jordbær sorter??

kunne rigtig godt tænke mig jordbær i haven... elsker simpelthend de små røde bær... især lige nu er mig og baby rigtig glad for dem  

men hvis jeg gerne vil havde en sort der giver bær hele sommeren... hvilken en skal jeg så vælge??

fik det afvide sidste år... men kan simpelthend ikke huske det

kunne rigtig godt tænke mig jordbær i haven... elsker simpelthend de små røde bær... især lige nu er mig og baby rigtig glad for dem  

men hvis jeg gerne vil havde en sort der giver bær hele sommeren... hvilken en skal jeg så vælge??

fik det afvide sidste år... men kan simpelthend ikke huske det

Når man skal vælge jordbærsorter til haven, er der flere forhold, man skal overveje:

Smag

Sorten skal være velsmagende. Sorter som ‘Pandora’, ‘Korona’, ‘Polka’ og ‘Dania’ har en udmærket smag og er desuden højtydende. Den meget solgte sort ‘Elsanta’ smager ikke af ret meget, og der er ingen grund til at vælge den til haven – dens fortrin er god holdbarhed til salg.

‘Senga Sengana’ har en god smag, men har et lavere udbytte end ovennævnte. Velsmagende og højtydende sorter er ‘Polka’ og ‘Korona’, og de ligner ‘Senga Sengana’ lidt.

‘Zefyr’ giver heller ikke så højt et udbytte, men den er sødere end den anden meget tidlige sort ‘Honoeye’, der har en syrlig smag, som ikke alle kan lide.

Den gamle højt berømmede sort ‘Dybdahl’ er en tidlig sort, men mere lysrødt end de nyere sorter. Det er et meget mildt bær med en dejlig aroma, men sammenlignet med moderne sorter er jordbærsmagen svag. Det er et blødt bær, som skal spises umiddelbart efter plukningen. Giver ikke et højt udbytte i forhold til nye sorter, men giver bær over en længere periode.

Udbytte

De fleste ønsker at dyrke jordbærsorter, som også giver et højt udbytte. I et forskningsprojekt på Danmarks JordbrugsForskning, Årslev har man gennemført et 5 årigt forskningsprojekt med økologisk produktion af jordbær. Nedenfor i figur 1 kan man se udbyttet for nogle af de sorter, som kan anbefales til havebrug. Udbyttet vises for 3 år.

Sortens sundhed

Det er desuden en fordel at vælge sorter, som er sunde. Gråskimmel er den mest udbredte svampesygdom i jordbær. Infektionen sker først og fremmest under blomstringen og etableres under fugtige forhold. I ovennævnte forsøg med økologiske jordbær, undersøgte man sorternes modtagelighed for gråskimmel, meldug og bladplet. Det gennemsnitlige resultat for 3 år kan ses i figur 2 nedenfor.

Tidlige og sene sorter

Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni og til ca. 1. august. Derudover findes der remonterende sorter, hvor hovedafgrøden høstes fra sidst i juli og til oktober.

Hvis man først og fremmest ønsker tidlige bær, skal man vælge sorter som ‘Honeoye’ og ‘Zefyr’. Derpå følger sorter som ‘Korona’ og ‘Polka’. Senere sorter er ‘Dania’ og ‘Pandora’, hvoraf sidstnævnte er den seneste af de almindelige sorter.

Billederne til højre af de forskellige sorter er taget samme dag og viser tydeligt, at man kan vælge sorter, som afløser hinanden.

Pandora kræver bestøversort

‘Pandora’ har det minus, at den ikke har pollen, så den skal bestøves af anden sort. ‘Dania’ blomstrer kun i første halvdel af ‘Pandoras’ blomstringstid, så de sidste blomster kræver bestøvning fra en remonterende sort. Der er lige nu kun en remonterende sort til salg – det er ‘Ostara’.

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/555.html

Kay skriver:

kunne rigtig godt tænke mig jordbær i haven... elsker simpelthend de små røde bær... især lige nu er mig og baby rigtig glad for dem  

men hvis jeg gerne vil havde en sort der giver bær hele sommeren... hvilken en skal jeg så vælge??

fik det afvide sidste år... men kan simpelthend ikke huske det

"Vil man gerne høste jordbær over mange måneder på helt almindelig vis, kan man prøve sorten Ostara. Det anbefaler Karna Maj fra havenyt.dk.

