Skal jeg tage valget?

Hej piger.

Jeg har et problem! - ET KÆMPE!
Jeg fortalte min mand i mandags at jeg ville gå på kommunen, og søge evt skilsmisse, hvis der ikke sker noget drastisk!
Min mand er arbejdsløs, ryger hash og meget styrende på en mærkelig måde.

Han tager så ind til nogen venner i mandags og sidder og "hygger", giver mig ingen melding om noget, jeg vågner op kl. 06:00 ved at sengen er tom, han har ikke sovet hjemme, han har ikke skrevet til mig.
Han kommer hjem tirsdag efter middag, og synes det er et godt valg jeg har taget, men alligevel vil han kysse mig, putte og have sex. Jeg beder ham stoppe da han forvirre mig pænt meget.
Men han vil skilles, så vi ikke er mand og kone men bare kærester, da han føler jeg styrer ham. Hmm. Jeg vil bare gerne respekteres.

Han tager igen igår ind til nogen venner, og IGEN vågner jeg op uden en lyd om hvor han er og hvad han laver.
Jeg skal på arbejde imorgen, men han skal i byen i aften så jeg må sørge for pasning af den lille.

Mit spørgsmål er;
Skal jeg bare taget et valg nu, også sige sådan bliver det! Eller skal jeg lade ham gøre det han gør, så han får noget luft som han kalder det.
Jeg er et nervesammenbrud og kan ikke noget som helst. Jeg vil faktisk bare gerne videre.
Men vi har jo et barn, men skal jeg kun tænke på ham, eller må jeg være egoist her og tænkte mig selv ligeså?

Jeg synes du skal tænke på dig selv og jeres barn - ikke ham!!!

Undskyld jeg spørger så grimt - men hvad fanden laver du sammen med sådan en "mand"??

Han lyder virkelig til at være en social taber, der ikke ændre sig lige pt..!

Synes du skal tage valgt. Og nej du er ikke egoistisk ved at fravælge en far der pt ryger hadh, ikke er hjemme, ikke har arbejde Osv. Synes du gør din søn en tjeneste og varetager hans tarv. 

Selvom jeg mener man skal kæmpe for sit ægteskab, når man har børn, så er der ingen børn der skal vokse op, med så eb uansvarlig far!

Nu er jeg muligvis lidt sippet, men jeg mener bestemt ikke, at et barn skal opleve far ryge hash! Og jeg synes virkelig ikke han er en god rollemodel for jeres barn! Du kan ikke stole på ham, og det kan barnet jo så heller ikke!

Jeg synes du skal gøre hvad der er bedst for dig og jeres barn, for umiddelbart lyder det som et usundt miljø at vokse op i...

Rigtig meget held og lykke med hvad end du beslutter dig for, men mærk efter, hvad der er mest rigtigt for dig og jeres barn

tarkoflen skriver:

Selvom jeg mener man skal kæmpe for sit ægteskab, når man har børn, så er der ingen børn der skal vokse op, med så eb uansvarlig far!

Nu er jeg muligvis lidt sippet, men jeg mener bestemt ikke, at et barn skal opleve far ryge hash! Og jeg synes virkelig ikke han er en god rollemodel for jeres barn! Du kan ikke stole på ham, og det kan barnet jo så heller ikke!

Jeg synes du skal gøre hvad der er bedst for dig og jeres barn, for umiddelbart lyder det som et usundt miljø at vokse op i...

Rigtig meget held og lykke med hvad end du beslutter dig for, men mærk efter, hvad der er mest rigtigt for dig og jeres barn

Jeg har kæmpet i 2år nu.. Jeg kan ikke kæmpe mere..

Synes ikke du er egoistisk ved at lade jer skille, tror ikke det "reder" noget at forblive kærester, han har jo et hash-misbrug og det lyder ikke lovenede når i endda har et barn at skulle tage jer af.

 

sender et kram og håber du får løst dit problem på en god måde.

Anonym skriver:



Jeg har kæmpet i 2år nu.. Jeg kan ikke kæmpe mere..

Jeg mener bestemt ikke du skal kæmpe mere, hvis det var sådan du forstod det, så beklager jeg!

Det jeg mente med, var at i de fleste tilfælde bør man kæmpe, men i din situation med en mand der ryger hash og du ikke kan regne med, så synes jeg bare du skal se at komme væk!

Han fortjener tydeligvis ikke en chance, for hvis han virkelig ville jer, så gjorde han selv en indsats!

Synes ikk det er fair, på nogen måde! Det skal han IKKE gøre..

Du må sige præcis hvordan du har det, så han virkelig forstår det. Og hvis det ikk bliver bedre, synes jeg måske en skilsmisse lyder passende...

Men synes ogs i skal prøve at få det til at fungere først, måske er det bar en periode i hans liv... Og det der med "at blive kærester bagefter", det ændre aldriiiiggggg noget. Det er jo kun en titel, ikke reality. Og det ville være synd for jeres barn hvis det endte med en masse balllade som i, i sidste ende fortryder.

Så i må kæmpe! Det synes jeg virkelig i skal!

For jeres alle 3's skyld!

Tænk på dig selv og dit barn! Så længe du ikke er glad, vil dit barn kunne mærke det på dig. Og helt ærligt, så synes jeg han er helt gal på den. Hvad bilder han sig egentlig ind at behandle dig sådan? Og jeg synes du fortjener meget bedre. Han forventer du bliver uanset hvad han gør!

Lyt til dit hjerte og hvad du og dit barn fortjener og har det bedst med!

Anonym skriver:

Er du sikker på, at han har forstået budskabet? Det er da ikke normal reaktion at tro, at man bare kan fortsætte et intimt forhold, når man ikke er sammen. Regner han så med, at I skal fortsætte med at bo sammen en rum tid endnu, du holder hjemmet og tager dig af den lille, han får lidt i ny og næ - og da I jo ikke er sammen, så kan han gå ud i byen og opføre sig, som det passer ham? Jeg er da også pænt forvirret på dine vegne??!

Er det din lejlighed eller hans? Hvis det er din, så er det ud af vagten med ham - i dag, han har jo øjensynligt nogle gode "venner", han kan bo hos, så det burde ikke være noget problem.

Øv.