Reaktioner efter samvær

Hej.

Jeg har en pige på snart 3, som er på weekendsamvær ved hendes far hver anden weekend. Vi gik fra hinanden da Emma var 6 måneder. Og fra Emma var 15 måneder startede samvær ud med timesamvær, som så med tiden er bygget op til weekendsamvær (som startede i oktober 2011).

Hun startede i børnehave for 3 måneder siden. Og overgang fra dagpleje til børnehave gik super godt.

Når Emma har været på samvær ved hendes far, er hun meget trodsig når hun kommer hjem til os igen. De "regler/principper" som vi har skal alle sammen prøves af når hun kommer hjem. Men vi holder jo fast i dem, også selvom hun har været væk i en weekend.

Det bevirker ofte at hun råber, skriger og græder når hun ikke får sin vilje. Det er svært at have savnet hende, og glædet sig til at få hende hjem igen, når der kommer disse reaktioner. For man vil hende jo kun det bedste.

Normalt siger hun at hun elsker mig inden hun lægger sig til at sove, og siger at hun har savnet mig når jeg henter hende i børnehaven. Når hun så kommer hjem fra sin far, og jeg siger at jeg har savnet hende og at jeg elsker hende, siger hun "nej, det gør du ikke"..

Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er andre som har lignende oplevelser, eller om der er nogen der har nogen forslag til om der er noget vi skal gøre anderledes?

Hej

Jeg har været sammen med min mand i 11 år og han har to drenge på henholdsvis 12 og 13, så vi har været med til det hele. Hun er i et hjem hvor det garanteret er lidt løsere med reglerne når hun er hos sin far, fordi han kun ser hende hver anden weekend. Så skal det jo også liiiiige testes derhjemme om du stadig mener dine regler.

udover det har vi en datter på nu 3 år og 3 måneder og det sidste halve år har hun virkelig testet RIGTIG MEGET, råber, skriger, slår og spytter, hvilket hun aldrig har gjort før! Det er alderen. De er ved at finde ud af at de er deres egen person, sætte ord på at elske, savne og forstå det noget bedre.

Hun er da bare ved at finde ud af verden i et nyt perspektiv - så mit råd, fat mod og rolighed  og hold fast i jeres regler derhjemme hos jer og jeg ved ikke hvordan du diciplinere, men vores "tænkestol" kom virkelig i spil, hun får en advarsel hvis hun er grov og ikke vil høre efter eller stoppe med det hun nu engang gør og hvis ikke så kommer hun på tænkestolen i 3 minutter med en tydelig rolig forklaring om hvorfor og hvad du lige mener om det! Det har hjulpet meget her, fordi man løber jo nogle gange tør for det rigtige ansigtsudtryk, tålmodighed og svar!

Store kram og good luck, denne alder, fase trak virkelig tænder ud hos os, fordi hvem er du barn! Hvad har jeg gjort forkert siden du pludselig siger du ikke kan lide mig, lukker mig ude af dit værelse, må ikke vær med til at lege osv osv.. grænsesøgende og er ved at finde sin egen identitet noget mere.

Hej.

Tusind tak for dit svar

Vi har de sidste par måneder brugt en slags "time-out".. Hvis hun begynder at råbe og skrige osv., snakker vi med hende og så kommer hun lige ind og sidder lidt for sig selv, så hun kan falde til ro. Og efter et par minutter er der ingen problemer.

Og jeg har fuld forståelse for at der ikke er så mange regler hos hendes far, det bebrejder jeg ham slet ikke for.

Men lige når man snakker omkring "følelser".. Emmas far er ikke typen der viser sine følelser. Jeg snakkede med dagplejen omkring det. Det var meningen at vi (Emmas far, jeg, dagplejen og dagplejepædagogen) skulle have et møde, hvor vi skulle snakke omkring det. Men pga. at der var så kort tid til at Emma skulle starte i børnehave droppede man det.

De mente at det kan være svært for Emma at det ene sted (hos os) får man kram, kys, hygge, putte på sofaen osv. Og at det er okay at græde hvis man bliver ked af det. Og det ikke er det samme hos hendes far. Så nogle gange har hun svært ved at finde ud af hvilke følelser der skal bruges hvornår..

Ahh din man er en wooden man ( bor i Irland og min mand er Irer) og nøjagtig lige sådan. Han så slet ikke når drengene kom da de var yngre og tydeligtvis ønskede et kram eller nys... men elsker dem så højt..

Hmm ja, det kan jeg godt se at det må skabe en smule forvirring, men tror du ikke at hun kan mærke at hun er MEGET elsket begge steder?Ellers må du lige igang med et kramme kursus for begyndere for din eks

Good luck