Jeg synes alt for ofte, at der bliver skrevet indlæg om at manden i hjemmet ikke løfter en finger og at man generelt er i et dårligt forhold.
Det her er i en helt anden grøft - og jeg synes vi trænger til at fremhæve de mænd, som er "gode"!
Min mand står op klokken 5.20 hver morgen. Han møder på arbejder en time senere og er hjemme omkring klokken 17 hver dag.
Hvis vores (fælles) datter er vågen når han kommer hjem, så overtager han nærmest med det samme. Hun kommer over på armen og får hans udelte opmærksomhed i mens jeg får en kop kaffe og en smøg. Det eneste krav han har er, at han får lov til at få det samme på et eller andet tidspunkt indenfor en time.
Når Isabel skal puttes, tager han som regel første tørn. Han pusler om hende, tager hende med ned i soveværelset og får hende til at falde i søvn. Resten af aftenen deles vi om at tage os af hende hvis hun vågner eller er lidt bøvlet.
Hvis jeg har nået at rydde lidt op får jeg et klap på skulderen, har jeg ikke nået det hjælpes vi ad.
Når vi så når sengetid for os "gamle" giver jeg Isabel en drømmeflaske - og han lægger sig til at sove, for han skal jo op på arbejde. Men hvis der bliver problemer i løbet af natten er han hurtig til at hjælpe, trods han skal op tidligt.
Når han kommer hjem fra arbejde fredag (fri hver weekend) tager han over og tager sig af Isabel hele natten samt står op med hende lørdag morgen så jeg kan sove længe. Hvis jeg vil ud af huset uden hende i løbet af lørdagen gør jeg bare det uden det mindste pip fra ham, han nyder at være sammen med hende på deres egne præmisser. Resten af dagen kører som hverdagene - dog med den undtagelse at han giver hende en drømmeflaske til natten.
Natten til søndag er så min nat igen og han sover længe søndag morgen. Han tager afsted med en kammerat et par timer og cykler, men resten af dagen deles vi om både hende og de huslige opgaver.
Den eneste ting jeg er 100% alene om i løbet af ugen, er madlavningen. Og han er fuldstændig ligeglad med om vi får rugbrød eller gourmet mad.
Jeg har den dejligste mand, han er den bedste far for vores datter og hold fast hvor jeg elsker ham højt!