HJÆLP weekendbarn græder/skriger..

Hej

Har brug for lidt gode råd til at min kæreste har en datter på 2 år og 6 mdr, som vi har hver anden weekend.

Vi har dagligt ingen problemer med hende hun er en glad og utrolig nem pige. Vi høre hende sjældent græde.

Vi har aldrig haft problemer med at putte hende, hun plejer at være utrolig glad for at komme i seng og ligger med sin sut og falder selv i søvn. 

MEN denne weekend, skriger hun simplethen så meget når hun bliver lagt i seng og vi føler vi står helt magtesløse.

Hun har fået sin daglige middagslur. Intet er anderledes hos os, alt er som det plejer at være.

Vi har prøvet at tage hende ind i stuen også stopper hun med at græde, men hvis hun faldet i søvn hos os og vi ligger hende ind starter hun forfra. 

Vi har prøvet at blive hos hende, men hun fortsætter græderiet, indtil vi overgiver os til at tage hende op.

Vi troede først det er overtræthed igår da det startede men det kan det næppe være i dag.

Vi ønsker jo vi kan fortsætte med at ligge hende ind som vi plejer, men hun fortsætter med at skrige hvis vi ligger hende ind igen.

Hendes græderi virker mest af alt som hysteri, og ikke som gråd.

Hos moderen er forandringen at moderen har fundet en ny fyr og vi tænker om dette virkelig kan have sådan en indflydelse på hende?

Forrig uge var hun i gæstedagpleje, kan det være skylden?

Skal vi lade hende græde i søvn eller har i nogle gode råd?

VI HAR VIRKELIG BRUG FOR LIDT ERFARINGER om hvad vi mon kan gøre ved det lille pus der bare ikke vil overgive sig.

Heidi1992 skriver:

Hej

Har brug for lidt gode råd til at min kæreste har en datter på 2 år og 6 mdr, som vi har hver anden weekend.

Vi har dagligt ingen problemer med hende hun er en glad og utrolig nem pige. Vi høre hende sjældent græde.

Vi har aldrig haft problemer med at putte hende, hun plejer at være utrolig glad for at komme i seng og ligger med sin sut og falder selv i søvn. 

MEN denne weekend, skriger hun simplethen så meget når hun bliver lagt i seng og vi føler vi står helt magtesløse.

Hun har fået sin daglige middagslur. Intet er anderledes hos os, alt er som det plejer at være.

Vi har prøvet at tage hende ind i stuen også stopper hun med at græde, men hvis hun faldet i søvn hos os og vi ligger hende ind starter hun forfra. 

Vi har prøvet at blive hos hende, men hun fortsætter græderiet, indtil vi overgiver os til at tage hende op.

Vi troede først det er overtræthed igår da det startede men det kan det næppe være i dag.

Vi ønsker jo vi kan fortsætte med at ligge hende ind som vi plejer, men hun fortsætter med at skrige hvis vi ligger hende ind igen.

Hendes græderi virker mest af alt som hysteri, og ikke som gråd.

 

Hos moderen er forandringen at moderen har fundet en ny fyr og vi tænker om dette virkelig kan have sådan en indflydelse på hende?

Forrig uge var hun i gæstedagpleje, kan det være skylden?

Skal vi lade hende græde i søvn eller har i nogle gode råd?

VI HAR VIRKELIG BRUG FOR LIDT ERFARINGER om hvad vi mon kan gøre ved det lille pus der bare ikke vil overgive sig.

Jeg ville nok have taget en madras ind til jer, eller ind til hende, så hun ikke skulle sove alene.. Synes det lyder ret voldsomt at i vil lade hende græde sig selv i søvn, hvis det ikke er noget hun normalt plejer at gøre

Heidi1992 skriver:

Hej

Har brug for lidt gode råd til at min kæreste har en datter på 2 år og 6 mdr, som vi har hver anden weekend.

Vi har dagligt ingen problemer med hende hun er en glad og utrolig nem pige. Vi høre hende sjældent græde.

Vi har aldrig haft problemer med at putte hende, hun plejer at være utrolig glad for at komme i seng og ligger med sin sut og falder selv i søvn. 

MEN denne weekend, skriger hun simplethen så meget når hun bliver lagt i seng og vi føler vi står helt magtesløse.

Hun har fået sin daglige middagslur. Intet er anderledes hos os, alt er som det plejer at være.

Vi har prøvet at tage hende ind i stuen også stopper hun med at græde, men hvis hun faldet i søvn hos os og vi ligger hende ind starter hun forfra. 

Vi har prøvet at blive hos hende, men hun fortsætter græderiet, indtil vi overgiver os til at tage hende op.

Vi troede først det er overtræthed igår da det startede men det kan det næppe være i dag.

Vi ønsker jo vi kan fortsætte med at ligge hende ind som vi plejer, men hun fortsætter med at skrige hvis vi ligger hende ind igen.

Hendes græderi virker mest af alt som hysteri, og ikke som gråd.

 

Hos moderen er forandringen at moderen har fundet en ny fyr og vi tænker om dette virkelig kan have sådan en indflydelse på hende?

