Er træt af mit job

Jeg er lærer. En ganske almindelig folkeskolelærer. Elsker eleverne, elsker at se dem glæde sig over nye opgaver, elsker mine kolleger men for satan jeg er udmattet over forældrene. Hvornår er en dialog pludselig gået af fløjten? Hvornår er man holdt om med at kommunikere men går direkte til ledelsen når man er utilfreds?
Jeg er træt af at åbne mine mails og se, at forældrene brokker sig. Hvorfor tror man ikke længere, at vi som rent faktisk er uddannet indenfor faget, ved hvad vi taler om? Hvorfor skal alle pludselig lige argumentere for deres egne opfattelser: Mit barn kan ikke og mit barn vil ikke.
Men der er ingen der spørger, gør I noget anderledes siden at I mener mit barn godt kan?
Alt er kritik. Der er langt imellem hold da op et godt arbejde i gør.
Ved de ikke også at man også engang imellem godt kunne tænke sig et klap på skulderen?
Så Jer derude som er forældre. Husk at fortælle de fagpersoner der er omkring jeres barn, at de også gør et godt stykke arbejde. For jeg kan godt mærke, at jeg er ved at gå ned over det.

 Jep Jep kender det godt! Vh stine

umiddelbart tror jeg ikke du er den eneste der har det sådan.

vi lever i en verden hvor de fleste børn er ønskebørn, og mange forældres verden cirkulerer om deres poder. så forældre er blevet langt mere obs på hvordan verden behandler deres børn og hvorfor.

Sådan skal det ikke være - og sådan behøver det ikke at være. Jeg har været lærer på tre skoler over 16 år, og ingen af stederne har der været en brokkekultur blandt forældrene - men! Det er ledelsens ansvar at være tydelig over for forældrene, at sige fra på sine ansattes vegne, at kridte banen op. 

Kan din ledelse det? Og får du støtte af dine kolleger og din TR? Det er næsten umuligt at kæmpe alene, så vær åben omkring problemerne og få om nødvendigt ledelsen til at sætte de værste forældre på plads.