Jeg ved ikke hvorfor men jeg kan bare ikke ha det!!!

Jeg PRØVER virkelig at arbejde med mig selv - så inden i sviner mig over hvor dårlig en svigerdatter jeg er så tænk lige på det virkelig ikke er med vilje!

Men jeg kan bare IKKE holde min svigermor ud! Jeg er virkelig normalt en person der kan med alle mennesker og snakker let med folk osv. Men svigermor kan virkelig få mig til at føle mig lille, irritabel og mega sur!

Lidt historie:

Svigermor fik sin søn (eneste barn - min kæreste) da hun var 18 år gammel, så hun er jo en ung farmor til min og kærestens fælles barn på knap 3 år. Min kæreste har stort set altid boet alene med sin mor (en mor der gik i byen hele tiden, så min kæreste tilbragte en del af sin barndom hos sin alkoholiker-far). Hvad jeg kan forstå af deres fortællinger om min kærestes barndom har det absolut ikke været guld og grønne skove...

Nå men idag bor min svigermor stadig alene, (hun har ikke haft en kæreste i 25 år!), hun arbejder - og har lidt veninder men er ellers alene ret tit. Hun er en meget "bestemt" dame der har sine holdninger til alting... Hun kommentere simpelthen alt... Hun vil gerne bestemme hvor ofte jeg skal vaske vores dyne-betræk, hvor tit vi skal støvsuge, vaske gulv osv.

Derudover prøver hun SÅ meget at kompensere for at ha givet sin egen søn en dårlig opvækst ved at "tage over" overfor MIN søn... Hun tørrer snot væk fra hans næse konstant, endda så han bliver rød og hudløs under næsen, hun står og ånder mig i nakken når jeg skifter hans ble - mens hun lige tjekker om han har rød numse for så skal der jo creme på! Hun giver ham ALTID creme på når hun skifter ham, så meget at vores dreng endda selv siger fra" Nej farmor ikke skifte mig, farmor gir creme på" og drengen HADER det lorte creme og NEJ han er ikke rød bagi, ved ikke hvad hun har af ideer med dte creme... Tror det er fordi hun er uddannet sosu-hjælper og så har man åbenbart forstand på det med de salver

Hun "Løber" efter ham HELE tiden når vi er sammen, skal vi børste tænder på ham står hun i nakken af os imens, hvis hun da ikke selv har sagt hun gerne vil gøre det... Hun ringede den anden dag og spurgte hvornår vi holdt ferie fordi så ville hun ligge sin ferie der også Idag ringer hun så at hun da lige har lyst til at få vores dreng ud hele dagen i morgen - og jeps min kæreste springer straks op af stolen og bukker under og siger jaaaaaaaaa selvfølgelig må han komme ud i morgen! Selvom jeg nu helst så han kom i dagpleje fordi han snart skal holde påskeferie - og de skal påskehygge i dagplejen... jeg bliver fandme så gal

Hver gang min svigermor bliver nævnt får jeg en klump i halsen og i maven og kan blive helt arrig/ked af det indeni - men min kæreste gør jo al hvad det kvinde menneske siger... og tro mig jeg har sagt fra MANGE gange, men enten bliver hun piv-fornærmet og ¨går (en dag kom hun kl. 17.30 - ulvetime herhjemme, hun ville have min kæreste med ud at se på et nyt lokum til hende!!! ) der blev jeg så stiktosset at jeg decideret skældte hende ud at hvad fanden hun regnede med at så skulle jeg stå med mad og barn alene efter en lang dag fordi at nu havde HUN lige lyst til at købe nyt toilet og kunne åbenbart ikke vælge selv Så blev hun mega fornærmet og gik sin vej uden at sige noget...

Hun er SÅ barnlig og jeg holder hende bare snart ikke ud mere! Jeg har virkelig altid synes at mit barn sku ha et godt forhold til sin farmor, og hun ser ham også meget - men for helved, det nytter jo ikke når jeg ikke kan holde ud at være i lokale med hende, jeg bliver sur og tvær hvergang hun bliver nævnt....

Har endda overvejet at gå fra min kæreste pga. hende..

HVAD GØR JEG!!?

jamen kender alt det der desværre min mor er lidt i samme bane hun er også ung bedste... og vil gerne fortælle når vi gør en masse forkert men har bedt hende direkte holde sin kæft og ja ved jeg godt du ikke kan men du skal snakke med din kæreste... for i mine ord er han stadig mors lille dreng og i bliver aldrig en familie hvis i ikke fortæller svigermor hvor skabet skal stå ja det er møg hammer svært men i er voksende og har et barn så skal hun ikke gør en masse kun hvis i ringer og spørger og hvis hun siger ja

Anonym skriver:

Jeg PRØVER virkelig at arbejde med mig selv - så inden i sviner mig over hvor dårlig en svigerdatter jeg er så tænk lige på det virkelig ikke er med vilje!

