Jeg har valgt at være ano da jeg synes at det er flovt at føle som jeg gør 
Vores barn som er født i slutningen af januar i år er fulkommen utrøstelig når far er på arbejde, der er gråd, tårer, skrig og begyndende opkastninger når det står på 
Jeg kan slet ikke få guldklumpen til at falde til ro uanset hvad jeg gør, jeg har prøvet alt, virkeligt alt... vugge lige så stille, synge, gå rundt med guldklumpen, have guldklumpen til at ligge på min arm på maven, give et bad, tilbudt bryst og flaske, gået en tur med barnevognen 
Lige så snart at far kommer hjem så stopper det hele for han skal bare være her så stopper gråden 
Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre mere, h*n er virkelig ønskebarnet men jeg er begyndt at tænke at h*n ville være bedre tjent med kun at have sin far for jeg kan ikke give guldklumpen nok, jeg er ikke god nok til at give guldklumpen det h*n har brug for 
Der er selvfølgelig andre der har haft det sådan her før mig men jeg kan bare ikke indrømme det over for nogle af dem jeg kender for som sagt så føler jeg at det er okay at have det sådan 
Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her andet end bare at komme ud med det for det fylder så meget i mit hovede 

Men tak for at du/I gad at "høre" på mig 
Anmeld