Min datter var idag til kiropraktor og blev mildest talt lidt overrasket over beskeden derfra.
Efter en meget grundig undersøgelse af min datter af den sødeste kiropraktor siger hun at hun ikke umiddelbart kan behandle min datter, men hun skal videre til en børne-ortopæd.
Hun kunne se at min datter ikke havde lige lange ben, at hendes hofter "knaste", at hun er hypermobil stort set over det hele og at hun havde meget skæv fodstilling og at hendes bækken var skævt.
Det med hendes fødder var skæve, var derfor vi tog til kiropraktor, for det har vi været før (dog hos en anden kiropraktor) og der sagde de at den skæve fodstilling skyldtes hendes skæve bækken. Det rettede de op sidst, men den nye kiropraktor mener at det er den skæve fodstilling, der gør bækkenet skævt...
Jeg må ærligt indrømme at jeg er meget forvirret over besøget idag, for jeg kan jo godt se at hun har skæv fodstilling og har også selv haft den tanke at hun virkede hypermobil men ligefrem at der skal en ortopæd på hende bliver jeg lidt bekymret over. Eller ved ikke, det er bare pludselig voldsomt.
Hvad kan man mon gøre?
Hvad får det af konsekvenser for hende?
Hvor lang tid går der mon før man kan få en tid hos sådan en ortopæd osv osv osv.
Er der nogen herinde der har opleve noget lignende?
Tak fordi i læste med så langt
Anmeld