Den holdt sgu da lidt hårdt denne her kage.....
Jeg tænkte YES endelig en nem kage, da kravene lød på 40 kuverter, og en et-hjulet cykel....
Som om, balladen startede allerede da jeg skulle købe 1500 g. hvid chokolade... For øøøhm, hvilken butik har lige det, til en pris der kan betales også... Jeg spurgte sågar bageren i Sillebroen, og chokoladeforretningen ved siden af, om jeg ikke liiiiige kunne købe en klump.... Men nej, de havde ikke lige den slags på lager...
Så jeg endte med 1400 g. Odense hvid chokolade... Det var altså så i øvrigt til ganache, til opsmøringen... Det er sååå lækkert at arbejde med :D
Så skulle jeg jo regne ud hvor meget kage der skulle til 40 kuverter (Dooooot)... jeg endte med to runde, á henholdsvis 15 cm Ø og 25 cm Ø (selvom BEGGE forme påstod de var en HEL cm større end det)
Og hvor meget kagedej skal man mon så bruge??? Hm, nåh, jeg lavede 3 portioner, og fyldte formene godt halvt op, og resten gik til 10 muffins, som jeg ÅD mens jeg lagde fyldet i kagerne, og smurte dem op (okay, Felix der var hjemme med sygt øre, fik også 2)
Nåh, men opsmøringen gik jo, som smurt i........ Ganache 
Overtrækket... Arh men vil du pis' mig i øret... Sikke noget bæ... Først var der ikke nok af den hvide, til den store kage, nåh, men så måtte jeg tilføje noget jo, og starte forfra med den... Det gik så okay, og der var endelig riiigeligt.
Men SÅ kom det på kagen, og blev til elefanthud, med små fine revner næsten heeeele vejen rundt i kanten... fuck nu det, sådan blev det altså, NÅH!!!
Og så den lille grå.... Æhm ja, jeg tænkte jo, at sådan en lille kage var ingen problem, men jo, det var det faktisk... For igen havde jeg liiiige lidt for lidt fondant, men, den blev rullet tyndt, og så rækte det.. Men også den ville gerne krakelere... Hvad sker der for det med de krakeleringer idag?
SÅ til cyklen, peeeewhadada... Jeg havde på forhånd besluttet at egerne og evt. stivere skulle være ukogte spaghettier... Så spaghettierne blev malet sølvfarvet, men ak, min sølv er på forunderlig vis blevet sej, og klistret, og mækelig, og umulig at male pænt med, så små klumper alle vejne (det må være dårlig svejsning i metallet ) MEN Sambuca to the rescue (jeg havde ikke lige noget vodka) så hele huset STANK af lakrids-sprut, og mindet om en d¨rlig aften i byen engang, genopstår hver eneste gang jeg åbner bøtten med sølvfarve... Til gengæld tørrer det lynenes hurtigt
Anyways, efter meget møje og besvær, fik jeg både en et-hjulet cykel, og to runde kager, med nærmest næsten snurrelige kanter, som ikke smeltede og gennemborede fondanten, da denne skulle lægges på
Cyklen kunne desværre ikke stå, som jeg ellers havde planlagt, men det gør de jo så på den anden side heller ikke i virkeligheden, når man ikke lige holder ved den, eller sidder på den...
Og så til sidst lidt vejside-mælkebøtter til at få lidt liv og farve i kagen... Men ak og ve, jeg dur ikke til tyllearbejde... Hver gang det var blevet liiiiige koldt nok til faktisk at lave flere totter, med græstyllen, i stedet for bare en tyk fed klump, med een spids på, så gik jeg igang, og en halv tot senere, var hele skidtet smeltet igen... Og jeg rørte virkelig næsten ikke ved posen, af frygt for at varme indholdet op... Suk...
MEN trods klumpet græs, er der altså vejside-mælkebøtter, og cyklen ligger så fint på toppen... Nu håber jeg bare, at den bærer sig selv (sadelstangen er liiiige lidt tung lige inden den deler sig til gaflen)... Desværre tror jeg ikke at den pedal der skulle stritte, faktisk gider at stritte, når pædagogen fjernes, men så må det være sådan... Jeg har gjort hvad jeg kunne... Og en et-hjulet cykel er sgu ikke så let endda....
TIL GENGÆLD, så kan hjulet faktisk køre (når altså man fjerne den spaghetti der stikker ned i kagen ) og det var så IKKE planlagt... Men lidt held skal man vel have
