Den dårlige samvittighed...

Er det kun mig, der af og til bliver ramt af dårlig samvittighed i forhold til min søn...?

Jeg synes den har ramt et par gange siden jobstart for fire uger siden. Og oftest rammer den, fordi jeg ikke føler jeg slår 100% til som den mor jeg gerne vil være. Jeg får dårlig samvittighed over, at jeg er dødtræt efter en arbejdsdag, og ikke rummer min dødtrætte søn 100% som jeg føler jeg burde. Og så snart min dødtrætte søn kommer i seng og endelig sover, så kan jeg være "lettet" i fem minutter, fordi jeg endelig kan slappe lidt af, indtil den dårlige samvittighed rammer mig, og så får jeg lyst til at rive ham op af sengen igen, fordi jeg pludselig savner ham helt vildt... 

Jeg synes jobstarten har været hård, nok især fordi min kæreste arbejder på skævetidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte er alene med vores søn i de velkendte "ulvetimer"... Og så savner jeg bare min lille prut helt vildt og ærger mig over, at det er dagplejer og ikke mig, der får de "gode" timer med ham...

Er det mig den er galt med, eller er der andre der kan nikke genkendende til ligende følelse?

Vh. Louise

Mamalou skriver:

Er det kun mig, der af og til bliver ramt af dårlig samvittighed i forhold til min søn...?

Jeg synes den har ramt et par gange siden jobstart for fire uger siden. Og oftest rammer den, fordi jeg ikke føler jeg slår 100% til som den mor jeg gerne vil være. Jeg får dårlig samvittighed over, at jeg er dødtræt efter en arbejdsdag, og ikke rummer min dødtrætte søn 100% som jeg føler jeg burde. Og så snart min dødtrætte søn kommer i seng og endelig sover, så kan jeg være "lettet" i fem minutter, fordi jeg endelig kan slappe lidt af, indtil den dårlige samvittighed rammer mig, og så får jeg lyst til at rive ham op af sengen igen, fordi jeg pludselig savner ham helt vildt... 

Jeg synes jobstarten har været hård, nok især fordi min kæreste arbejder på skævetidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte er alene med vores søn i de velkendte "ulvetimer"... Og så savner jeg bare min lille prut helt vildt og ærger mig over, at det er dagplejer og ikke mig, der får de "gode" timer med ham...

Er det mig den er galt med, eller er der andre der kan nikke genkendende til ligende følelse?

Vh. Louise

Velkommen til den virkelige verden 

Kronisk dårlig samvittighed er en ting vi forældre, nok især mødre, slås med hele livet. Den vil altid være der i større eller mindre omfang... Og det er svært at have masser overskud til sine/sit barn/børnefter en lang dag på arbejde. Det er desværre bare sådan det er... Istedet kan man nyde weekendens sammen og lave en masse hyggelige ting - nu er du jo også næsten lige startet på job igen efter barsel og det tager noget tid at genfinde energien, da det hele jo stadig er nyt efter en lang tid i barselsboblen 

Man vænner sig til at leve med det og forhåbentlig får vendt fokus til alt det gode man oplever sammen med børnene, når man er sammen med dem 

Rsa skriver:

Velkommen til den virkelige verden 

Kronisk dårlig samvittighed er en ting vi forældre, nok især mødre, slås med hele livet. Den vil altid være der i større eller mindre omfang... Og det er svært at have masser overskud til sine/sit barn/børnefter en lang dag på arbejde. Det er desværre bare sådan det er... Istedet kan man nyde weekendens sammen og lave en masse hyggelige ting - nu er du jo også næsten lige startet på job igen efter barsel og det tager noget tid at genfinde energien, da det hele jo stadig er nyt efter en lang tid i barselsboblen 

Man vænner sig til at leve med det og forhåbentlig får vendt fokus til alt det gode man oplever sammen med børnene, når man er sammen med dem 

Takker Den barske virkelig verden!

Jeg er klar over, at det bliver bedre, men jeg synes det er hårdere end forventet. 

Dejligt at høre, at jeg i det mindste ikke er den eneste. Som du siger, så bliver weekenderne guld værd!