Måske kan I hjælpe mig med noget jeg har grublet lidt over det sidste døgns tid: Skal man stadig aflede opmærksomheden hos en 3-årig? Jeg er begyndt at stoppe med det i visse situationer, fordi jeg mener at han skal have ret til sine følelser, og jeg kan godt føle at jeg ville underkende dem hvis jeg bare afleder når han er ked af det eller sur.
Eksemplet, der har fået min hjerne til at arbejde: Vi var til konfirmation i weekenden. Min søn (3 1/2) henter en appelsin som han gerne vil spise. Jeg piller mens han sidder og venter, men pludselig snupper min moster et lille stykke og spiser det Det resulterer i at min søn bryder fuldstændig sammen. Han har en meget stærk retfærdighedssans, og har meget svært ved at andre tager noget der er hans, hvis han ikke har givet lov.
Min indstilling er nu at han har lov til at være ked af det. Han føler sig uretfærdigt behandlet, og jeg vil gerne fortælle ham at jeg godt kan forstå det, men at livet går videre. Min fætter foreslår stille og roligt om vi ikke lige skal aflede ham, og her er det så at jeg føler at hvis jeg gik i gang med at aflede, ville jeg sige til min søn at hans følelser ikke er vigtige.
Hvad siger de kloge kvinder her på Baby.dk?
Anmeld