Jeg kunne virkelig godt trænge til lidt støtte!

Lige et pive indlæg fra mig..

Jeg elsker at amme mit barn, og det betyder rigtig meget for mig at amme ham og det bånd vi får af det.

Men jeg har virkelig måtte kæmpe for det! 

Han tog ikke nok på, og måtte begynde at supplere med mme da han var 2,5 måned med to flasker om dagen. Her måtte jeg virkelig kæmpe for at holde ham ved ilden da han foretrak/foretrækker flasken

Udover det er han også startede på grød nu(han er 5 måneder), og han er også rigtig glad for det. Så jeg kæmper for at opretholde amningen. 

Det er enormt hårdt, og føler mig i forvejen ret afvist af ham(omend han virkelig nyder hyggen i det. Det bare når han er rigtig sulten han hellere ville have flaske eller grød)

Jeg har samtidigt tabt mig meget. Men det ikke sådan så jeg er farligt undervægtig eller noget(BMI på 17,9). 

Men min familie og veninder mener åbenbart det et KÆMPE problem! Så i stedet for at støtte mig i at holde ved amningen(især nu jeg faktisk er ked af den ikke ligefrem kører så godt) så stikker de til mig konstant!

Bla. Med kommentarer som "han vil jo hellere have flaske. Så giv dog op", "du er ikke andet end skind og ben. Så drop dog den amning for du kan alligevel ikke være der 100% for ham hvis du ingen energi har", "man skal jo ikke amme for enhver pris", "det er jo ikke jordens undergang at han får flaske" osv osv

Samtidigt så omtaler de ham konsekvent som flaskebarn og har gjort det siden jeg begyndte at supplere han får altså kun 250ml om dagen fordelt ud på 2 flasker! Men alligevel siger de også til andre at han er flaskebarn. Selvom de ved jeg ikke har det godt med at skulle supplere i forvejen. 

Det såre mig bare så meget! Føler de burde støtte mig og ikke gøre mig mere ked. 

Er det mig der er nærtagende? 

Derudover håber jeg jo at kunne fortsætte med at give ham af min mælk til han er 9-12 måneder som anbefalet. Det stejler de fuldstændigt over, og fatter ikke jeg bliver ved. 

Uha den er svær...kender godt til dels problematikken. Med mit sidste barn begyndte jeg også at give suplering...og tudede da jeg gav ham den første flaske, som han dog så ud til at nyde. Jeg nåede helt derud hvor jeg også havde været igennem sår og brystbetændelse...men kom dog igennem det, selvom det gjorde mega ondt...og min sp anbefalede mig faktisk at stoppe med at amme, fordi det tog så hårdt på mig. Rystede nærmest når han skulle til at bide sig fast...som hun sagde, jeg havde gjort alt hvad man kunne forvente ifht 1. Barn, og han var nr 3. MEN min egen vilje VILLE bare fortsætte. Det er nok kun noget man må gøre op med sig selv ALENE, fx hvorfor det er så vigtigt for en at amme. For mit vedkommende følte jeg totalt jeg var en dårlig mor hvis jeg ik ku amme ham...og i mødregr var der da også lidt prestige i det...men det er jo fis. Måske er du også bange for at give slip på det som kun DU kan tilbyde dit barn. Flaske kan alle jo give. sådan havde jeg det da lidt tror jeg. Det gode ved flaske er jo netop at man som mor kan trække sig lidt...men det kan jo også være hårdt. Det er også lidt strengt at familien omtaler ham som flaskebarn, måske ku du høre sp hvor meget mælk han "får" i døgnet..de har jo nogle ca. tal...det kan du jo så sige når andre kalder ham fl.barn...at nej han får faktisk det meste hos dig...hmmm det blev ikke lige til de fede råd. Men du er ikke alene, tror mange har de tanker...håber du finder lidt ro til at gøre hvad der er rigtigt for dig /jer.

Anonym skriver:

Lige et pive indlæg fra mig..

Jeg elsker at amme mit barn, og det betyder rigtig meget for mig at amme ham og det bånd vi får af det.

Men jeg har virkelig måtte kæmpe for det! 

Han tog ikke nok på, og måtte begynde at supplere med mme da han var 2,5 måned med to flasker om dagen. Her måtte jeg virkelig kæmpe for at holde ham ved ilden da han foretrak/foretrækker flasken

Udover det er han også startede på grød nu(han er 5 måneder), og han er også rigtig glad for det. Så jeg kæmper for at opretholde amningen. 

Det er enormt hårdt, og føler mig i forvejen ret afvist af ham(omend han virkelig nyder hyggen i det. Det bare når han er rigtig sulten han hellere ville have flaske eller grød)

Jeg har samtidigt tabt mig meget. Men det ikke sådan så jeg er farligt undervægtig eller noget(BMI på 17,9). 

Men min familie og veninder mener åbenbart det et KÆMPE problem! Så i stedet for at støtte mig i at holde ved amningen(især nu jeg faktisk er ked af den ikke ligefrem kører så godt) så stikker de til mig konstant!

Bla. Med kommentarer som "han vil jo hellere have flaske. Så giv dog op", "du er ikke andet end skind og ben. Så drop dog den amning for du kan alligevel ikke være der 100% for ham hvis du ingen energi har", "man skal jo ikke amme for enhver pris", "det er jo ikke jordens undergang at han får flaske" osv osv

Samtidigt så omtaler de ham konsekvent som flaskebarn og har gjort det siden jeg begyndte at supplere han får altså kun 250ml om dagen fordelt ud på 2 flasker! Men alligevel siger de også til andre at han er flaskebarn. Selvom de ved jeg ikke har det godt med at skulle supplere i forvejen. 