Men jeg kan bare IKKE holde min svigermor ud! Jeg er virkelig normalt en person der kan med alle mennesker og snakker let med folk osv. Men svigermor kan virkelig få mig til at føle mig lille, irritabel og mega sur!

Lidt historie:

Svigermor fik sin søn (eneste barn - min kæreste) da hun var 18 år gammel, så hun er jo en ung farmor til min og kærestens fælles barn på knap 3 år. Min kæreste har stort set altid boet alene med sin mor (en mor der gik i byen hele tiden, så min kæreste tilbragte en del af sin barndom hos sin alkoholiker-far). Hvad jeg kan forstå af deres fortællinger om min kærestes barndom har det absolut ikke været guld og grønne skove...

Nå men idag bor min svigermor stadig alene, (hun har ikke haft en kæreste i 25 år!), hun arbejder - og har lidt veninder men er ellers alene ret tit. Hun er en meget "bestemt" dame der har sine holdninger til alting... Hun kommentere simpelthen alt... Hun vil gerne bestemme hvor ofte jeg skal vaske vores dyne-betræk, hvor tit vi skal støvsuge, vaske gulv osv.

Derudover prøver hun SÅ meget at kompensere for at ha givet sin egen søn en dårlig opvækst ved at "tage over" overfor MIN søn... Hun tørrer snot væk fra hans næse konstant, endda så han bliver rød og hudløs under næsen, hun står og ånder mig i nakken når jeg skifter hans ble - mens hun lige tjekker om han har rød numse for så skal der jo creme på! Hun giver ham ALTID creme på når hun skifter ham, så meget at vores dreng endda selv siger fra" Nej farmor ikke skifte mig, farmor gir creme på" og drengen HADER det lorte creme og NEJ han er ikke rød bagi, ved ikke hvad hun har af ideer med dte creme... Tror det er fordi hun er uddannet sosu-hjælper og så har man åbenbart forstand på det med de salver

Hun "Løber" efter ham HELE tiden når vi er sammen, skal vi børste tænder på ham står hun i nakken af os imens, hvis hun da ikke selv har sagt hun gerne vil gøre det... Hun ringede den anden dag og spurgte hvornår vi holdt ferie fordi så ville hun ligge sin ferie der også Idag ringer hun så at hun da lige har lyst til at få vores dreng ud hele dagen i morgen - og jeps min kæreste springer straks op af stolen og bukker under og siger jaaaaaaaaa selvfølgelig må han komme ud i morgen! Selvom jeg nu helst så han kom i dagpleje fordi han snart skal holde påskeferie - og de skal påskehygge i dagplejen... jeg bliver fandme så gal

Hver gang min svigermor bliver nævnt får jeg en klump i halsen og i maven og kan blive helt arrig/ked af det indeni - men min kæreste gør jo al hvad det kvinde menneske siger... og tro mig jeg har sagt fra MANGE gange, men enten bliver hun piv-fornærmet og ¨går (en dag kom hun kl. 17.30 - ulvetime herhjemme, hun ville have min kæreste med ud at se på et nyt lokum til hende!!! ) der blev jeg så stiktosset at jeg decideret skældte hende ud at hvad fanden hun regnede med at så skulle jeg stå med mad og barn alene efter en lang dag fordi at nu havde HUN lige lyst til at købe nyt toilet og kunne åbenbart ikke vælge selv Så blev hun mega fornærmet og gik sin vej uden at sige noget...

Hun er SÅ barnlig og jeg holder hende bare snart ikke ud mere! Jeg har virkelig altid synes at mit barn sku ha et godt forhold til sin farmor, og hun ser ham også meget - men for helved, det nytter jo ikke når jeg ikke kan holde ud at være i lokale med hende, jeg bliver sur og tvær hvergang hun bliver nævnt....

Har endda overvejet at gå fra min kæreste pga. hende..

HVAD GØR JEG!!?

Alt det du skriver, lyder fuldstændig, som min svigerinde..
(jeg kommer rigtig godt ud a det med min svigermor) men al det du nævner er de samme ting og samme tanker som jeg går med ved min svigerinde..

 

har desværre ingen råd.. kun en stor  fra en der er i samme båd..

