Lidt omkring parforhold

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i 2 år  - han gik fra sin kæreste pga vi mødte hinanden og jeg gik fra min af samme grund...ups...

Nå, men jeg er bare meget jaloux anlagt...han valgte ikke at fortælle hende noget om mig dengang og de skulle jo fortsat være venner. Han flyttede ind hos mig og de ringede nogen gange sammen og sms'ede - hun var jo ked af at være blevet forladt. Sød som min kæreste er ville han jo hjælpe hende lidt...besøgte hende en enkelt gang i hendes nye lejlighed og på det tidspunkt sagde jeg fra at nu måtte han vælge enten at fortælle hende om mig og ellers kunne vi ikke være kærester.

Efter 4 mdr fik hun det at vide...jeg følte mig dengang skuffet fordi min ekskæreste dengang godt vidste der var en ny for mig og min familie vidste det også.

Vi har det faktisk rigtig godt sammen og jeg har altid fået at vide at han elsker mig, aldrig har han tvivlet på vores forhold, men der er altså noget fra dengang der nager mig., men altså jeg kan indimellem mærke det der jalousi stadig og spørger af og til ind på om de nu også stadig snakker sammen osv osv. Hun er dog sammen med en anden nu....

Øv, hvorfor kan jeg ikke bare glemme hende og ha' det godt med min kæreste....

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i 2 år  - han gik fra sin kæreste pga vi mødte hinanden og jeg gik fra min af samme grund...ups...

Nå, men jeg er bare meget jaloux anlagt...han valgte ikke at fortælle hende noget om mig dengang og de skulle jo fortsat være venner. Han flyttede ind hos mig og de ringede nogen gange sammen og sms'ede - hun var jo ked af at være blevet forladt. Sød som min kæreste er ville han jo hjælpe hende lidt...besøgte hende en enkelt gang i hendes nye lejlighed og på det tidspunkt sagde jeg fra at nu måtte han vælge enten at fortælle hende om mig og ellers kunne vi ikke være kærester.

Efter 4 mdr fik hun det at vide...jeg følte mig dengang skuffet fordi min ekskæreste dengang godt vidste der var en ny for mig og min familie vidste det også.

Vi har det faktisk rigtig godt sammen og jeg har altid fået at vide at han elsker mig, aldrig har han tvivlet på vores forhold, men der er altså noget fra dengang der nager mig., men altså jeg kan indimellem mærke det der jalousi stadig og spørger af og til ind på om de nu også stadig snakker sammen osv osv. Hun er dog sammen med en anden nu....

Øv, hvorfor kan jeg ikke bare glemme hende og ha' det godt med min kæreste....

 

Grunden til at du ikke kan glemme det er måske at han jo var sammen med dig og derfor gik fra sin kæreste - derfor kan man jo forestille sig at han kunne finde på at gøre det samme igen, hvem ved? Du har det nok enten bevidst eller ubevidst sådan. Og det er følgerne af sådan et start på et forhold vil jeg vove at påstå. 

Du er nok nødt til at beslutte dig for at komme videre og over det for at det ikke skal påvirke jeres forhold. Det er jo som det er, og det kan jo ikke laves om Det vil simpelthen skabe ganske unødige problemer i jeres forhold hvis du vil konfrontere ham med det hele tiden, og det ønsker du ikke du er nødt til at stole på ham og føle dig lykkelig der hvor du er - hvis ikke, så er du alene ansvarlig for din egen lykke og derved komme ud af det - men jeg fornemmer ikke at det er så galt at du er nødt til at smutte fra forholdet. Du skal blot forsøge at komme over det efter bedste evne

Der er jo en grund til at han har valgt dig fremfor hende.

Måske syntes han bare ikke der var nogen grund til at såre hende ekstra ved at fortælle hende at der oven i købet var en anden.

Nu kender hun jo til dig - og har endda selv en anden. Så du har sikkert ingen grund til bekymring.

Nej, jeg ønsker jo ikke at blive ved at spørge ham ud, men det er skide irreterrende at hun skal dukke op i mine tanker. Tænker også at det er fordi min ekskæreste tit var mig utro....

Men ja min kæreste siger at det var fordi han ikke ville såre hende mere og vi vidste jo egentlig begge at det vi gjorde var forkert.

Jeg må prøve at lægge det mere bag mig og nyde det jeg har nu