bedere alene

Min mand har lige været på ferie i 3 uger, og imellem tiden har jeg været herhjemme med vores fælles datter. Der var noget vi lagde mærke til da han ikke var her! Jeg blev bedere til alt muligt! Jeg havde overskud, jeg huskede at tage mine vitaminer og mine fiskepiller, huskede at spise, og huset var altid pænt (ikke at vores hus før var rodet) Men der kunne da godt lige stå en talerken som var skyllet af men ikke sat i opvaskemakinen. Det var der intet af da jeg boede selv. Forstår det virkelig ikke.

Har så overvejet om jeg skulle flytte for mig selv, men det der holder mig tilbage er at, jeg er bange for natten! Jeg tør ikke være alene, hvad nu hvis der blev indbrud eller nogen satte ild til huset! Og jeg var alene med vores lille datter! - skal lige siges jeg er meget parnoid! Efter min mor havde indbrud i hendes hus, er jeg selv skræmt fra vid og sans!

selvfølgelig er der mindre at se til når der kun er 1 voksen... men hvis der ikke skal mere til for at du overvejer at gå fra ham... tænker jeg om der overhoved er kærlighed i det forhold?? og hvis der ikke er det så er det nok noget der skal arbejdes på eller også skal du måske gå fra ham...

lige nu er min kæreste i jylland... og jeg husker da også flere ting og får rydtet mere op... men det er da lige så meget fordi jeg ik har andet at lave end at side og savne ham eller lave ting her hjemme... det er så fordi jeg går hjemme med bækkenløsning og ik kan meget... men stadig...

Kay skriver:

selvfølgelig er der mindre at se til når der kun er 1 voksen... men hvis der ikke skal mere til for at du overvejer at gå fra ham... tænker jeg om der overhoved er kærlighed i det forhold?? og hvis der ikke er det så er det nok noget der skal arbejdes på eller også skal du måske gå fra ham...

lige nu er min kæreste i jylland... og jeg husker da også flere ting og får rydtet mere op... men det er da lige så meget fordi jeg ik har andet at lave end at side og savne ham eller lave ting her hjemme... det er så fordi jeg går hjemme med bækkenløsning og ik kan meget... men stadig...

Altså ville stadig være kærester med ham, bare ikke bo sammen... For vi elsker hinanden højt, vi kom bare til at tænke på hvordan det kunne være jeg var så meget bedere alene

Anonym skriver:

Altså ville stadig være kærester med ham, bare ikke bo sammen... For vi elsker hinanden højt, vi kom bare til at tænke på hvordan det kunne være jeg var så meget bedere alene

fordi du står med ansvaret selv der er ingen hjælp så du er nød til at være god  

det er i altfald det jeg føler... jeg er nød til at kunne huske de ting og nød til at holde orden for der er ikke andre der kan gøre det... for han er der ik...

og så har vi forskellige vaner... min kæreste er utrolig dårlig til at huske at stille tingene ned i opvaskeren i stedet for at lade det stå på køkken bordet... og glemmer tit at smide ambalage (fx. mælkekartonner) ud... så selvfølgelig står det der ik bare når han ikke er hjemme

Anonym skriver:

Min mand har lige været på ferie i 3 uger, og imellem tiden har jeg været herhjemme med vores fælles datter. Der var noget vi lagde mærke til da han ikke var her! Jeg blev bedere til alt muligt! Jeg havde overskud, jeg huskede at tage mine vitaminer og mine fiskepiller, huskede at spise, og huset var altid pænt (ikke at vores hus før var rodet) Men der kunne da godt lige stå en talerken som var skyllet af men ikke sat i opvaskemakinen. Det var der intet af da jeg boede selv. Forstår det virkelig ikke.

Har så overvejet om jeg skulle flytte for mig selv, men det der holder mig tilbage er at, jeg er bange for natten! Jeg tør ikke være alene, hvad nu hvis der blev indbrud eller nogen satte ild til huset! Og jeg var alene med vores lille datter! - skal lige siges jeg er meget parnoid! Efter min mor havde indbrud i hendes hus, er jeg selv skræmt fra vid og sans!

Man behøver ikke gå fra hinanden bare fordi man ikke bor sammen.. men han vil måske forstå det på en helt anden måde, at du gerne vil bo alene? For mange mænd handler kærlighed osv om at BO SAMMEN.. 

Anonym skriver:

Min mand har lige været på ferie i 3 uger, og imellem tiden har jeg været herhjemme med vores fælles datter. Der var noget vi lagde mærke til da han ikke var her! Jeg blev bedere til alt muligt! Jeg havde overskud, jeg huskede at tage mine vitaminer og mine fiskepiller, huskede at spise, og huset var altid pænt (ikke at vores hus før var rodet) Men der kunne da godt lige stå en talerken som var skyllet af men ikke sat i opvaskemakinen. Det var der intet af da jeg boede selv. Forstår det virkelig ikke.

Har så overvejet om jeg skulle flytte for mig selv, men det der holder mig tilbage er at, jeg er bange for natten! Jeg tør ikke være alene, hvad nu hvis der blev indbrud eller nogen satte ild til huset! Og jeg var alene med vores lille datter! - skal lige siges jeg er meget parnoid! Efter min mor havde indbrud i hendes hus, er jeg selv skræmt fra vid og sans!

Selvfølgelig er der mere at lave når man er flere voksne. Det er en kedelig grund til at forblive sammen. Det er da lidt synd for din kæreste. Det virker ikke som om der er kærlighed tilbage i det forhold..

Anonym skriver:

Altså ville stadig være kærester med ham, bare ikke bo sammen... For vi elsker hinanden højt, vi kom bare til at tænke på hvordan det kunne være jeg var så meget bedere alene

Jeg kan ikke forstå at man vil foretrække ikke at bo sammen med sin kæreste, at man ikke vil have at hverdagen skal fungere i fællesskab og ikke væk fra hinanden. Jeg synes også i skal huske på jeres datter. Det vil jo være en omvætning for hende at farmand ikke er der hele tiden.