamner, har jeg haft tid til at tænke.

 - Hvorfor fravlagte du mig dengang?
 - Hvorfor gik der så lang tid før du tog kontakt, hvis du virkelig gerne ville have mig som en del af din/jeres familie?
 - Hvor gamle er mine halvsøskende, og ønsker de overhovdet jeg skal være den del af din/jeres familie? (Det jo langt fra sikkert de ønsker jeg skal komme og blande mig i jeres liv, med min familie på slæb).
 
Lidt mere personligt har jeg også tænkt på om jeg en dag vil fortryde hvis jeg ikke mødte dig? (Hvilket jeg ikke aner endnu om jeg ville.)

Det er bare nogle af de ting jeg har tænkt på, håber du kan give mig nogle svar på disse spørgsmål der kører rundt hos mig lige nu.

Dette var hvad jeg fik skrevet og sendt til ham. Ville lige dele det med jer, for nu melder min nervøsitet sig...  Puhh det ikke sjovt at vente på svar.

Tak for alle jeres tanker, og råd til mig, det har været svært at tage denne beslutning at skrive til ham, men nu vil jeg, ud fra hans svar beslutte mig for om jeg ønkser at se ham, eller ej. Så tusind tak.

Godt gået! 

tarkoflen skriver:

Nu har jeg ikke læst den anden tråd, men jeg synes det er et rigtig fint brev, og nogle helt reelle spørgsmål du stiller! Kan godt forstå, at du er nervøs for hvilke svar du får, men altså du kan jo ikke få mindre end du har, og de kan hjælpe dig i retning af, om du skal møde ham eller ej.

Håber hurtigt du får svar

Puhh... jeg håber bare ikke jeg har fået sat mine forventninger for højt... er så bange for at blive skuffet, eller lige pludeselig finde ud af om jeg har valgt forkert.

MortilElias2010 skriver:

Godt gået! 

Tusnd tak.  Nu venter jeg bare på svaret fra ham. (Hvis der kommer et selvfølgelig.)

Eliza skriver:

Åhh søde du.. først rigtig meget held og lkke med brevet, jeg håber du får svar..

Vil bare lige tilføje at du skal passe på hvad du forventer, også selv om man tror man ikke forventer noget kan man hurtigtblive skuffet.. 

Jeg stod i samme situation da jeg var 16.. Sendte min far et brev og han ringede straks dagen efter.. vi fik kontakt og den holdte vi ca. 1 år.. Jeg tror vi glemte at få forventnings afstemt med hinanden.. 

Dog skal det siges at han var en lidt sær snegl, og bebrjedede mig at jeg ikke havde taget kontakt før, ikke ringede nok eller ikke besøgte dem nok.. (skal siges han ALDRIG ringede til mig, og besøgtre mig kun 1 gang i min lejlighed..!)

i vores tilfælde havde vi nok begge bare behov for lige at se hinanden og det var det.. vi har idag ingen kontakt.. 

Så alt i alt vil jeg sige at du skal passe på dig selv og være forberedt på at det måske ikke lever op til dine forventninger 

Tror ikke rigtigt han kan skuffe mig. Men jo selvfølgelig er jeg alligevel bange for det... det ikke en sjov sitruration at stå i lige nu, for på den ene side håber man på at blive positivt overrasket, men på den anden side ved man også godt, at der er en større schance for at blive skuffet og såret i sidste ende...

Jeg er ked af på dine vejne at din far ikke levede op til dine forventinger, og håber ikke det bliver ligesådan her. Puhh men tilgengæld så, som du selv skriver vil jeg ikke forvente for meget af manden.

Tvillingemor90 skriver:

held og lykke med det.. tænker på dig, håber du for dine svar og det kan give lidt afklaring hos dig .. (håber på update )

Vil gerne give en update, men det bliver først når jeg lige har fået sat det hele på plads igen i mit liv, og hvis han overhovedet svare mig.  Og tak.