Hjælp!!! Jeg vil have kejsersnit!

Hej med alle jer... Jeg er førstegangsfødende, meget ung, undervægtig, og med ANGST for fødslen! 

Jeg har egentlig aldrig tænkt over om jeg vil føde normalt, eller gå efter at få planlagt kejsersnit. Nu er jeg pludselig kommet så tæt på, og er derfor UTROLIG nervøs for fødslen! Jeg er meget meget bange for smerter, og for hvad der kan ske med baby. Da jeg har en i familien der blev hjerneskadet ved normal fødsel, er jeg skræmt fra hvid og sans! Og derfor ønsker jeg af hele mit hjerte, et planlagt kejsersnit!

Jeg har da hørt om en risiko uanset hvordan man vælger at barnet skal ud. Men efter sådan en ubehagelig oplevelse i familien, tørre jeg simpelthen ikke. Jeg sover ikke om natten, jeg græder hele tiden, jeg er forvirret, stresset og bange. Jeg har mareridt hver nat, omkring fødslen, og har nu besluttet mig for at holde møde med en speciel jordemoder om PKS. Er det forkert af mig? Vil sætte stor pris på jeres mening! 

Altså som udgangspunkt syns jeg kejsersnit er forbeholdt folk der ikke kan føde normalt hvor risikoen er for stor osv. Men hvis du har det så skidt med det syns jeg helt sikkert du skal tage snakken med en jordemoder. Vil bestemt ikke dømme da man kan have sine grunde. Man skal bare huske alle de begrænsninger os skånebehov man har efterfølgende. Så er ikke kun en god ting . Men det kan jordemoder hjælpe med. Selv 7 uger til fødsel, og er også lidt nervøs men meget mere for akut kejsersnit. Har selv en lille fødselsskade men ønsker at føde normalt om muligt. Pøj pøj med det

Anonym skriver:

Hej med alle jer... Jeg er førstegangsfødende, meget ung, undervægtig, og med ANGST for fødslen! 

Jeg har egentlig aldrig tænkt over om jeg vil føde normalt, eller gå efter at få planlagt kejsersnit. Nu er jeg pludselig kommet så tæt på, og er derfor UTROLIG nervøs for fødslen! Jeg er meget meget bange for smerter, og for hvad der kan ske med baby. Da jeg har en i familien der blev hjerneskadet ved normal fødsel, er jeg skræmt fra hvid og sans! Og derfor ønsker jeg af hele mit hjerte, et planlagt kejsersnit!

Jeg har da hørt om en risiko uanset hvordan man vælger at barnet skal ud. Men efter sådan en ubehagelig oplevelse i familien, tørre jeg simpelthen ikke. Jeg sover ikke om natten, jeg græder hele tiden, jeg er forvirret, stresset og bange. Jeg har mareridt hver nat, omkring fødslen, og har nu besluttet mig for at holde møde med en speciel jordemoder om PKS. Er det forkert af mig? Vil sætte stor pris på jeres mening! 

Jeg har stemt blankt, da jeg ikke føler, at jeg kan sige det ene frem for det andet.

Som du selv skriver, er der risici ved begge former for fødsler! Jeg ved godt det lyder kynisk, men der kan jo gå lige så meget galt ved kejsersnit. Man kan også risikere, at de skærer i ens blære - det var noget jeg var meget bange for, da jeg fik pks.

Men jeg synes ikke det er forkert! Jeg synes det er helt op til den enkelte fødende. Hvis du er direkte angst for at føde, så kan det være at pks er løsningen for dig. Du skal helt bestemt tale med din jordemoder om det

Bare husk, at der ikke behøves at gå noget galt! Hverken ved den ene eller anden fødsel! Jordemødrene, lægerne og alt det andet personale, er heldivis så dygtige og hjerneskader mm. er jo heldigvis sjældne.

Jeg fik pks lidt imod egen vilje (han var i sædestilling) og jeg blev så syg af medicinen, at jeg brugte hele Benjamins fødselsdag på at kaste op og sove Det er jeg rigtig ked af! 

Så ja, det jeg nok vil sige er, at hvis du vil se på risici, fordele og ulemper - så er der jo mange aspekter. Men i sidste ende skal du være tryg ved at føde og have en så god oplevelse som overhovedet muligt  

l.kjoeller skriver:

Altså som udgangspunkt syns jeg kejsersnit er forbeholdt folk der ikke kan føde normalt hvor risikoen er for stor osv. Men hvis du har det så skidt med det syns jeg helt sikkert du skal tage snakken med en jordemoder. Vil bestemt ikke dømme da man kan have sine grunde. Man skal bare huske alle de begrænsninger os skånebehov man har efterfølgende. Så er ikke kun en god ting . Men det kan jordemoder hjælpe med. Selv 7 uger til fødsel, og er også lidt nervøs men meget mere for akut kejsersnit. Har selv en lille fødselsskade men ønsker at føde normalt om muligt. Pøj pøj med det

Tusinde tak for din mening! Ja du har ret, en snak med jordemoderen kan vel ikke skade! Jeg ønsker også at føde så naturligt som muligt, men da jeg har denne angst, og er så bange for det, så tørre jeg simpelthen ikke. Jeg er normalt ikke bange for ''noget'', og plejer at være ret stærk omkring alting. Men lige det her, er mit svage punkt for tiden. Men mange tak for din tid til at læse og svare! Super dejligt! og en masse lykke til din fødsel der ligger lige om hjørnet. 

