Problemer på arbejdet

Hej med jer.

Jeg er elev som ernæringsassistent. Jeg startede den 1/3 og nu er det således at min chef i fredags sagde at vi inden den 1/5 skulle have en samtale omkring mig. Dvs. min chef, min praktikvejleder og mig. Hun sagde at det var en vanskelig samtale men at vi var nødt til det. Hun sagde det i mine kollegaer tilstedeværelse. Da kollegaerne så var gået spurgte jeg hvad det drejede sig om. Hun sagde at jeg tit står og kigger , hvilket jeg ikke mener er korrekt da hun tidligere har sagt dette og jeg derfor er opmærksom på ikke at gøre dette. Hun sagde så at jeg i pauserne sad sammensunken i ryggen og ikke virkede som jeg var tilstede. Jeg føler dog at jeg snakker med de andre kollegaer og kan ikke forstå denne kritik og tager det meget personligt. Jeg har haft en træls weekend og kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Derfor dette spørgsmål til jer?
Håber i vil hjælpe mig.

op!

Den er svær! Jeg synes det er helt utrolig dårlig stil af din leder at sige det i andres påhør og ikke bare trække dig ind til den samtale med det samme i stedet for, at du skal gå og være bange!

Hvis du ikke synes der er noget om det, de siger, så må du forberede dig på samtalen og på hvad du vil sige, hvis de mener det.

Hvis du har svært ved, at gå i gang med noget på egen hånd, synes jeg du skal snakke med dem om, at de skal hjælpe dig i gang... I starten er det jo altid svært, hvordan man lige skal komme ind i fællesskabet, og så måske foreslå, at du selv skal være bedre til at spørge om hjælp, for som jeg læser dit indlæg, så er det fordi du ikke rigtig ved, hvad du skal gå i gang med, at de mener, at du står og kigger.

Jeg kan godt forstå du tager det personligt, det ville jeg også gøre!

Men du skal huske på, at der skal to parter til at gøre det til et godt sted at være, og hvis de ikke vil gøre deres del, så kan du ikke gøre alt arbejdet selv!

Men med mindre du er meget ked af at være der, så ville jeg ikke sige op men kæmpe, for de skulle ikke få mig ned med nakken

tarkoflen skriver:

Den er svær! Jeg synes det er helt utrolig dårlig stil af din leder at sige det i andres påhør og ikke bare trække dig ind til den samtale med det samme i stedet for, at du skal gå og være bange!

Hvis du ikke synes der er noget om det, de siger, så må du forberede dig på samtalen og på hvad du vil sige, hvis de mener det.

Hvis du har svært ved, at gå i gang med noget på egen hånd, synes jeg du skal snakke med dem om, at de skal hjælpe dig i gang... I starten er det jo altid svært, hvordan man lige skal komme ind i fællesskabet, og så måske foreslå, at du selv skal være bedre til at spørge om hjælp, for som jeg læser dit indlæg, så er det fordi du ikke rigtig ved, hvad du skal gå i gang med, at de mener, at du står og kigger.

Jeg kan godt forstå du tager det personligt, det ville jeg også gøre!

Men du skal huske på, at der skal to parter til at gøre det til et godt sted at være, og hvis de ikke vil gøre deres del, så kan du ikke gøre alt arbejdet selv!

Men med mindre du er meget ked af at være der, så ville jeg ikke sige op men kæmpe, for de skulle ikke få mig ned med nakken

Jeg står bare ikke og kigger! Jeg spørger hvad skal vi så nu osv. hvis der er 5 min till pause også de andre siger at vi ikke gider starte på noget nyt går jeg hen og ser hvad de andre laver, men det er ikke sket på det seneste. Jeg bliver jo nødt til at se efter hvad de andre laver for at kunne lærer noget selv. Det med pauserne forstår jeg slet ikke. Hvis jeg har brug for at trække mig ind i mig selv i 5 min i pausen er det vel i orden? Bare det ikke er altid.

