Jeg er i meget træls situation, som jeg ønsker hjælp til og få løst eller om ikke andet høre andres meninger.
Jeg har kendt min mand i snart 4 år, vi har 2 dejlige piger sammen og jeg har en fra min unge dage, så i alt har vi 3 piger på 10 år,3 år 0g 11 måneder. Vi er gift, men har desværre haft en del op og nedtur i vores forhold. Lige fra at diskutere pligter,firhed,økonomi,børn og osv. Det har medført mange træls skænderier igmmen tiden og min mand har været fraflytte 2 gange af ca 14 dages varighed, men er endt med at vi fandt sammen igen. Jeg har indraget min meget nære veninde i vores problemer op til flere gange, idet at problemerne ikke er noget min mand, jeg har talt om, da han ikke er den bedst til at snakke, det ikke lige ham, eller lad mig sige, det var ikke ham, men det blevet bedre. Vi elsker hinanden, men vi er 30 år og 28 år og tingene har gået strækt og med nogen flytninger indvolvert også, så har det ikke været afslappende hele tiden. Jeg den som driver værket, jeg får tingene til, at fungere og jeg er den man vil sige, der har kontrolen i vores beslutninger, de fleste af dem, men det har min mand haft det fint med og har det forsat. Min mand og jeg elsker hinanden, det tivler, jeg ikke på, og vil hinanden så meget, men vi har været meget dårlige til, at se hinandens behov og arbejde sammen, det er blevet bedre, men igen det kan blive endnu bedre, det ved jeg godt. Min mand og jeg er meget forskellige på nogen punkter, jeg kan lide og brænder for familielivet og det gør han også, men hans liv skal kombineres med frihed til, at se sine venner og nyde dem og hans ekstra arbejde giver ham en status, han bliver glad af. Jeg har altid støttet ham i ekstra arbejde, hvor jeg ligesom driver ansvaret for vores børn og hjemmet, han ikke arbejde og støvsuge og rydde på sammen tid, i en periode blev det dog ligemeget nok, og det var hårdt, men vi klarede det nu alligvel, og penge var gode nok. Jeg læser en videregående uddannelse mangler 2 år tilbage og jeg har netop fået 10 til min eksamen i samfundsvidenskab, men det lyder godt, men det var ikke nemt at få i hus idet, jeg manglede hjælp fra manden, men det fik vi snakket om, og han støtter det han kan nu. Vi har været meget uheldig med sygdom at vores barn som er 3 år, hun har været meget syg, og jeg har taget alt sygdom i det jeg læser hjemme fra, men jeg har sku synes, det var hårdt, og eftersom jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i næste 3 år, ja så var det lige svært at indse, at manden ikke kunne træde til, men at der sku var regler på arbejdesmarkedet, det ved jeg godt i dag, og den er ikke længere, jeg har ansvart, så længe jeg læser. Jeg kan ikke skrive alt her, men kort og godt, så som er idag, så har det godt og vi hjælpes ad, dog med lidt bølv en imellem, men det er ok, alt kan jo ikke være fyrd og gamemen hele tiden. Vi har dog lige haft i knas her i det min mand har væet i byen en 3 weekender i træk, det gik ikke helt for heldigt, men fik snakket om det, og det er ude af verden nu.
Men nu kommer min problem så, vi har ikke brugt præventation her siden jeg fik vores datter på 11 måneder. Vi har taget chancen, og ja det er nu gået galt, og jeg har fundet af jeg er gravid, og det er min mand ikke tilfreds med, og vil jeg skal have en abort ellers vil han flytte siger han. Jeg er ked af det og vred, for jeg ønskede i for sig ikke at blive gravid lige nu, men igen, vi har heller ikke forbygget, jeg ikke skulle blive det. Han begrundelse er mest, at han synes, vi har dårlige perioder og nok er bange for, at der ikke er plads et til 4 barn, det kan man sige, jeg på sin vis er enig i, men jeg synes, der ved at være godt ro på nu, men jeg bliver ked af, at jeg 30 år gammel skal have en abort, fordi , vi bevist tog chancen, jeg har nu ellers sagt til ham, at blev jeg gravid, så fik vi det, ellers måtte, vi bruge noget, men igen det skød han væk med, at det blev jeg ikke, men udtræknings metoden, virkede altsår ikke denne gang.
Jeg er så meget i tvivl her, jeg vil gerne beholde det, og at vi kunne få snakket om det og ligesom gør noget ved det, som ikke er helt godt endnu, der tid og kan planlægge i. For under en måned siden sagde han, at sket det, så klarede vi nok også det, og det gjorde mig tryg jo, men nu hvor det så er sket bakker han helt ud, hvilket gør mig vred. Vi gift og har 3 børn, kan man virkelig bare sige få en abort eller jeg flytter???? Jeg synes, det er noget værre svinderi, at vi kan bruge abort, som en præventation fordi, vi har opført os uansvarligt og ikke forbygget, at der ikke skulle komme flere børn lige nu.
Jeg elsker min mand, og jeg har virkelig stået ved hans siden i snart 4 år, og jeg har reddet mange ting, og tilgivet ham for så meget, og jeg tror på, at han og jeg høre sammen, selvom der har været problemer, så vi sammen endnu, og jeg ikke skræmt endnu, det har været følsesmæssigt hårdt, men igen, vi er sammen endnu.
Der ikke tvivl om, at jeg godt ved et barn mere bliver hårdt, og at det ikke bliver lettere at være 2 og 2 i vores parforhold, men igen mulighederne skabes, hvis man giver plads til det. Jeg ser ikke sort på en mere, men jeg er nok også hende, der kan klare temlig meget, for jeg sætter mig ned og siger, jeg gider ikke mere, eller, jeg kan ikke. Dog ved jeg godt, jeg læser nu, men det er så kun en fordel, når man har de små børn, det giver mange muligheder.
Jeg ville endeligt gerne frem til, at jeg ville ønske jeg kunne tale med min mand om det, og fortælle ham, at selvom, vi fik en lille mere, så ville jeg ikke elske ham mindre, ellers sætte ham i bås, men det klart, vi skulle lige snakke om, hvad der virkelig skulle sættes fokus på og sådan, men jeg er nok også mere klar på tanke idet, at det ikke skræmmer mig, selvom, jeg har grændt og bandet over, jeg har haft en træls mand mange mange gange, så elsker jeg ham, jeg sku heller ikke altid nem, men igen jeg tror på, at vi høre sammen og med det, vi har været igemmen og kan klare sammen og har oplevet, så er et barn nr 4 ingenting i forhold til resten.
Men, jeg ønsker ikke at miste ham og stå alene med det her barn, det ikke min drøm, men ville så gerne, at vi kunne tage udfrodringen op og vise hinanden, at det her det klare, vi da sammen og så ligesom for at lære, at der sku konsekvenser ved, at dyrke usikker sex.
Hvad synes i, og har i nogen gode råd til mig...