Det såre mig bare så meget! Føler de burde støtte mig og ikke gøre mig mere ked. 

Er det mig der er nærtagende? 

Derudover håber jeg jo at kunne fortsætte med at give ham af min mælk til han er 9-12 måneder som anbefalet. Det stejler de fuldstændigt over, og fatter ikke jeg bliver ved. 

Hov glemte at citere..se mit svar herover

Anonym skriver:

Lige et pive indlæg fra mig..

Jeg elsker at amme mit barn, og det betyder rigtig meget for mig at amme ham og det bånd vi får af det.

Men jeg har virkelig måtte kæmpe for det! 

Han tog ikke nok på, og måtte begynde at supplere med mme da han var 2,5 måned med to flasker om dagen. Her måtte jeg virkelig kæmpe for at holde ham ved ilden da han foretrak/foretrækker flasken

Udover det er han også startede på grød nu(han er 5 måneder), og han er også rigtig glad for det. Så jeg kæmper for at opretholde amningen. 

Det er enormt hårdt, og føler mig i forvejen ret afvist af ham(omend han virkelig nyder hyggen i det. Det bare når han er rigtig sulten han hellere ville have flaske eller grød)

Jeg har samtidigt tabt mig meget. Men det ikke sådan så jeg er farligt undervægtig eller noget(BMI på 17,9). 

Men min familie og veninder mener åbenbart det et KÆMPE problem! Så i stedet for at støtte mig i at holde ved amningen(især nu jeg faktisk er ked af den ikke ligefrem kører så godt) så stikker de til mig konstant!

Bla. Med kommentarer som "han vil jo hellere have flaske. Så giv dog op", "du er ikke andet end skind og ben. Så drop dog den amning for du kan alligevel ikke være der 100% for ham hvis du ingen energi har", "man skal jo ikke amme for enhver pris", "det er jo ikke jordens undergang at han får flaske" osv osv

Samtidigt så omtaler de ham konsekvent som flaskebarn og har gjort det siden jeg begyndte at supplere han får altså kun 250ml om dagen fordelt ud på 2 flasker! Men alligevel siger de også til andre at han er flaskebarn. Selvom de ved jeg ikke har det godt med at skulle supplere i forvejen. 

Det såre mig bare så meget! Føler de burde støtte mig og ikke gøre mig mere ked. 

Er det mig der er nærtagende? 

Derudover håber jeg jo at kunne fortsætte med at give ham af min mælk til han er 9-12 måneder som anbefalet. Det stejler de fuldstændigt over, og fatter ikke jeg bliver ved. 

ej dog

De skal da støtte dig i det, det er det eneste jeg kan sige

Og håber det bliver ved med at lykkes for dig til DU har lyst til at stoppe

Jeg kan godt forstå at du er frustreret og nej, det er ikke dig der er nærtagende! Du burde helt sikkert få en bedre støtte end du får!

Jeg tror det er vigtigt at du (hvis ikke du allerede har gjort det) melder rent ud og siger at du vil amme lige så længe det er muligt fordi det er det du vurderer er bedst for din dreng - og så er den ikke længere!!

Din mælk vil altid være god for ham at få og bedre end MME på nogle områder. Så længe du har det godt med at amme og ikke taber dig så meget at dit eget helbred er i fare, så kan jeg ikke se hvorfor du ikke skulle fortsætte!

Lyt til din krop og til din sunde fornuft... det er klart at de kære små vænner sig til flasken og måske kommer til at foretrække den - de er jo nogle små grådige ædedolke og en flaske kræver altså mindre arbejde end et måltid ved brystet.. så tag det ikke personligt

Så længe du kan nøjes med bare at supplere - så gør det, hvis det er det du har det bedst med! Skulle du være nødt til at gå helt over til MME, så tænk på de gode ting ved den løsning!

Jeg håber din familie og dine venner bliver bedre til at støtte dig - det fortjener du

Jeg synes du gør det rigtig godt. Og kan sagtens forstå dine frustrationer. Jeg har ammet min dreng siden fødslen, dog uden så mange problemer, men jeg har alligevel fået dette spørgsmål "Nu har du ammet ham i 5 måneder - skulle du ikke ta og give ham flasken? Han er jo en stor dreng" Men jeg har bare slet ikke haft lyst til at give flaske frem for amningen, for den kører jo derudaf Så hvis du føler at du har det godt amningen og at den bare kører, synes jeg da ikke du skal stoppe..

Håber du får sagt til dem hvad du føler og mener. Det er dig som er mor til dit barn

Kan varmt anbefale ammenet.dk! Der kan du masser af råd og vejledning. Synes generelt folk har så travlt med at give "gode" råd der siger at man skal stoppe og give flaske, bare der er det mindste lille problem. Jeg synes at du skal gøre lige præcis det, som føles rigtigt for dig, og hvis det er at kæmpe for amningen, så synes jeg du skal gøre det. Selvfølgelig skal man ikke blive ved, hvis barnet selv siger fra, men det lyder det heller ikke til at det gør hos dig... Jeg ammede selv i 1,5 år og elskede det:-)