Anonym skriver:



Jeg står bare ikke og kigger! Jeg spørger hvad skal vi så nu osv. hvis der er 5 min till pause også de andre siger at vi ikke gider starte på noget nyt går jeg hen og ser hvad de andre laver, men det er ikke sket på det seneste. Jeg bliver jo nødt til at se efter hvad de andre laver for at kunne lærer noget selv. Det med pauserne forstår jeg slet ikke. Hvis jeg har brug for at trække mig ind i mig selv i 5 min i pausen er det vel i orden? Bare det ikke er altid.

Jamen så har du jo dit på det rene, og så må de melde ud, hvad det er de synes der er et problem, og så må du lytte til hvad de sige, og forsvare dig, hvis du ikke mener det er berettiget!

Og jo i min verden er det ok, at have brug for 5 minutter for sig selv i pauserne!

Hvis du ikke orker at tage kampen, så må du jo prøve at finde en anden elevplads... Du kan bedst mærke, hvad der er det rette for dig!

tarkoflen skriver:

Jamen så har du jo dit på det rene, og så må de melde ud, hvad det er de synes der er et problem, og så må du lytte til hvad de sige, og forsvare dig, hvis du ikke mener det er berettiget!

Og jo i min verden er det ok, at have brug for 5 minutter for sig selv i pauserne!

Hvis du ikke orker at tage kampen, så må du jo prøve at finde en anden elevplads... Du kan bedst mærke, hvad der er det rette for dig!

Jeg ved ikke om jeg orker det. Jeg har mest lyst til bare at give op, for det er jeg vant til. Jeg har tidligere læst til finansøkonom og Erhvervsjura men ikke gjort det færdigt ( mangler 2 mundtlige eksamener i begge tilfælde) for når jeg bliver presset ud på noget jeg ikke føler jeg kan klarer giver jeg bare op

Anonym skriver:



Jeg ved ikke om jeg orker det. Jeg har mest lyst til bare at give op, for det er jeg vant til. Jeg har tidligere læst til finansøkonom og Erhvervsjura men ikke gjort det færdigt ( mangler 2 mundtlige eksamener i begge tilfælde) for når jeg bliver presset ud på noget jeg ikke føler jeg kan klarer giver jeg bare op

Du kan kun selv svare på, hvad der er rigtigt for dig! Men måske det at kæmpe den ekstra kamp og gennemføre noget ville give dig en masse selvtillid?

Held og lykke hvad end du vælger

tarkoflen skriver:

Du kan kun selv svare på, hvad der er rigtigt for dig! Men måske det at kæmpe den ekstra kamp og gennemføre noget ville give dig en masse selvtillid?

Held og lykke hvad end du vælger

Tusinde tak for dine synspunkter. Ja, det kunne være rart for en gang skyld at gennemføre noget.

Anonym skriver:



Tusinde tak for dine synspunkter. Ja, det kunne være rart for en gang skyld at gennemføre noget.

Det var så lidt, jeg håber du finder ud af, hvad der er bedst for dig

Anonym skriver:

Hej med jer.

Jeg er elev som ernæringsassistent. Jeg startede den 1/3 og nu er det således at min chef i fredags sagde at vi inden den 1/5 skulle have en samtale omkring mig. Dvs. min chef, min praktikvejleder og mig. Hun sagde at det var en vanskelig samtale men at vi var nødt til det. Hun sagde det i mine kollegaer tilstedeværelse. Da kollegaerne så var gået spurgte jeg hvad det drejede sig om. Hun sagde at jeg tit står og kigger , hvilket jeg ikke mener er korrekt da hun tidligere har sagt dette og jeg derfor er opmærksom på ikke at gøre dette. Hun sagde så at jeg i pauserne sad sammensunken i ryggen og ikke virkede som jeg var tilstede. Jeg føler dog at jeg snakker med de andre kollegaer og kan ikke forstå denne kritik og tager det meget personligt. Jeg har haft en træls weekend og kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Derfor dette spørgsmål til jer?
Håber i vil hjælpe mig.

Jeg synes det er total dårlig stil af din chef.

Ingen kan være tjent med at gå i uvished.

Jeg vil komme ham i forkøbet og sige noget i stil med: " jeg har været noget fustreret ang din udmelding om en samtale omkring mig, og jeg ønsker klarhed omkring min situation"

Det synes jeg sagtens du kan tillade dig. Jeg vil ikke kaste håndklædet i ringen, før du har haft en mulighed for at forsvare dig.