Johanna elsker også at bade, men det er lidt forskelligt hvor tit det bliver. Der kan godt gå en uge eller mere imellem at hun er rigtigt i karbad. Som regel er hun med enten mig eller sin far i brusebad et par gange derimellem.
Vi fylder karret ca halvt op, og det ser ikke ud som om hun fryser. Hun elsker at sidde og pjaske med vandet, og rejser sig også tit op i badekarret og fx "vasker" væggene i brusekabinen.
Vi har ikke så meget badelegetøj, men hun har en plastikand og en handskedukke-vaskeklud, der altid er med. De to ting kan hun få lang tid til at gå med. Elsker er tomme plastflasker/bøtter jo også sjove at lege med i badet.
Johanna er næsten to år nu, og hun var nok i bad oftere da hun var 15 mdr. Blandt andet fordi det var sommer på det tidspunkt, men også fordi hun er begyndt at sige til når hun skal på toilet, så det er ikke så tit hun har brug for en ordentlig afrensning.
Anmeld