"Ostara er en remonterende sort, hvilket vil sige, at den blomstrer flere gange hvert år. Hele sommeren, fra juni til frostens begyndelse, blomstrer og producerer planterne friske og velsmagende jordbær," siger hun.

Bærrene er lys-røde, middelstore og bedst at spise friske. Desværre er de noget modtagelige for meldug og mere for gråskimmel. Planterne er meget dekorative, da de blomstrer, sætter bær, blomstrer igen, sætter bær.

Planterne giver bedre høst i flere år end almindelige jordbær og kan godt blive fire til fem år, inden de skal lægges om.

"Ostara sætter meget få udløbere, men som regel så mange, at man lige nøjagtig kan få nok til at plante et nyt lille stykke hvert år," fortæller Karna Maj."

www.landogliv.dk

M (: skriver:

Når man skal vælge jordbærsorter til haven, er der flere forhold, man skal overveje:

Smag

Sorten skal være velsmagende. Sorter som ‘Pandora’, ‘Korona’, ‘Polka’ og ‘Dania’ har en udmærket smag og er desuden højtydende. Den meget solgte sort ‘Elsanta’ smager ikke af ret meget, og der er ingen grund til at vælge den til haven – dens fortrin er god holdbarhed til salg.

‘Senga Sengana’ har en god smag, men har et lavere udbytte end ovennævnte. Velsmagende og højtydende sorter er ‘Polka’ og ‘Korona’, og de ligner ‘Senga Sengana’ lidt.

‘Zefyr’ giver heller ikke så højt et udbytte, men den er sødere end den anden meget tidlige sort ‘Honoeye’, der har en syrlig smag, som ikke alle kan lide.

Den gamle højt berømmede sort ‘Dybdahl’ er en tidlig sort, men mere lysrødt end de nyere sorter. Det er et meget mildt bær med en dejlig aroma, men sammenlignet med moderne sorter er jordbærsmagen svag. Det er et blødt bær, som skal spises umiddelbart efter plukningen. Giver ikke et højt udbytte i forhold til nye sorter, men giver bær over en længere periode.

Udbytte

De fleste ønsker at dyrke jordbærsorter, som også giver et højt udbytte. I et forskningsprojekt på Danmarks JordbrugsForskning, Årslev har man gennemført et 5 årigt forskningsprojekt med økologisk produktion af jordbær. Nedenfor i figur 1 kan man se udbyttet for nogle af de sorter, som kan anbefales til havebrug. Udbyttet vises for 3 år.

Sortens sundhed

Det er desuden en fordel at vælge sorter, som er sunde. Gråskimmel er den mest udbredte svampesygdom i jordbær. Infektionen sker først og fremmest under blomstringen og etableres under fugtige forhold. I ovennævnte forsøg med økologiske jordbær, undersøgte man sorternes modtagelighed for gråskimmel, meldug og bladplet. Det gennemsnitlige resultat for 3 år kan ses i figur 2 nedenfor.

Tidlige og sene sorter

Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni og til ca. 1. august. Derudover findes der remonterende sorter, hvor hovedafgrøden høstes fra sidst i juli og til oktober.

Hvis man først og fremmest ønsker tidlige bær, skal man vælge sorter som ‘Honeoye’ og ‘Zefyr’. Derpå følger sorter som ‘Korona’ og ‘Polka’. Senere sorter er ‘Dania’ og ‘Pandora’, hvoraf sidstnævnte er den seneste af de almindelige sorter.

Billederne til højre af de forskellige sorter er taget samme dag og viser tydeligt, at man kan vælge sorter, som afløser hinanden.

Pandora kræver bestøversort

‘Pandora’ har det minus, at den ikke har pollen, så den skal bestøves af anden sort. ‘Dania’ blomstrer kun i første halvdel af ‘Pandoras’ blomstringstid, så de sidste blomster kræver bestøvning fra en remonterende sort. Der er lige nu kun en remonterende sort til salg – det er ‘Ostara’.

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/555.html

det tror jeg kun gjorde mig mere forvirret  

M (: skriver:

Et andet bud kunne være den remonterende jordbærsort Ostara, der vokser stærkt med et enormt frugtudbytte.

"Vil man gerne høste jordbær over mange måneder på helt almindelig vis, kan man prøve sorten Ostara. Det anbefaler Karna Maj fra havenyt.dk.

