Det er så pisse svært :,/

Heej alle i søde derude

Ja jeg er helt ved siden af mig selv . Det er så svært at forklarer . Men mine følelser er bare så blandet . 

Lidt historie foran ... Min kæreste er 23 og jeg er 20 . Vi blev kærester for 3 år siden , men har haft et brud på et halvt år . Vi bor sammen . 

Jeg kan ikke forklarer hva han gør forkert .. :/

Vi har mange forskellige holdninger . Han går ikke så meget op i jul og traditioner , fødselsdage mm . Og det priser jeg højt . Og hvordan blir det så når der kommer børn . 

Jeg har slet ikke lyst til sex , og ikke for meget kysseri . Jeg elsker han utrolig højt , og vil jo ikke sårer hamKeller gøre ham ked . Han er også tæt knyttet til mine forældre . Og vi har lige betalr ferien til sommer :/

Jeg tænker tit på hva jeg drømmer om , altså hvordan den perfekte er . 

Undskyld det lidt lange . Aner ik hva jeg skal gøre

Slet ingen der har gode råd eller hva i ville gøre ?

44 visninger :/ ingen hjælp ??

Jeg lidt i tvivl om hvad dit spørgsmål går på? 

Men jeg vil sige, at min erfaring er, at hvis du i tvivl så er det fordi det ikke er den rette. Det lyder enormt "nemt" men det er bare min generelle erfaring.

Har været i et 4 årigt forhold hvor jeg hele tiden gik og tænkte på om græsset mon var grønnere. Vi var lykkelige, men syntes der manglede noget.... Kunne ikke sige hvad.. Det viste sig at det gjorde der. Jeg valgte at stoppe forholdet, finde mig selv og var så klar til kærlighed igen. Så mødte jeg så ham jeg er sammen med nu og med ham har jeg aldrig været i tvivl. Han er den rette og kan ikke forestille mig et liv uden ham.

jeg vil bare sige at medmindre du er 100% afklaret med det ene eller det andet, så kæmp for satan, kæmp med alt hvad du har for at få det til at køre som i gerne vil have det igen..

Jeg stod selv i en situation for lidt over et år siden der gjorde at min kæreste og jeg kom op at skændes som to idioter, og det endte faktisk med at han satte mig og min søn på gaden, det var jo hans hus så jeg kunne ikke gøre noget ved det..

Vi har siden begge haft andre kærester, vi har været sammen igen, vi har haft andre kærester igen, og ja nu er vi vidst bare komemt frem til at vi ikke kan undvære hinanden, og hvorfor skulle vi det?? vores kærlighed til hinanden er en helt anden end jeg nogensinde vil få med en anden partner, den er så stærk og anderledes end jeg nogensinde har oplevet med nogen anden mand.. Vi kender hinanden på godt og ondt, og vi har faktisk lært rigtig meget af hvad der skete dengang, vi harb egge haft tid og mulighed for at forbedre os, og ja der er sket rigtig mange forandringer ved os begge, vi er blevet ældre, vi har fået lov til at prøve at være alene (det var der ingen af os der sådan rigtig havde prøvet inden) vi har lært hvordan vi hver især reagerer i en voldsom situation, og vi har lært at vi måske bare skal lære at køle ned og lige få snakket om tingene inden vi skrider til yderligheder..

Så snak snak snak og kæmp lige det ekstra for det..


Vil sige at jeg er som din kæreste når det kommer til fødselsdage, jul osv men jeg går op i det for mit barns skyld efter han er blevet større.. så er sikker på din kæreste vender når der først er et barn..

Måske du skulle tage en snak med om. Om jeres drømme, forventninger til hinanden og hvordan I kan få et godt og kærligt forhold sammen. Hvordan viser I fx hinanden kærlighed - og er det rent faktisk også det den anden har behov for. (Taler I det rette kærlighedssprog). Jeg ved det ikke... Bar et bud. Tror du må være ærlig overfor ham og dele dine følelser med ham.

Tror heller ik helt jeg forstår spørgsmålet, hvis der er et. Men vil da gerne komme med et lille råd alligevel! 

Tror i ska sætte jer ned og snakke om hva det er i forventer af forholdet. Ska i ha børn sammen engang i fremtiden, hva med traditioner osv.

Nu er i jo ik så " gamle"  selvom i har været sammen i 3 år. Ka kun sige af erfaring, at her var jeg ik i tvivl om at min kærste var den rette for mig, frem for mine tidliger kærste! Og vi var 22 da vi valgte hinanden. 

Håber du finder nogle svar på dit spørgsmål. Vh stine

jeg er heller ikke helt med på hvad spørgsmålet er, men manden og jeg har også totalt forskellige meninger og holdninger til mange ting, jamen kan nævne i flæng, politik, religion, børneopdragelse ( er så blevet bedre) jeg går op i årsdag, mors dag og farsdag .. han glemmer det, jeg elsker at gå ud og hygge, han vil bare gerne have jeg laver mad og vi bliver hjemme. han er a mennekse jeg er b og så videre ... 

 

men jeg elsker ham og jeg vil leve med ham, og ja vi finder en balance der fungere for os, men det har da krævet noget af os begge