Sult/lækker-sulten

Godaften i stuen

Min dreng på 3 1/2 år kunne spise dagen lang, hvis det stod ham selv. Og gerne kun is, slik og kager... Det er det første han siger, når han vågner, at han vil have is, rosiner eller whatever, men aldrig morgenmad. Og det er det samme når jeg henter ham fra børnehaven. Så siger han: "Jeg vil gerne have noget usundt"... Det er konstant og hele tiden og så vil han ikke have aftensmad. Han spiser aftensmad alligevel (for det meste), men vi skal have en kamp uden lige! Jeg siger nej 80 pct. at tiden, men selvfølgelig kan han da godt en gang imellem få en mælkesnitte, en flødebolle eller en vingummi efter børnehaven, men det er jo sjældent. Hvorfor bliver han ved, jeg er seriøst ved at være træt af det faktisk...  

Er det kun min dreng? Hvordan er jeres børns forhold til mad? 

Godaften i stuen

Min dreng på 3 1/2 år kunne spise dagen lang, hvis det stod ham selv. Og gerne kun is, slik og kager... Det er det første han siger, når han vågner, at han vil have is, rosiner eller whatever, men aldrig morgenmad. Og det er det samme når jeg henter ham fra børnehaven. Så siger han: "Jeg vil gerne have noget usundt"... Det er konstant og hele tiden og så vil han ikke have aftensmad. Han spiser aftensmad alligevel (for det meste), men vi skal have en kamp uden lige! Jeg siger nej 80 pct. at tiden, men selvfølgelig kan han da godt en gang imellem få en mælkesnitte, en flødebolle eller en vingummi efter børnehaven, men det er jo sjældent. Hvorfor bliver han ved, jeg er seriøst ved at være træt af det faktisk...  

Er det kun min dreng? Hvordan er jeres børns forhold til mad? 

Jeg tænker at du måske skal prøve at lade være med at adskille de to ting så kategorisk. Selvfølgelig kan man ikke få flødeboller til aftensmad, men måske kunne der ligge et par vingummier som en del af eftermiddagsmaden en gang imellem når de lige er i huset, og nogen gange (for det meste) har I bare ikke vingummier, men I har måske agurk istedet Tanken er at du skal have agurk og vingummier til at have den samme værdi for din søn. Giver det mening?

måske skal du til at sige det kun er i weekenden og kun efter han har spist

Altså herhjemme formulere ungerne det ikke helt sådan hvorfor de også kan få et andet svar. Her har vores drenge det med at sige de er sultne når de kommer hjem, og når så jeg svarer at jeg da gerne smører en rugbrødsmad til dem, får jeg typisk svaret "nej tak, jeg har lyst til slik/popcorn/etc." hvortil de for at vide at så er de ikke sultne men sliksultne og at der ikke er mulighed for slik i dag/ lige nu, men muligheden for rugbrød er der stadig. De store er blevet gode til at acceptere den besked, men vores yngste som også er knap 3½år er i perioder noget mere ihærdig og prøver sig løbende både med "jeg vil have popcorn", jeg vil have slik i min bumle (sådan en pez-dispenser), "jeg vil have slik", "må jeg få en is" eller "jeg vil have chokolade". og mit svar variere fra fast nej, til jeg vil gerne have at du spiser noget ordentlig mad i stedet.Egentlig utroligt så godt han lige pludselig kan formulere sig når det gælder den slags

For mig er det vigtigt at de kan skelne mellem den lille lækkersult og den rigtige sult hvorfor de også får en kort forklaring og tilbud om rigtig mad istedet.

Vi herhjemme er hverken sukker eller fedt forskrækkede... næsten tværtimod men der er stadig grænser for hvor meget og hvor ofte... vi har dog heller ikke en descideret slikdag som mange andre har.

Her har vi så heller ikke den store kamp ved aftensmads bordet, for vi er overbevist om at ungerne nok skal spise når de er sultne, og jeg tror ikke på at belønninger for at spise er en holdbar løsning 

Vores drenge har alle haft perioder hvor de spiser mindre end i andre perioder... det samme gælder også for mig selv som voksen...og vil da sige at vores drenge altid har fået ros for deres vægtkurve når de har været til læge, sundhedplejerske (både ved spæd og nu i skole). Hverken for lidt eller for meget.

Det blev vidst en lidt rodet omgang, men tror nu det er ganske normalt og bare endnu en måde at prøve grænser af, hvilket de jo gør en del i den alder

Qnuz

dpb skriver:

Altså herhjemme formulere ungerne det ikke helt sådan hvorfor de også kan få et andet svar. Her har vores drenge det med at sige de er sultne når de kommer hjem, og når så jeg svarer at jeg da gerne smører en rugbrødsmad til dem, får jeg typisk svaret "nej tak, jeg har lyst til slik/popcorn/etc." hvortil de for at vide at så er de ikke sultne men sliksultne og at der ikke er mulighed for slik i dag/ lige nu, men muligheden for rugbrød er der stadig. De store er blevet gode til at acceptere den besked, men vores yngste som også er knap 3½år er i perioder noget mere ihærdig og prøver sig løbende både med "jeg vil have popcorn", jeg vil have slik i min bumle (sådan en pez-dispenser), "jeg vil have slik", "må jeg få en is" eller "jeg vil have chokolade". og mit svar variere fra fast nej, til jeg vil gerne have at du spiser noget ordentlig mad i stedet.Egentlig utroligt så godt han lige pludselig kan formulere sig når det gælder den slags

For mig er det vigtigt at de kan skelne mellem den lille lækkersult og den rigtige sult hvorfor de også får en kort forklaring og tilbud om rigtig mad istedet.

Vi herhjemme er hverken sukker eller fedt forskrækkede... næsten tværtimod men der er stadig grænser for hvor meget og hvor ofte... vi har dog heller ikke en descideret slikdag som mange andre har.

Her har vi så heller ikke den store kamp ved aftensmads bordet, for vi er overbevist om at ungerne nok skal spise når de er sultne, og jeg tror ikke på at belønninger for at spise er en holdbar løsning 

Vores drenge har alle haft perioder hvor de spiser mindre end i andre perioder... det samme gælder også for mig selv som voksen...og vil da sige at vores drenge altid har fået ros for deres vægtkurve når de har været til læge, sundhedplejerske (både ved spæd og nu i skole). Hverken for lidt eller for meget.

Det blev vidst en lidt rodet omgang, men tror nu det er ganske normalt og bare endnu en måde at prøve grænser af, hvilket de jo gør en del i den alder

Qnuz

Jeg tænker at hvis han får en gang imellem, så er han da nødt til at spørger dig, og spørger dig mange gange OM han dog ikke godt i dag kunne få noget lækkert.

Jeg er ikke den rigtig til at spørger til råds om den slags, for jeg er fuldstændig fanatisk. De får aldrig noget, og jeg synes det er SÅ fantatisk at kunne stå i køen oppe i Netto lige ved siden af slikhylderne og med 3 små børn og der er ikke en eneste af dem der spørger om vi ikke skal have noget. De spørger heller ikke om vi skal flyve til månen for det ved de godt at det skal vi ikke. Ligesom at vi heller ikke skal købe slik, så det er der heller ingen grund til at spørge om