Åh jeg ved ikke om jeg skal gå fra ham

De damer og herrer. Jeg ved sku snart ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler jeg bliver kørt psykisk ned pga vi er så forskellige. Jeg er irriteret over at han ikke kan vælge et arbejde der gør at han kan hjælpe til her hjemme med børnene. Sagen er at min kæreste arbejder på en maskinstation ergo han arbejder fra 7 morgen til mindst 20 aften som regel mere. han har forsøgt sig med et mere 7-16 job men kan ikke affinde sig med det plus det er maskiner han brænder for, plus han er lidt eller meget arbejdsnarkoman  Jeg er bare kommet dertil nu hvor vi har prøvet så mange gange at få det til at fungere da vi elsker hinanden og har prøvet at gå fra hinanden før at jeg ikke kan magte det mere, jeg har ikke rigtig lyst eller mod på at bo med ham da jeg ikke føler vi vil det samme. det der bare er rigtig træls er jo at vi har 2 børn sammen plus en mere på vej(ikke planlagt) så jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, han ved godt at jeg bliver mere og mere kørt ned som det går nu men han er en smule hvis ikke mget egoistisk når det gælder hans arbejde, som han siger han vil være glad for at gå på arbejde og elske det han laver. Ja fint nok men hvad med familien? Åh plz fortæl mig om det er mig der forlanger noget man ikke burde, jeg synes jo det kunne være rart at feks have en hjælpende hånd når man skal lave mad eller ha ungerne i bad.

Jeg synes at selvom man får børn, er det vigtigt stadig at have sin karriere - et arbejde man er glad for. NÅR det så er sagt, så synes jeg at man bør rette sig lidt ind efter at man har valgt at få børn. Altså, få et mere familievenligt arbejde (for man vil jo gerne se sine børn?!)

Ærlig talt, det nytter ikke noget at være i et forhold hvor du i bund og grund ikke er lykkelig. Det kan godt være du elsker ham, og det vil du sikkert altid gøre, han er far til dine børn. Men bare fordi man elsker en person betyder ikke nødvendigvis at man er lykkelig sammen. Det duer jo ikke, at I intet tid har sammen som familie.

Jeg tror du vil opleve, hvis du går fra ham, at en byrde lettes fra dine skuldre.

Men igen, det optimale synes jeg helt klart ville være, at han fik sig nogle andre arbejdstider .

Kæmpe herfra.

I afstemte vel jeres forventninger for fremtiden inden i fik børn ? Så du var vel klar over at når man vælger en arbejdsnakoman, jamen så arbejder de meget. Jeg kan godt forstå det irritere dig at han ikke bare vil som du vil have ham til, men min mening er nu engang at det er usundt at ville ændre på hinanden så det handler om at finde en man passer sammen med.. Selfølgelig er jeg selv endt op med en der er 100% modsat mig  Men jeg elsker ham og vil ikke lave ham om.

TeamRocket skriver:

I afstemte vel jeres forventninger for fremtiden inden i fik børn ? Så du var vel klar over at når man vælger en arbejdsnakoman, jamen så arbejder de meget. Jeg kan godt forstå det irritere dig at han ikke bare vil som du vil have ham til, men min mening er nu engang at det er usundt at ville ændre på hinanden så det handler om at finde en man passer sammen med.. Selfølgelig er jeg selv endt op med en der er 100% modsat mig  Men jeg elsker ham og vil ikke lave ham om.

Ja jeg vidste inden vi fik børn at han var meget glad for at arbejde så det kom ikke bag på mig. Men da vi snakkede om at få børn var han meget opsat på at han ville gå ned i timer eller finde noget andet og som jeg skrev så har han også forsøgt men han kan ikke trives med det desværre. Jeg ville helst heller ikke lave om på ham men begynder bare at føle det går ud over ungerne både det at de ikke ser ham andet end måske 2 dage om ugen hvis de er heldige plus at mit humør er elendigt mildt sagt