Er så træt af min mands kusines sure opstød..
Vi kan ikke komme til en familiefest nu her.. Og hun spurgte hvorfor..
Jeg var ærlig og sagde at for mig var der 2 grunde.. Jeg er syg og ved ikke om jeg kan nå at blive rask (bakser med en virus på ballancenerven) Og min mand gider ikke afsted uden mig og han ved ikke endnu om han er hjemme den weekend.. Det er en weekend i en af de uger han er på missionsforberedende lejr til han skal til Afganistan.. El. om har orker det, for det er hårdt i den tid..
Hun sagde så at hun håbede jeg kom hvis jeg var frisk.. De ved vi er i fertilitetsbehandling, så jeg sagde at uanset hvad, kom jeg nok ikke, for hvis alt er gået efter planen, for så har jeg fået lagt æg op..
Så siger hun igen, så kan min mand jo komme uden mig.. For hun ville selv blive ked af det hvis folk ikke kom..
Og sådan bliver hun ved.. Jeg føler hun presser på og vil bestemme om vi skal med.. Og er træt af det.. Hun fatter ikke at vores kommende barn er vigtigere, for hun har jo bare smuttet sine 3børn som mandler og ikke kæmpet som os.. 


Har nu skrevet at jeg er træt af de sure opstød når det nu bare er sådan.. Og at det var en fælles beslutning.. Hun får det til at lyde som om jeg er en bussemand der ikke vil lade manden tage afsted selv.. Og i hvirkeligheden er det oftest ham der ikke vil/gider afsted..
Anmeld