"Ostara er en remonterende sort, hvilket vil sige, at den blomstrer flere gange hvert år. Hele sommeren, fra juni til frostens begyndelse, blomstrer og producerer planterne friske og velsmagende jordbær," siger hun.

Bærrene er lys-røde, middelstore og bedst at spise friske. Desværre er de noget modtagelige for meldug og mere for gråskimmel. Planterne er meget dekorative, da de blomstrer, sætter bær, blomstrer igen, sætter bær.

Planterne giver bedre høst i flere år end almindelige jordbær og kan godt blive fire til fem år, inden de skal lægges om.

"Ostara sætter meget få udløbere, men som regel så mange, at man lige nøjagtig kan få nok til at plante et nyt lille stykke hvert år," fortæller Karna Maj."

www.landogliv.dk

se det lydder som noget for mig... så skal jeg bare finde en forhandler syntes ski det der men jordbær sorter er forvirrende...

Kay skriver:

det tror jeg kun gjorde mig mere forvirret  

Hm, jeg tror jeg ville gå ned og spørge om hjælp i den lokale haveforretning, og så ville jeg nok vælge en tidlig og en sen sort f.eks. honeyeye (den er lækker!) og så måske ostara, da den blomstrer to gange på en sæson.. (:

Kay skriver:

se det lydder som noget for mig... så skal jeg bare finde en forhandler syntes ski det der men jordbær sorter er forvirrende...

Haha, ja jordbær er ikke bare jordbær - det er jo en hel videnskab! 

M (: skriver:

Haha, ja jordbær er ikke bare jordbær - det er jo en hel videnskab! 

ja det tør siges... må nok hellere i havecenter og forhøre mig...

ved du hvornår det er bedst at blante dem ud?? går udfra at vi helst skal forbi disse dage med frost og sne der ligepludselig kommer og ødelægger mit ellers dejlige forårs humør

ja det tør siges... må nok hellere i havecenter og forhøre mig...

ved du hvornår det er bedst at blante dem ud?? går udfra at vi helst skal forbi disse dage med frost og sne der ligepludselig kommer og ødelægger mit ellers dejlige forårs humør

Jeg ved ikke så meget om jordbær-plantning, men her er lidt hjælp fra min ven hr. google:

Hjemmedyrkede jordbær til sommer - det kan lige nåes!

Udgivet 20.04.2008

Til forår hører drømmen om sommer, og til en god sommer hører jordbær. Helst, naturligvis, hjemmeavlede og friskplukkede.

Hvor stort udbyttet bliver, afhænger meget af vejret, men der er dog et par ting, man selv kan gøre for at hjælpe udbyttet i vejret.

Jordbærplanter, som købes i havecentrene om foråret og plantes nu, giver ikke noget særligt stort udbytte den første sommer. Bedst vil det være at nippe blomsterne af til den tid, så planterne kan samle kræfterne om at få fat i jorden og vokse sig store. At sætte blomster og bær er en kraftanstrengelse for unge planter.

Bedre er det at plante jordbær sent på sommeren – jo tidligere jo bedre. I gamle dage plantede man i kartoffelstykket, når dette var høstet. Man kan fint plante jordbær om efteråret og dermed få et større udbytte end ved forårsplantning, men efterårsarbejde er jo snart en saga blot i mange haver. Det har havecentrene mærket, og derfor sælger de nu jordbær til udplantning om foråret.

Jo tættere, man planter jordbærplanter, jo flere bær giver de. En afstand på 40-50 cm. i rækkerne og 80 cm. mellem rækkerne vil være fint.

Ingen gødning nu tak!

Vigtigt er det, at der ikke har været dyrket jordbær de foregående fire år i det stykke jord, man nu vil plante i.

Uanset om planterne er sat nu eller i efteråret skal de ikke have gødning om foråret – hvilket er værd at bemærke, da alt andet i urtehaven gødes om foråret. Heller ikke ældre jordbærplanter skal gødes nu.

Gødning om foråret vil blot give store planter med en masse blade, der kan holde på fugtigheden og gøre det svært at holde jordbærrækkerne fri for ukrudt. Blomster og bær bliver der færre af, og der vil være større risiko for, at bærrene angribes af skimmel under de store blade. Og sker det, er man ilde stedt – det kan i praksis ikke bekæmpes i en have, kun forebygges.

