Har lige fundet mig selv på randen af nerve sammenbrud- manden er flyttemand denne weekend- de er så blevet forsinket, og hvem bryder fuldstændig sammen og råber op om svigt og mest af alt tænker jeg bare røvhul og begynder at græde, hvor er det synd for mig, for jeg troede vi skulle i haven når han kom hjem, for ungerne har sindsygt meget krudt og jeg har ikke overskud til at have styr på dem begge idag + jeg har gjort hele huset hovederent, men nu går solen snart ned 
(normalt ville jeg jo ikke græde over spildt græs, høhø. Men ungerne er i trodsalderen og alt idag har der været konflikt om, de har tegnet på træbordet og jeg kan ikke få det af, den ene tisser i bukserne, den anden skider ud over hele wcet- og mor her ordner det med et smil, laver mad- de bare gir til hunden og kaster på væggene, de råber og skriger og leger konstant (sikkert enormt sjove) og LARMENE lege hvor der lige ryger en lampe, og den lille falder og får en kæmpe bule hvortil den store istedet for at forklare mig hvad der skete vælger at provokere og synge 'det var ikke mig, lalalala jeg kan ikke hører dig, det var ikke mig lalala' med fingrene i øret ? Igen, sikkert et sjovt syn og jeg er sikker på det er en sand sang. MEN ARRRRGGGGG!!!! Rydder op på begge værelser og de rydder det til med det samme, ikke engang for at lege, men fordi de simpelthen er onde, jeg har onde børn, det har de fra deres far er jeg sikker på. Og vil den mindste sove da vi kommer dertil - nej, men han vil gerne være overtræt, skrige og hænge på arm. Så meget farvel den tjekkede mor med de smukke søde børn jeg plejer at være- og hej makeup fra igår, nattøj, barn på arm der sparker og stort barn der konstant laver ballade og føler sig uretfærdigt behandlet mens tjekket superfar drikker øl med flyttebrødrene i det gode vejr.
Jeg vil dø.
Og det værste er at jeg godt kan se jeg er galt på den når jeg tænker røvhul, men jeg har gjort rent i hele vores store hus, ryddet op efter børn og mand, lavet mad til børn, hygget med børn, badet børn, badet børn igen, trænet hunde, tørt bræk op efter hund der spiste børns frokost, luftet hunde, luftet børn, snakket sødt til børn jeg havde lyst til at råbe af, og alt der lige fik mig til at hænge sammen var at manden kom hjem og smed dem i haven med en bold mens jeg kunne sidde ned to sek og tænke- selfølgelig kan jeg overskue at være gravid, se lige mig jeg er tjekket supermor og alle misunder mit enorme overskud og evigt rene hjem, søde børn og gode hunde. Og lige idag har været en kamp uden lige og med tåre. For tilsidst havde jeg bare brug for et klap på skulderen fra tjekkede far og et godt gået hon- ikke et 'det klare du da, hvor svært kan det være, jeg er hjemme i aften' 
Min lænd gør ondt. Og jeg føler mig rasende!! 
Skal den ene gang om måneden han ikke er hjemme altid være den dag hvor alt er hårdt. Ved godt det er rodet af H til, men skal ud med det og alternativet er jeg smutter hen på på hans arbejde og råber og skriger af ham foran de andre og så tror jeg ærligtalt ikke jeg er videre populær eller cool bagefter. SUK.
