øv, moster igen :-(((

Jeg skal være moster for 3. gang, ja man burde være lykkelig på sin søsters vegne, men det er jeg langt fra.

Sagen er den at mine 2 niecer på 2 og 4 år er fjernet hjemmefra, da min søster er psykisk ustabil og "glemmer" at opfylde deres basale behov og at hun hører stemmer og har tvangstanker.

Hendes kæreste drikker og er ikke til meget støtte for hende.

Min søster får lykkepiller og noget andet medicin, det kan ikke være godt for fosteret, og få det fjernet vil hun ikke, men jeg er så sikker på at kommunen vil fjerne dette barn straks efter fødslen, også er hun forståeligt meget ulykkeligt over, ikke at kunne have sit barn hos sig, jeg ville så gerne hjælpe hende så hun kan beholde sit nyfødte barn, men jeg kan jo ikke være der hele tiden for min søster, jeg har også selv 2 børn og et fuldtidsjob, som jeg skal passe.

Øv, hvor er det hele svært, jeg er den min søster kontakter med alt af problemer både dag og nat, og jeg kan føle på min kæreste at det går ham på, at min søster fylder så meget, jeg har svært ved at sige fra over for min søster, jeg elsker jo hende så højt, det gør jeg jo også ved min kæreste og børn.

Tak for du læste med så langt

Hvor må det være tungt at være tilskuer til det hele!

Man vil jo så gerne hjælpe dem, man holder af.....

Forstår godt at du er ulykkelig!

Øv en træls situation men kan faktisk godt nikke genkendende til det... et af min mands familiemedlemmer har en kæreste som nu er gravid hun har 1 i forvejen som er fjernet fordi hun er skizofren og ikke kan hænge plus at de begge er misbrugere...
Kan ikke rigtig andet end at sende dig et stort

Anonym skriver:

Jeg skal være moster for 3. gang, ja man burde være lykkelig på sin søsters vegne, men det er jeg langt fra.

Sagen er den at mine 2 niecer på 2 og 4 år er fjernet hjemmefra, da min søster er psykisk ustabil og "glemmer" at opfylde deres basale behov og at hun hører stemmer og har tvangstanker.

Hendes kæreste drikker og er ikke til meget støtte for hende.

Min søster får lykkepiller og noget andet medicin, det kan ikke være godt for fosteret, og få det fjernet vil hun ikke, men jeg er så sikker på at kommunen vil fjerne dette barn straks efter fødslen, også er hun forståeligt meget ulykkeligt over, ikke at kunne have sit barn hos sig, jeg ville så gerne hjælpe hende så hun kan beholde sit nyfødte barn, men jeg kan jo ikke være der hele tiden for min søster, jeg har også selv 2 børn og et fuldtidsjob, som jeg skal passe.

Øv, hvor er det hele svært, jeg er den min søster kontakter med alt af problemer både dag og nat, og jeg kan føle på min kæreste at det går ham på, at min søster fylder så meget, jeg har svært ved at sige fra over for min søster, jeg elsker jo hende så højt, det gør jeg jo også ved min kæreste og børn.

Tak for du læste med så langt

Øv en situation du og din familie står i... Det er hel utroligt, at disse mennesker kan live ved med at få børn.

Jeg kan nikke genkendende til problemet -vi er plejeforældre til en pige, som blev anbragt fra fødslen. Hendes forældre gik fra hinanden længe før fødslen, hun er morens 1. barn og farens 3., med forskellige kvinder. To af hans børn er fjernet og hans nye kæreste venter sig nu. Der går nok ikke længe før min piges mor også liver gravid (hun er allerede flyttet sammen med en ny mand). Udover sine forældre vil min pige blive nødt til at forholde sig til 3, måske flere halvsøskende, som hun ikke vil se ret meget.

Hun er lille endnu, under 1 år og for hende er vi hendes forældre, men hun vil blive præsenteret for den barske virkelighed før eller senere. Hun vil få et fantastisk liv i vores familie, uden tvivl, men alligevel har hun jo sin baggrund i rygsækken.

Det er en svær situation at stå I.

Er der virkelig ingen måde hvor man kan få hende til at indse at en abort vil være det bedste i dette tilfælde? Det er jo ikke fair for nogen af jer at skulle igennem dette igen. Og heller ikke det lille nye barn.