Katte87 skriver:

Jeg har stemt blankt, da jeg ikke føler, at jeg kan sige det ene frem for det andet.

Som du selv skriver, er der risici ved begge former for fødsler! Jeg ved godt det lyder kynisk, men der kan jo gå lige så meget galt ved kejsersnit. Man kan også risikere, at de skærer i ens blære - det var noget jeg var meget bange for, da jeg fik pks.

Men jeg synes ikke det er forkert! Jeg synes det er helt op til den enkelte fødende. Hvis du er direkte angst for at føde, så kan det være at pks er løsningen for dig. Du skal helt bestemt tale med din jordemoder om det

Bare husk, at der ikke behøves at gå noget galt! Hverken ved den ene eller anden fødsel! Jordemødrene, lægerne og alt det andet personale, er heldivis så dygtige og hjerneskader mm. er jo heldigvis sjældne.

Jeg fik pks lidt imod egen vilje (han var i sædestilling) og jeg blev så syg af medicinen, at jeg brugte hele Benjamins fødselsdag på at kaste op og sove Det er jeg rigtig ked af! 

Så ja, det jeg nok vil sige er, at hvis du vil se på risici, fordele og ulemper - så er der jo mange aspekter. Men i sidste ende skal du være tryg ved at føde og have en så god oplevelse som overhovedet muligt  

Er utrolig glad for dit svar! Der fik jeg lige en smule mere viden, og det er da altid rart! Hvorfor fik du pks?

Der er vel både gode og dårlige ting ved begge ''fødsler'', håber bare jeg kan gå igennem den sidste tid jeg har tilbage, og gå igennem ''fødslen'' så positivt og roligt som muligt! Jeg vil så gerne af med angsten snart!! er ved at blive vanvittig af tanken om at føde. Men ja du har ret, jeg taler med jordemoderen så hurtigt som muligt. 

Anonym skriver:

Tusinde tak for din mening! Ja du har ret, en snak med jordemoderen kan vel ikke skade! Jeg ønsker også at føde så naturligt som muligt, men da jeg har denne angst, og er så bange for det, så tørre jeg simpelthen ikke. Jeg er normalt ikke bange for ''noget'', og plejer at være ret stærk omkring alting. Men lige det her, er mit svage punkt for tiden. Men mange tak for din tid til at læse og svare! Super dejligt! og en masse lykke til din fødsel der ligger lige om hjørnet. 

1000 tak. Tror altså det er helt normalt at have det sådan. Måske noget grundig information omkring forløbet kan hjælpe men ellers er det sikkert ikke første gang de skal rådgive folk i din situation

Jeg har prøvet begge dele (min sidste fødsel endte i aks), og jeg ville klart foretrække at føde normalt. Medmindre der er medicinske grunde, forstår jeg ikke, man vælger et Ks. Det er en operation, og du er operations patient derefter med alle de restriktioner og gener, der kommer deraf. Der er risici ved det hele, ja, men den naturlige vej er i langt de fleste tilfælde den bedste for mor og barn

Anonym skriver:

Er utrolig glad for dit svar! Der fik jeg lige en smule mere viden, og det er da altid rart! Hvorfor fik du pks?

Der er vel både gode og dårlige ting ved begge ''fødsler'', håber bare jeg kan gå igennem den sidste tid jeg har tilbage, og gå igennem ''fødslen'' så positivt og roligt som muligt! Jeg vil så gerne af med angsten snart!! er ved at blive vanvittig af tanken om at føde. Men ja du har ret, jeg taler med jordemoderen så hurtigt som muligt. 

Jeg kan udemærket godt forstå dig! Og det er også derfor jeg godt kan se, at pks kan være løsningen. Selvom jeg hovedsageligt mener, at en fødsel skal være så naturlig som mulig.

Jeg fik pks, fordi Benjamin lå med røven godt nede i bækkenet Og da han var meget stor, og det ikke lykkedes at vende ham, så var jeg "tvunget" til kejsersnit. Jeg kunne nok godt have insisteret, men de ville bestemt ikke anbefale mig det (og det tror jeg nu engang er meget godt).

Men jeg synes også der er mange fordele ved kejsersnit - så hvis man selv ønsker det, er der mange positive vinkler. Jeg er nok lidt negativt præget, fordi jeg virkelig gerne ville have født naturligt. 

Men du skal i hvert fald have held og lykke med det

Jeg forstår dig godt, jeg var også mega angst for at føde, og havde altid sagt at jeg helst ville have kejsersnit. Men jo tættere jeg kom på fødslen, jo mere ønskede jeg en normal fødsel fordi jeg tænkte på, at det må være en så stor oplevelse. Man hjælper bogstavelig talt sit barn til verden, det synes jeg er rigtig smukt. Og man er selv den første til at holde sit barn
Min fødsel endte i aks og nøj hvor var det en flad fornemmelse, man lå der og kunne ingen ting gøre eller se og der gik en evighed før jeg fik hende i armene. Der er jo også den risiko ved kejsersnit, at ryge i fuld narkose. Og så går man jo fuldstændig glip af det hele.

Men når alt det så er sagt, så er jeg her bagefter så glad for mit ks. Jeg kom mig lynhurtigt og jeg tror jeg har haft færre komplikationer end dem der føder normalt og som sprækker.

Så tag en snak med din jordemoder, hun vil råde dig til det hun professionelt mener er det rigtige - for det er ikke nødvendigvis forkert med kejsersnit