Så kom dog med ind!

Åh, normalt er jeg en meget tålmodig dame, men for **** hvor er det irreternede, min dreng på 2,5 år er UDEbarn, han elsker at være ude, og vi er næsten ude hver dag for morgen til aften, men det er en KAMP uden lige at få ham med ind selvom vi har været ude hele dagen, han sætter i et skrig er flipper fuldstændig skråt, det nytter ikke noget at forklare ham hvorfor han ska med ind, de sidste par gange har jeg "bare" båret ham ind (og han skriger i 15-30 min), mens han flinter fuldstændig ud, han får seævfølgelig afvide at "om 10 min går vi nd", så han ikke bare li pludselig ska ind.....

Åh, hva ska jeg gøre?

Anonym skriver:

Åh, normalt er jeg en meget tålmodig dame, men for **** hvor er det irreternede, min dreng på 2,5 år er UDEbarn, han elsker at være ude, og vi er næsten ude hver dag for morgen til aften, men det er en KAMP uden lige at få ham med ind selvom vi har været ude hele dagen, han sætter i et skrig er flipper fuldstændig skråt, det nytter ikke noget at forklare ham hvorfor han ska med ind, de sidste par gange har jeg "bare" båret ham ind (og han skriger i 15-30 min), mens han flinter fuldstændig ud, han får seævfølgelig afvide at "om 10 min går vi nd", så han ikke bare li pludselig ska ind.....

Åh, hva ska jeg gøre?

Har ikke det gyldene råd.. Men kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det..

Vores pige har gyngestativ og legehus i haven og ELSKER det, med det samme hun så det om morgen vil hun ud og gynge og bliver også hidsig når hun ikke får lov... Nu er vi begyndt ikke at trække fra om morgen, så hun ikke kan se det (hun er 1 1/2 år, så hun tænker ikke over at det er der før hun ser det)

Men tror bare at du/I skal holde fast at når i siger slut er det slut, og så tage de kampe der måtte være, til han finder ud af at det altså ikke hjælper noget at blive hysterisk...

Håber i finder en løsning..

Anonym skriver:

Åh, normalt er jeg en meget tålmodig dame, men for **** hvor er det irreternede, min dreng på 2,5 år er UDEbarn, han elsker at være ude, og vi er næsten ude hver dag for morgen til aften, men det er en KAMP uden lige at få ham med ind selvom vi har været ude hele dagen, han sætter i et skrig er flipper fuldstændig skråt, det nytter ikke noget at forklare ham hvorfor han ska med ind, de sidste par gange har jeg "bare" båret ham ind (og han skriger i 15-30 min), mens han flinter fuldstændig ud, han får seævfølgelig afvide at "om 10 min går vi nd", så han ikke bare li pludselig ska ind.....

Åh, hva ska jeg gøre?

Jeg har desværre ingen gode råd, da det lyder præcis som vores datter...

Men vil meget gerne følge med og se om der er nogen der har nogle guldkorn

jammen SKAl du være ude sammen med ham..

mine har fra de ca var 2 år tullet rundt i haven delvist selv, dvs jeg har kunnet høre dem med vinduet åbent og jeg har lavet noget hvor jeg havde udsigt til haven..

også kom de normalt ind når de ikke gad være alene ude mere...

Det er så træls, at man ska ta kampen med ham HVER ENESTE dag, det har stået på i over 5 måneder nu og jeg har været konsekvent hver gang, først "advarer" jeg ham med at vi går ind om ex. 10 min, så 5 min ogs tilsidst siger jeg "Vi ska ind nu", også starter sirenerne, hold nu op, han går helt over gevind.....

jammen SKAl du være ude sammen med ham..

mine har fra de ca var 2 år tullet rundt i haven delvist selv, dvs jeg har kunnet høre dem med vinduet åbent og jeg har lavet noget hvor jeg havde udsigt til haven..

også kom de normalt ind når de ikke gad være alene ude mere...

Ja, da han har en mindre søskende på 1 år syntes jeg de er for små til at rende rundt alene udenfor

Anonym skriver:

Ja, da han har en mindre søskende på 1 år syntes jeg de er for små til at rende rundt alene udenfor

kan du så ikke bare nøjest med at havde hende med ind.. det var jo ham der ville være ude..

så sig til ham at du går ind med lille søster nu.. også kommer han sikkert når det bliver kedeligt og være alene..

raca skriver:

kan du så ikke bare nøjest med at havde hende med ind.. det var jo ham der ville være ude..

så sig til ham at du går ind med lille søster nu.. også kommer han sikkert når det bliver kedeligt og være alene..

Så ska jeg bare tage kampen med den bette, for hun kan jo ikke forstå hvorfor han må være ude og ikke hende, hun elsker at være ude også li så meget som ham.

Problemet nærmer sig bare, når jeg ska ex. ind og lave aftensmad eller andet, hvor de alligevel ska med ind og spise, bade o.s.v.