B&J skriver:

jamen kender alt det der desværre min mor er lidt i samme bane hun er også ung bedste... og vil gerne fortælle når vi gør en masse forkert men har bedt hende direkte holde sin kæft og ja ved jeg godt du ikke kan men du skal snakke med din kæreste... for i mine ord er han stadig mors lille dreng og i bliver aldrig en familie hvis i ikke fortæller svigermor hvor skabet skal stå ja det er møg hammer svært men i er voksende og har et barn så skal hun ikke gør en masse kun hvis i ringer og spørger og hvis hun siger ja

Tak for svar.. Det må være lidt "nemmere" at sige noget når det er ens egen mor Jeg synes kæresten burde sige noget .. men som skrevet så er han virkelig stadig "mors dreng" - i mine øjne bekymrer han sig alt for meget om hende hele tiden... Nogle gange er det sgu som om han er gift med 2

MelikkazMoar skriver:

Alt det du skriver, lyder fuldstændig, som min svigerinde..
(jeg kommer rigtig godt ud a det med min svigermor) men al det du nævner er de samme ting og samme tanker som jeg går med ved min svigerinde..

 

har desværre ingen råd.. kun en stor  fra en der er i samme båd..

Åh det lyder også træls

Jeg ville ønske min kærestes forældre var nogle ældre venlige mennesker og ikke en alkoholiker og en skrap madame på 49 år

Ved præcis hvordan du har det... Krummer også tæer når min svigermor er her:-( Hun er ligesom din, har ikke noget filter og siger præcis, hvad der falder hende ind, godt som skidt. Har en mening om alting og vil gerne bestemme. Hver gang vi er sammen, siger hun at nu skal vores datter også snart op til dem og overnatte (hun bliver 2 i denne uge) - og hver gang siger jeg nej, det skal hun ikke, den dag hun selv kan fortælle hun gerne vil, så kan hun komme på overnatning! Det skal ikke være fordi HUN synes det er hyggeligt, når vi og vores datter ikke har behovet. Det bliver hun sur over hver gang og synes vi (jeg) er pylrede... Ååååh bliver helt irriteret nu ved tanken om hende:-(

Tulle28 skriver:

Ved præcis hvordan du har det... Krummer også tæer når min svigermor er her:-( Hun er ligesom din, har ikke noget filter og siger præcis, hvad der falder hende ind, godt som skidt. Har en mening om alting og vil gerne bestemme. Hver gang vi er sammen, siger hun at nu skal vores datter også snart op til dem og overnatte (hun bliver 2 i denne uge) - og hver gang siger jeg nej, det skal hun ikke, den dag hun selv kan fortælle hun gerne vil, så kan hun komme på overnatning! Det skal ikke være fordi HUN synes det er hyggeligt, når vi og vores datter ikke har behovet. Det bliver hun sur over hver gang og synes vi (jeg) er pylrede... Ååååh bliver helt irriteret nu ved tanken om hende:-(

Åh det lyder også træls Ja min svigermor har også SÅ travlt med at skulle passe hele tiden... Og så skal det jo gerne være når HUN kan.. og ikke når vi har behov for det... Nej det skal være i hendes ferie/ fridage...

Nu bliver jeg nok høvelt ned- fair nok.. Synes da måske nok din svigermor er en smule overdrevet, men for mig lyder det bare som om hun prøver at gøre alt det bedste- og i en god mening. Hun skal ikke have skyld for ikke at involvere sig i Jeres liv- og det må da være dejligt Desuden kan jeg ikke se at DU skal bestemme at din mand SKAL sige fra- det er han vel stor nok til selv at bestemme? (og for mig lyder det ikke til, at han tager det ligeså tungt som du gør) 
Desuden synes jeg det er uretfærdigt at hun skal have skyld for at hun nu prøver at kompensere for sit tabte mor-forhold, ved at bruge din søn.. Det er da ret mange år siden nu vel.. Men alligevel: Et kæmpe kram, håber I får et bedre forhold!  

Anonym skriver:

Tak for svar.. Det må være lidt "nemmere" at sige noget når det er ens egen mor Jeg synes kæresten burde sige noget .. men som skrevet så er han virkelig stadig "mors dreng" - i mine øjne bekymrer han sig alt for meget om hende hele tiden... Nogle gange er det sgu som om han er gift med 2

puhh ja det er møg hammer svært men ja i må jo sætte jer ned og snakke om det for kender da følelsen og det er ikke sjovt.. håber i finder en løsning.. for det er sååååå træls