Min kæreste var ikke klar til at blive far.. hvad nu?

Hej

En ting er nu gået op for mig, jeg tror simpelthen ikke min kæreste var klar til at blive far.
Graviditeten var ikke planlagt, og vi var først enenige om abort, men ændrede begge holdning efter en skanning, det var egentlig ham der først sagde at han synes vi skulle få barnet, for selvom jeg havde følelsen, så ville jeg ikke presse ham ud i at blive forældre før han var klar til det.

Vores dreng er nu 5,5 mnd. Og vi har siden han blev født haft rigtig mange skænderier, og næsten alle med det samme omdrejningspunkt. Han kan ikke tilsidesætte sine egne behov/dovenskab for vores søn.
Og med behov mener jeg f.eks. at sove længe.

Jeg spurgte ham så i går om han egentlig følte at han var klar, så først sagde han ja, men så blev det mere til at han måske ikke var helt klar, men næsten klar. 90 % klar. Og det passer sq meget godt med at det lige er de 10% der mangler.

Men hvad gør jeg nu, hvorfor støtter jeg ham bedst i at modnes og blive helt klar?
Han er i midten af tyverne og jeg er et par år yngre.

hmmm ...

 

tag på weekend hos en veninde ... og giv ham ansvaret for at tage sig af barnet i mens

 

det kunne godt lyde som om han bare har det for godt .. og ikke står op med baby fordi du gør det

Jeg vil sige giv det tid. Det er sværre for mænderne at blive klar til det. Især når det ikke var planlagt.

Lav evt en aftale om at han står op med den lille den ene dag i weekenden, og du den anden. Så føler han sig også lidt vigtig

Ellers prøv at hør ham hvad du kan gøre for at hjælpe ham med de sidste 10 %. Måske kan det være mere ansvar, og måske kan det være noget andet.

Jeg siger ikke at det er dig der skal gøre det hele, han må bestemt også tage ansvar, men nogle gange hjælper det lidt for mændende, at de får sat ord på problematikken. Så får de selv lyst til at arbejde med det. Istedet for at man selv forklarer dem hvor landet ligger

Håber det snart løser dig!

Tænker, at I må afstemme jeres forventninger til hinanden i forældreopgaven og parforholdet!

Fx kan i skiftes til at sove længe i weekenderne, altså den ene lørdag og den anden søndag. Det gør vi som regel. Far kan evt. give en flaske om morgenen, hvis du stadig ammer, så du kan få sovet. På den måde føler du måske, at arbejdsfordelen er mere fair, og din kæreste får sovet længe engang imellem.

Og så tror jeg også at det vil være smadder godt, hvis du tager ud indimellem, så han får lov til at knytte bånd til jeres barn uden din tilstedeværelse. For hvis faderrollen har skræmt ham og evt. givet ham en efterfødselsreaktion, kan han nemt have en tendens til at trække sig fra jeres barn og for ansvaret, når du er der til at tage over. Men jo mere han får lov til at være den ansvarlige forælder, jo bedre, tror jeg!