Hej.
Jeg ønsker at være ano i dagens anledning.
Jeg har lige fået at vide til morgen, at min skønne svigerfar er blevet hasteindlagt med en stor blodprop i venstre hjernehalvdel. Svigermor er selvfølgelig dybt berørt og ked af det.
Men set i bagspejlet, er det livsstilsbetinget, at han har fået den. Han er total inaktiv, storryger og virkelig dårlige spisevaner. Spiser ikke ret tit og spiser dybt forkert.
Manden er 56 år og har fået men resten af livet. De skal have ændret deres hus, så der kan komme en handicappet/hjælpemidler ind i det hjem. Der skal utrolig meget genoptræning til og en endnu større portion vilje, håb og energi til at få den genoptræning til at virke. Meget meget sørgeligt, synes jeg.
Tænker I over, at man kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, som fx blodpropper? Og fortæl gerne hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg arbejder i sundhedssystemet og jeg har virkelig mange gange haft lyst til at ruske mine elskede medmennesker, for at få dem til at vågne op og se, hvilken dødelig/handicappet risiko de tager, ved bare at være "ligeglade".
Jeg er selvfølgelig også meget oplyst omkring forebyggelse omkring disse sygdomme, men det står jo nærmest skrevet med neon, hvad man skal gøre for at forebygge. Hvorfor forebygger man ikke?
Ked af det pga min svigerfar og kan ikke lade være med at tænke, at det er klart, det ville komme til ham. Det kommer helt sikkert også til min egen far. Nok det der gør mig så frustreret, at det er så tæt på og de slet ikke vil/kan lytte.
Anmeld