Forrig uge var hun i gæstedagpleje, kan det være skylden?

Skal vi lade hende græde i søvn eller har i nogle gode råd?

VI HAR VIRKELIG BRUG FOR LIDT ERFARINGER om hvad vi mon kan gøre ved det lille pus der bare ikke vil overgive sig.

Hvad med at lade hende sove inde hos jer? Har vi altid gjort når min bonusdatter var utryg ved at sove alene. Hun er jo ikke så gammel, og det kan være hårdt for de små at bryde deres hverdag op hele tiden og skulle frem og tilbage mellem to hjem og de naturlige forskelligheder de to hjem har.

Zeus skriver:

Jeg ville nok have taget en madras ind til jer, eller ind til hende, så hun ikke skulle sove alene.. Synes det lyder ret voldsomt at i vil lade hende græde sig selv i søvn, hvis det ikke er noget hun normalt plejer at gøre

Vi har ikke i sene at hun skal falde sig selv i søvn , da vores mening er at ingen børn skal det.

Men vi må tage hende ind i stuen og håbe vi kan få hende til at falde i dyb søvn og flytte hende. det var løsningen igår.

For pyha det stikker i hjertet når hun bare fortsætter med at græde

Tak for dit svar

sommerbarn<3 skriver:

Hvad med at lade hende sove inde hos jer? Har vi altid gjort når min bonusdatter var utryg ved at sove alene. Hun er jo ikke så gammel, og det kan være hårdt for de små at bryde deres hverdag op hele tiden og skulle frem og tilbage mellem to hjem og de naturlige forskelligheder de to hjem har.

Hun har altid sovet fint alene inde på sit værelse, men mon 1 uge i gæste dagplejen kan gøre hun bliver så utryg ?

Det er fuldstændig normalt, at små børn i perioder pludselig bliver utrygge og kede af det, når de skal sove.

Det kan skyldes morens nye kæreste, gæstedagplejen, et par almindelig dårlige dage, tænder, sygdom, udvikling i sprog, motorik eller forståelse for hvordan verden hænger sammen. Ja, kort sagt. Der kan være 1000 grunde.

Det vigtigste er at I er imødekommende og lader hende forstå, at I er der for hende og ikke forlader hende. Hvis hun vil falde i søvn i stue, så lad hende gøre det. Eller måske det kan hjælpe hvis en af jer ligger sammen med hende i sengen til hun falder i søvn.?

RGN skriver:

Det er fuldstændig normalt, at små børn i perioder pludselig bliver utrygge og kede af det, når de skal sove.

Det kan skyldes morens nye kæreste, gæstedagplejen, et par almindelig dårlige dage, tænder, sygdom, udvikling i sprog, motorik eller forståelse for hvordan verden hænger sammen. Ja, kort sagt. Der kan være 1000 grunde.

Det vigtigste er at I er imødekommende og lader hende forstå, at I er der for hende og ikke forlader hende. Hvis hun vil falde i søvn i stue, så lad hende gøre det. Eller måske det kan hjælpe hvis en af jer ligger sammen med hende i sengen til hun falder i søvn.?

Tak for dit svar.

Igår tog vi hende ind i stuen og lod hende falde i søvn på sofaen og efter 40 min flyttede vi hende uden hun vågnede.

hun har sovet hele sidste nat uden problemer.

Vi er bare bange for om hun så ikke vender sig til at når hun er hos os at hun gerne må sove på sofaen også har vi en kamp når hun skal vendes til at sove på værelset igen?

Heidi1992 skriver:

Tak for dit svar.

Igår tog vi hende ind i stuen og lod hende falde i søvn på sofaen og efter 40 min flyttede vi hende uden hun vågnede.

hun har sovet hele sidste nat uden problemer.

Vi er bare bange for om hun så ikke vender sig til at når hun er hos os at hun gerne må sove på sofaen også har vi en kamp når hun skal vendes til at sove på værelset igen?

Der er sikkert nogle børn, der hurtigere end andre får vaner.

Men jeg synes ikke selv jeg har oplevet de store problemer herhjemme med min søn på 2 år og 4 måneder.

Jeg tror personligt det vigtigste er, at man giver tryghed, tryghed og tryghed og dermed bliver det lettere, at fortælle dem, at de skal sove i deres egen seng, men fx må komme ind hvis de vågner og er utrygge.

Men der er ingen tvivl om, at søvn og putning er et stort issue i rigtig mange børnefamilier, fordi de fleste små poder elsker at sove sammen/falde i søvn med deres forældre/bonusforældre.

Jeg har i en lang periode ligget i min søns seng til han faldt i søvn og han var da utilfreds med, at jeg ændrede på arrangementet, men efter et par dage, hvor han brokkede sig gik det bedre. (Nu går det lidt frem og tilbage)

Heidi1992 skriver:

Hun har altid sovet fint alene inde på sit værelse, men mon 1 uge i gæste dagplejen kan gøre hun bliver så utryg ?

Det kan det nok godt, eller måske er det bare en periode hun er inde i. Dem har de jo nogen gange. Og så må man jo bare lige give dem det ekstra de har brug for, for en periode.