Søsters bedste ven

Jeg tror jeg er brændt lidt varm på min storesøsters bedste ven. Herhjemme har det længe gået dårligt, mellem kæresten og jeg, efter vi har fået vores datter er det som om, at vi ikke længere passer sammen. Men jeg elsker ham VIRKELIG! så derfor har jeg også bare så dårlig samvittighed over at jeg syntes min søsters ven bare er så skide sød og rigtig dejlig! Han er et år ældre en jeg er. Har haft drømt om ham to nætter i træk nu. Og ja han er kronisk i mine tanker, jeg vil ikke sige jeg som sådan er forelsket men syntes bare han er rigtig sød! Men jeg vil ikke ha at han skal være i mit hoved! For selv om jeg synes at han bare er så sød, så det hos min mand jeg høre hjemme og ham som at jeg elsker! Men nøj hvor jeg dog sidder med en stor klump i maven og skammer mig men og det er rigtig svært fordi jeg glæder mig hele tiden til næste gang jeg skal se ham den søde Er det et tegn på jeg bør gå fra min mand? Altså, jeg føler tit at han snart forlader mig, fordi der er de der konstante skænderier.. Hvad gør jeg!

slet ingen der kan komme med et lille svar

Du har to muligheder. Enten kæmper du for det du har, eller også dropper du din mand og går efter det nye.

Men vælger du at kæmpe for det du har, må du hellere komme i gang med at få repareret parforholdet, så i får det godt igen. Det er altid hårdt at få barn/børn, så det e rhelt normalt at der efterfølgende er en fase, hvor man ikke føler det samme som man plejer. Og i ændrer jer jo som mennesker, så i skal simpelthen til at blive forelskede i hinanden igen. Og opnår du det, vil jeg vædde på at du helt mister lyster til venindens bedste ven, så han bare igen er en sød og hyggelig fyr i din omgangskreds.

Held og lykke under alle omstændigheder.

celkt skriver:

Du har to muligheder. Enten kæmper du for det du har, eller også dropper du din mand og går efter det nye.

Men vælger du at kæmpe for det du har, må du hellere komme i gang med at få repareret parforholdet, så i får det godt igen. Det er altid hårdt at få barn/børn, så det e rhelt normalt at der efterfølgende er en fase, hvor man ikke føler det samme som man plejer. Og i ændrer jer jo som mennesker, så i skal simpelthen til at blive forelskede i hinanden igen. Og opnår du det, vil jeg vædde på at du helt mister lyster til venindens bedste ven, så han bare igen er en sød og hyggelig fyr i din omgangskreds.

Held og lykke under alle omstændigheder.

Tak for svar

celkt skriver:

Du har to muligheder. Enten kæmper du for det du har, eller også dropper du din mand og går efter det nye.

Men vælger du at kæmpe for det du har, må du hellere komme i gang med at få repareret parforholdet, så i får det godt igen. Det er altid hårdt at få barn/børn, så det e rhelt normalt at der efterfølgende er en fase, hvor man ikke føler det samme som man plejer. Og i ændrer jer jo som mennesker, så i skal simpelthen til at blive forelskede i hinanden igen. Og opnår du det, vil jeg vædde på at du helt mister lyster til venindens bedste ven, så han bare igen er en sød og hyggelig fyr i din omgangskreds.

Held og lykke under alle omstændigheder.

Hvis det var mig, så ville jeg overveje, hvad det er jeg mangler, siden jeg så nemt lader mig få en lille forelskelse i en "fremmed". Er det opmærksomhed? Sex? Tiltrækning generelt? Eller hvad?

Nogle gange er det også fint nok, at man søger appetit ude og så spiser hjemme, mænd gør det altid, de har bare ikke den skyldfølelse som os kvinder. Som længe det bare ikke er mere end det. Men vil altid mene, at du skal sige til din mand, at du elsker ham osv, men du synes det hele tit op i en højer enhed og du mangler noget opmærksomhed (hvis det er det) og derfor har du fantaseret lidt ok en anden mand, dog ville du ikke gå fra ham og det i har, for den "fremmed" mand. Undlad at sige hvem han er, hvis din mand altså ikke spørger selv.

For hvem siger, at det ikke bare er fordi dine behov ikke bliver kommet i møde, fordi i har jeres lille pige, der kræver så meget. Jeg tror ikke du nødvendigvis for det bedre med en ny mand, så længe du ikke får de nødvendige behov dækket.

Kofoed. skriver:

Hvis det var mig, så ville jeg overveje, hvad det er jeg mangler, siden jeg så nemt lader mig få en lille forelskelse i en "fremmed". Er det opmærksomhed? Sex? Tiltrækning generelt? Eller hvad?

Nogle gange er det også fint nok, at man søger appetit ude og så spiser hjemme, mænd gør det altid, de har bare ikke den skyldfølelse som os kvinder. Som længe det bare ikke er mere end det. Men vil altid mene, at du skal sige til din mand, at du elsker ham osv, men du synes det hele tit op i en højer enhed og du mangler noget opmærksomhed (hvis det er det) og derfor har du fantaseret lidt ok en anden mand, dog ville du ikke gå fra ham og det i har, for den "fremmed" mand. Undlad at sige hvem han er, hvis din mand altså ikke spørger selv.

For hvem siger, at det ikke bare er fordi dine behov ikke bliver kommet i møde, fordi i har jeres lille pige, der kræver så meget. Jeg tror ikke du nødvendigvis for det bedre med en ny mand, så længe du ikke får de nødvendige behov dækket.