I stedet bør jordbærerne gødes efter høst. Giv dem 20-30 gram pr. kvadratmeter bed af en afbalanceret NPK-gødning, det vil sige at første og sidste ciffer i NPK tallene, der står på posen skal være nogenlunde lige store. Kan man finde en gødning, hvorpå sidste ciffer er lidt højere end første, er det også godt, man det er ikke værd at køre langt efter det.

Undgå butiskssorter

Det vigtigste, haveejerne kan gøre for en god høst, er, at vælge sunde sorte – det er nemt gjort, gode havecentre har ikke andet. Undgå sorten Elsanta, som mange kender fra købe-jordbær – den dur ikke i haverne. Desuden skal man – lige så vigtigt – passe jordbærplanterne med vand året rundt, så de aldrig tørster.

Og så er der lige det med snegle.

Ovenstående råd er hentet fra den nyligt udkomne bog Køkkenhaven,. Lindhardt og Ringhof, hvori den tidligere leder af frugtforskningen i Danmark, dr. agro. Jørgen Vittrup har skrevet om frugt og bær – herunder jordbær.

http://fpn.dk/bolig/have/article1323227.ece

M (: skriver:

Jeg ved ikke så meget om jordbær-plantning, men her er lidt hjælp fra min ven hr. google:

Hjemmedyrkede jordbær til sommer - det kan lige nåes!

Udgivet 20.04.2008

Til forår hører drømmen om sommer, og til en god sommer hører jordbær. Helst, naturligvis, hjemmeavlede og friskplukkede.

Hvor stort udbyttet bliver, afhænger meget af vejret, men der er dog et par ting, man selv kan gøre for at hjælpe udbyttet i vejret.

Jordbærplanter, som købes i havecentrene om foråret og plantes nu, giver ikke noget særligt stort udbytte den første sommer. Bedst vil det være at nippe blomsterne af til den tid, så planterne kan samle kræfterne om at få fat i jorden og vokse sig store. At sætte blomster og bær er en kraftanstrengelse for unge planter.

Bedre er det at plante jordbær sent på sommeren – jo tidligere jo bedre. I gamle dage plantede man i kartoffelstykket, når dette var høstet. Man kan fint plante jordbær om efteråret og dermed få et større udbytte end ved forårsplantning, men efterårsarbejde er jo snart en saga blot i mange haver. Det har havecentrene mærket, og derfor sælger de nu jordbær til udplantning om foråret.

Jo tættere, man planter jordbærplanter, jo flere bær giver de. En afstand på 40-50 cm. i rækkerne og 80 cm. mellem rækkerne vil være fint.

Ingen gødning nu tak!

Vigtigt er det, at der ikke har været dyrket jordbær de foregående fire år i det stykke jord, man nu vil plante i.

Uanset om planterne er sat nu eller i efteråret skal de ikke have gødning om foråret – hvilket er værd at bemærke, da alt andet i urtehaven gødes om foråret. Heller ikke ældre jordbærplanter skal gødes nu.

Gødning om foråret vil blot give store planter med en masse blade, der kan holde på fugtigheden og gøre det svært at holde jordbærrækkerne fri for ukrudt. Blomster og bær bliver der færre af, og der vil være større risiko for, at bærrene angribes af skimmel under de store blade. Og sker det, er man ilde stedt – det kan i praksis ikke bekæmpes i en have, kun forebygges.

I stedet bør jordbærerne gødes efter høst. Giv dem 20-30 gram pr. kvadratmeter bed af en afbalanceret NPK-gødning, det vil sige at første og sidste ciffer i NPK tallene, der står på posen skal være nogenlunde lige store. Kan man finde en gødning, hvorpå sidste ciffer er lidt højere end første, er det også godt, man det er ikke værd at køre langt efter det.

Undgå butiskssorter

Det vigtigste, haveejerne kan gøre for en god høst, er, at vælge sunde sorte – det er nemt gjort, gode havecentre har ikke andet. Undgå sorten Elsanta, som mange kender fra købe-jordbær – den dur ikke i haverne. Desuden skal man – lige så vigtigt – passe jordbærplanterne med vand året rundt, så de aldrig tørster.

Og så er der lige det med snegle.

Ovenstående råd er hentet fra den nyligt udkomne bog Køkkenhaven,. Lindhardt og Ringhof, hvori den tidligere leder af frugtforskningen i Danmark, dr. agro. Jørgen Vittrup har skrevet om frugt og bær – herunder jordbær.

http://fpn.dk/bolig/have/article1323227.ece

mange tak tror jeg planter dem når nattefrosten forsvinder igen