ååh hvor er det bare pisse svært ligenu! har en mormor der er dødsygt, hun har kræft! & det er i hele kroppen nu!
& ligenu som det ser ud så har hun ikke længe tilbage! det er så pisse hård at se hende sådan! har været inde og besøge hende idag, og hun er kortåndet nu, lyder som om nogen gange at hun holder op med at trække vejtet hun tager dybe vejrtrækninger hun ligger bare og stirrer, lidt ligesom når hun kigger på en så kigger hun igennem en og hun falder sådan lidt hen, hvor hun så lige vågner op til verden engang imellem og skal tjekke om man stadigvæk er her hun spurgte til hvor hendes mor er henne & skal hendes mor har været død i mange år. hun ligger bare og lider ligenu ;/ det lidt ligesom hun ikke tør ligge sig til at sove, som om hun er bange for ikke at vågne igen
det værste er min mor syntes ikke jeg skal tage ind og besøge hende mere fordi hun bare får det værre og værre og jeg skal ikke se hende sådan. på den ene side kan jeg godt se at det er bedst men på den anden side er det også bare så svært ikke at skulle derind - men kan godt se det er for at beskytte mig selv fra at se hende lide, så jeg ikke husker hende for det, men kun husker hende for de gode ting.
min mormor betyder bare alt!
det hårdeste er bare at jeg er sådan set nybagt mor, har en dreng på 1 måned idag. & er overlykkelig over jeg har fået ham, er så glad for ham & elsker ham overalt på jorden. - men det er bare så svært at finde ud af om man skal være glad eller ked af det. for er både overlykkelig og ulykkelig på samme tid hvor er det bare pisse hård & svært det her!
min mor har altid været der for mig, har boet ved hende flere gange & sidste gang var sidste år hvor jeg blev nød til at flytte hjem fordi hun skulle have kemo og jeg var gravid - så ville ikke risikere noget for mit barn
ville ønske livet ikke var så uretfærdeligt!
Anmeld
