Anbragte børn

Vidste ikke lige hvor jeg skulle poste dette indlæg.

Men mine børn bor i plejefamilie, har de gjort i 1½ år nu. Det er naturligvis utrolig hårdt, og byder på rigtig mange udfordringer, især med hensyn til forholdet til deres plejefamilie og kommunen. Og savnet, der er der hver eneste dag

Jeg har en personlighedsforstyrrelse og har desuden haft depressioner, har derfor været svært at være alene med to børn. Har ALDRIG slået mine børn eller på anden måde behandlet dem dårligt.

Nu til mit spørgsmål: Nogen der har hørt om et sted på nettet hvor man kan debattere og "snakke" med andre i samme situation som mig? Der findes få hjemmesider ang. anbragte børn, men har brug for at snakke med andre mødre, lære af deres erfaringer og dele de gode og svære oplevelser der er når man ikke har sine børn hjemme. Nogen der kan hjælpe??

Anonym skriver:

Vidste ikke lige hvor jeg skulle poste dette indlæg.

Men mine børn bor i plejefamilie, har de gjort i 1½ år nu. Det er naturligvis utrolig hårdt, og byder på rigtig mange udfordringer, især med hensyn til forholdet til deres plejefamilie og kommunen. Og savnet, der er der hver eneste dag

Jeg har en personlighedsforstyrrelse og har desuden haft depressioner, har derfor været svært at være alene med to børn. Har ALDRIG slået mine børn eller på anden måde behandlet dem dårligt.

Nu til mit spørgsmål: Nogen der har hørt om et sted på nettet hvor man kan debattere og "snakke" med andre i samme situation som mig? Der findes få hjemmesider ang. anbragte børn, men har brug for at snakke med andre mødre, lære af deres erfaringer og dele de gode og svære oplevelser der er når man ikke har sine børn hjemme. Nogen der kan hjælpe??

Det lykkedes aldrig mig at finde sådan et net-forum, så der kan jeg ikke hjælpe, men du må godt skrive til mig Min ældste har været i pleje, og er lige flyttet hjem sidste år i maj.. Jeg har også haft en personlighedsforstyrrelse (borderline), men er rask i dag

hej hej

kan sørme godt forstå det må være hårdt at undvære sine børn. at være alene med sine børn, er altid hårdt. så kan godt forstå at det må ha været endnu mere vanskeligt hvis man selv kæmper med noget.

håber dine børn trives hos plejefamilien, og at du får passet godt på dig selv.

på facebook fandt jeg denne side:

https://www.facebook.com/pages/Anbragte-b%C3%B8rn/310855689984

Lone

Zeus skriver:

Det lykkedes aldrig mig at finde sådan et net-forum, så der kan jeg ikke hjælpe, men du må godt skrive til mig Min ældste har været i pleje, og er lige flyttet hjem sidste år i maj.. Jeg har også haft en personlighedsforstyrrelse (borderline), men er rask i dag

hej 

jeg skriver dette indlæg til dig da jeg 100% godt kan forstå hvor hårdt det er...

det giver rigtig mange udfordringer, og er et meget følsomt område når man ikke har sine børn boende hjemme, det kan jeg selv skrive under på da jeg har selv en dreng som bor i plejefamilie og det har han været i 2½ år..  og det kunne være rigtig rart at snakke med andre som er i samme situation... det sværeste ved min søns anbringelse har nok været at han flyttede ud til en plejefamilie hvor der var plejemor/plejefar og deres egne piger, men i efteråret 2011 får jeg en besked at de ikke længere bor sammen så min søn blev udsat for en masse og en plejefamilie skilsmisse. 

men det er lidt om min sag og vil meget gerne snakke med dig hvis du har lyst til det... 

lidt om mig selv.. 

jeg er en kviinde på 24 år som er mor til en dreng, jeg skal til og starte på min uddannelse som pædagoisk assistent som jeg glæder mig utrolig meget til da jeg elsker at være sammen med børn, men også fordi jeg ikke kan lide den måde det offentlige system behandler børn og unge mennesker på, jeg vil gerne gøre en forskel og hjælpe dem videre i livet og ikke ødelægge deres liv.  fordi jeg gerne vil gøre en forskel er fordi jeg selv har mærket det på min egen krop hvordan man bliver behandlet og hvordan de ser ned til en... 

jeg bor for mig selv i min egen lejlighed, jeg har en dejlig kæreste som jeg gerne vil flytte sammen med, men kan jeg ikke pt. men jeg er en utrolig glad pige som elsker livet.. 

jeg fandt ud af da jeg begyndte at træne hjalp det mig rigtig meget jeg kunne komme af med alle mine aggrationer som jeg gik og bar på inde i mit hjerte... 

men håber at høre fra dig... da jeg gerne vil snakke meget med dig og lære dig at kende

du får en del glade smilyer og et par roser og nogle glade hjerter