Oliver runder i morgen den første måned. De første uger var vores rutine sådan at han vågnede, fik mad, fik ny ble, evt. lidt snak og så mad igen. Under begge måltider blev han døsig og faldt i søvn, men gav selv slip. Så når han havde fået måltid nr. 2, kunne vi lægge ham direkte i liften, og så boblede han i 4 timer.
Desværre er det ikke så let længere. Når han vågner er han sulten og jeg starter altid med at amme. Under amningen bliver han døsig, men falder ikke i søvn. Efter 10-15 minutter hopper han selv af og gaber lidt og er lidt groggy. Han vågner dog op på puslebordet. Så snakker vi og leger, og så prøver jeg at lægge ham til brystet igen - af og til efter at han begynder at gabe. Desværre falder han ikke længere i søvn under amningen. Han hopper af og er lidt groggy, og når jeg så lægger ham op i liften, vågner han helt op igen. Så får han tilbudt bryst igen. Bliver groggy, falder evt i søvn på mit bryst, vågner op i liften og forfra igen. Pludselig er der gået flere timer, og så er han jo træt.
Så hvordan kan jeg sikre mig at han faktisk har fået mad nok og kan tillade mig at rykke videre til at få ham til at sove medeller uden mit bryst? Gider ærlig talt ikke at han skal hænge på mit bryst, hvis han bare hygger og er mæt. Så hellere arbejde på at få ham til at sove, inden han bliver overtræt.
Må indrømme at jeg af og til tænker på at begynde på flaske. Er ikke i tvivl om at han tager ordentlig på, men simpelthen bare for at kunne kontrollere om hvornår han har fået nok, i stedet for det der hyggeshow.
Det blev en længere smøre, men håber at i forstårhvor jeg vil hen med det hele
Kort og godt, hvornår ved jeg at han er mæt, og kan tillade mig at 'nægte' ham brystet, og få ham til at sove uden at han skal hænge på mit bryst 700 gange?
Anmeld